Kong Diderik og Løven

1
Thett wor mester koning Tiderick,	det var mester konning Diderik,
hand skuldde till Bernn vdridde:	han skulle til Bern ud ride:
och hand red fram for bierigenn	og han red frem for bjerrigen
och fram for bierrig hin lie.	og frem for bjerrig hin lide.
:: Thend linde-orum hun tuog ham aff. ^[1] De forskjellige Opskrifter vise tydelig, at Folket har forstaaet Omkvædet saaledes som W. Grimm, der oversætter: "Der Lindwurm der zog ihn fort"; men denne Brug af "tage af" er besynderlig og, som jeg tror, uden Analogi. Derimod betyder i den gamle danske Tunge "taka af" dræbe, tage af Dage; jeg formoder derfor, at "den Lindorm" egenlig er Objektet, men at man senere har glemt den rette Betydning af det nævnte Udtryk, og da - efter den falske, man tillagde det - forandret Omkvædet. (Bugge.) ::	:: den lindeorum hun tog ham af. ::
2
Och hand red fram for bierigenn	og han red frem for bjerrigen
och fraam for bierig hin lie:	og frem for bjerrig hin lide:
thend løffue och thend lindde-orum	den løve og den lindeorum
thi fegttis om beege thierris lyff.	de fægtes om begge deres liv.
3
"Och hieelp meg, mester kong Diderick,	"og hjælp mig, mester kong Diderik,
och hielp meg med dit suerd:	og hjælp mig med dit sværd:
och ieg staar i dinn skiold schreffuen,	og jeg står i din skjold skreven,
ehuor du ridder y feerdtt.	ihvor du rider i færd.
4
Och hieelp meg, mester kong Tiderick,	og hjælp mig, mester kong Diderik,
och hielp meg med thin knyff:	og hjælp mig med din kniv:
och ieg staar i dinn skiold skreffuen,	og jeg står i din skjold skreven,
ehuor du ridder y kyff."	ihvor du rider i kiv."
5
Och thett wor mester kong Tidderick,	og det var mester kong Diderik,
och hand syn suerd vddrog:	og han sin sværd ud drog:
och hand huog till denn wredde orum,	og han hug til den vrede orum,
thett odden stuod y iordtt.	det odden stod i jord.
6
Hun thuog [manden] paa synn bag	hun tog [*] på sin bag
och hestenn vndder syn tuong:	og hesten under sin tung:
och saa gaar hun y bierigenn ind	og så går hun i bjerrigen ind
alt till synn ellue vnger.	alt til sin elve unger.
7
Och hun kast mandenn op i wraa	og hun kast manden op i vrå
och hesten for syn vngge:	og hesten for sin unge:
"Och eedder i nu, myn elskelig bønn,	"og æder I nu, min elskelig børn,
ieg løster at suoffue gange.	jeg lyster at sove gange.
8
Och edder i nu, mynn elskelig børnn,	og æder I nu, min elskelig børn,
ieg løster att soffue gange:	jeg lyster at sove gange:
och naar ieg wogner aff søffnen igenn,	og når jeg vågner af søvnen igen,
thaa skaall i strax mandenn fange."	da skal I straks manden fange."
9
Och thett wor mester kong Tidderick,	og det var mester kong Diderik,
hand suo seg alle wegne omkring:	han så sig alle vegne omkring:
och hand fand paa den guode suerd,	og han fandt på den gode sværd,
som mand kalder Aadellring.	som man kalder Adelring.
10
Och hand fandtt paa saa gatt ett suerd	og han fandt på så godt et sværd
och thuo forgiltte kniffue:	og to forgyldte knive:
"Gud naade dinn sieell, kong Sleffred,	"Gud nåde din sjæl, kong Sleffred,
her haffuer du ladditt thitt liff."	her haver du ladet dit liv."
11
Och thett wor mester kong Tiderick,	og det var mester kong Diderik,
hand wilde thend suerd nu prøffue:	han ville den sværd nu prøve:
och hand huog y den haarde stienn,	og han hug i den hårde sten,
thett bierigen stuod alld y luoffue.	det bjerrigen stod alt i lue.
12
Och op daa wognett denn mindste orum,	og op da vågnet den mindste orum,
och saa tuog hun opaa:	og så tog hun oppå:
"Och wecker du min muoder aff søffuen,	"og vækker du min moder af søven,
thett kaster thit hiarte-blodtt."	det koster dit hjerteblod."
13
Och thett wor mester kong Tidderick,	og det var mester kong Diderik,
hand bleff y hoffuen saa gram:	han blev i huen så gram:
"Ieg skaall wecke dinn muoder aff søffuen,	"jeg skal vække din moder af søven,
thett Gud skaall giffue hind skaam."	det Gud skal give hend skam."
14
Och op daa wognitt denn elldste orum,	og op da vågnet den ældste orum,
och saa tuog hun oppaa:	og så tog hun oppå:
"Och huem giør bunddenn vfred	"og hvem gør bonden ufred
alltt y syn eggenn gaard?"	alt i sin egen gård?"
15
Och thett waar meester kong Tidderick,	og det var mester kong Diderik,
och tager hand till synn knyff:	og tager han til sin kniv:
"Dw skaallt meg thie nøgler wyse,	"du skalt mig de nøgler vise,
eller thett skaall kaaste thitt lyff."	eller det skal koste dit liv."
16 ^[2] Dette Vers er kjendelig sammendraget af to (jfr. B, V. 15-16).
"Och weed myn hoffuettgier	"og ved min hovedgærd
der lieger dy nøgler smaa."	der ligger de nøgler små."
"Emellom thin hals och gubbe	"imellem din hals og gube
ther skaall ieg fraam-gaa."	der skal jeg frem gå."
17
Och først huog hand then liendde-orum	og først hug han den lindeorum
och saa hindis ellffue vngger,	og så hendes elve unger,
hand kunde icke aff bierigenn kome	han kunne ikke af bjerrigen komme
for huase iedder-tunger.	for hvasse eddertunger.
18
"O Chrest daa gyffue dieg, løffue,	"o Krist da give dig, løve,
och Chrest daa giffue dieg skaam:	og Krist da give dig skam:
haffde du icke standitt y myn skiold skrøffuenn,	havde du ikke standet i min skjold skreven,
min heest hafde weell baaren meg hieem."	min hest havde vel båren mig hjem."
19
"Hør du, meester kong Tiderick,	"hør du, mester kong Diderik,
hui mone du meg saa bandde?	hvi monne du mig så bande?
och du skaalt well aff bierigenn kome	og du skalt vel af bjerrigen komme
for huase ieedder-tungge."	for hvasse eddertunge."
20
Menn løffueren groff, och mandden kaast,	men løveren grov, og manden kast,
thett lockid vd[-]aff afftens[-]tidde:	det lakket udaf aftenstide:
och ind kaam thi fraa bierigen hiem,	og end kom de fra bjerrigen hjem,
før suollen gick till huille.	før solen gik til hvile.
:: Den lynde-orum hun tuog ham aff. ^[3] Se noten til Omkvædet i V. 1. ::	:: den lindeorum hun tog ham af. ::

Den ældste danske viseoverlevering