Kong Diderik og Holger Danske

1.
Stterck Dyderick boer y Berneland
alltt med synn atten brøddere:
och huer aff denom haffde søner thøll, ^[1] I udg.: "tholl".
weell stuore kiemer ^[2] I udg.: "kiemper". och wreedde.
:: Menn striddenn thend stander for nuorden vnder Iyutland. ::
2.
Søster haffuer hand XV,
och huer daa haffuer dy sønner XII,
thend yngist aff denom haffuer XIIII,
thy reddis icke for dieris lyff.
3.
Saa gick thi fram for bierigitt att staa,
som mange skønn kemper-krop:
ther thi leegge
saa hygtt offuer biuge-top.
4.
"Nw haffuer wy strid all werden igenem
och thett haffue wuondett slett:
thitt haffue wy hørt sige om kong Holger Dansk,
hand buor y Danamarck.
5.
Thett haffue wi hørtt sigge aff kong Hollger Dansk,
hand buor y Nør-Iiudland:
hand ladder sieg krone med røde guld,
hand weell aldrig were mand."
6.
Suerting fieck op enn stollstanng,
saa begyntte hand att thrue:
"Weell hunddrett aff kong Holgers beste mend
thenom worder ieg icke wed en flue."
7.
"Hør du, Suertting, du suortte dreng,
dw wierger dem aldrig saa ringe:
wy haffuer tidt hørdt sigge aff kong Holgers mend:
er raske wnge drennge."
8.
Tthett suaridtt hyggenn Bermerrisz,
hand mellte en ord allieenne:
"Y morgenn wille wy till Danmarck,
om konng Holger tør biee oss hieeme."
9.
Thy drog vd aff Bernerland,
thi war XVIII thusind sterck, ^[3]L. 2-4: stercke ∼ geste er vistnok det rette Rim, der behøves næppe større Assonans; jf. slett ∼ Danemarck i V. 4. (S. Bugge.)
och thi drog denom y Danmarck, ^[4]L. 3-4: De to sidste Linier burde vel omsættes, saa at Danmarck blev Rimordet. (Bugge.) - En saadan Omsætning vilde dog, synes mig, forstyrre Udtrykkets Symmetri. Rimet er snarere: [heste] ∼ geste.
kong Ollger wilde thi geste. ^[5] "Heste" passer her ikke; thi Didriks Folk skildres som Jætter og kan derfor ikke komme ridende. - Sverting maa, som Svart, være gammelt nordisk Jættenavn, der paa den Tid, da Visen blev til, endnu var bevaret i Sang eller Sagn (jf. I, S. 86). At Didrik og hans Folk ikke ride, synes ogsaa sagt i V. 14. (S. Bugge.)
10.
Saa hieedder kong Holgers miendste mend:
lidden Vlfann Iaarnn och her Suend Feeldlinng snar;
thi skieckitt them fremerst y en rinng,
thy tuorde well staande thenn fhaarre.
11.
Thi sloggis III netter och thre dage,
ther størtt saa mangen skiønn mand:
kong Olgers mend bleffue all wied machtt,
der størtte mangen aff Bernelandtt.
12.
Tthi sluog tiell-samell med fuld magtt
alt paa den suorte hieedde:
der waar saa ynckelig en samell-gang
aff stuore kemper och wreedde.
13.
Tthett wor hygge Bermerrisz,
hand snarede ^[6] I udg.: "suarede". en ord allieenne:
"Nu løffuer der ingenn vdden hunddritt aff woris meennd,
huor skuldde wy Holger Dansk offuer-wyndde?"
14.
Stterck Tthidderick thuog till buodde hans bieenn,
hand løb offuer bierig och daalle:
och Suerting hand tradde denn same wiee,
ihuor fast hand truett førre.
15.
Tthett meelltte serck ^[7] I udg.: "sterck". Tthiderick,
hand suo seg op till sky:
"Thett er tid, wy drager hieem till Bernn igenn,
her haffue wy ingen ly."
16.
Tthett meelltte lidell Vlfaan Iaarnn,
hand holdt vndder grønen lidde:
"Fuld liditt daa tør thie rose aff,
thy waare y Danmarck att stridde."
17.
Tthennd thid dy drog aff Bernne-land,
thi waar weell XVIII thwsind meend:
ther kaam sleett ingenn tilbage igenn,
vddenn halleff-thridisinds-thyffue och feem.
18.
Och blodditt thett rindder y striddenn strøm
buode offuer bierrig och hyffue:
och røggenn standder y hemellenn vd,
och suollenn bleff bluodig och rød.
:: Men striddenn staandder nuordden vndder Iyttlannd. ::

Den ældste danske viseoverlevering