Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 200
Side: 259 v
Titel: Kong Diderik og hans Kæmper
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 7 D I 103-105
Kommentar: I 121b + II 636a + IV 622, 903
1 | |
Thy war well siuff[-]och[-]siuffsinds-tyffue, | de var vel |
ther dy droge vd fraa hald: | der de droge ud fra Hald: |
menn der dy kaam til Brattings-berig, | men der de kom til Brattingsborrig, |
ther sluoge thi op silcke-tieeld. | der sloge de op silketjæld. |
:: Thett donner vnder thi raske hoffmend, ther thi vdridde. :: | :: det dundrer under de raske hovmænd, der de ud ride. :: |
2 | |
Konngenn staar paa hyggenn boriig, | kongen står på højen borrig, |
och hand sier vd saa widde: | og han ser ud så vide: |
"Mone thi kieemper ey acte theris lyff, | "monne de kæmper ej agte deres liv, |
men denom løster der att stridde. | men dennum lyster der at stride. |
3 | |
"Hør du, Syffuertt Snarenn-suend, | "hør du, Sigvard Snarensvend, |
alt weell ieg deg nu prøffue: | alt vil jeg dig nu prøve: |
nu skaalltt thu ridde y marcken vd | nu skalt du ride i marken ud |
och skuodde dieris wabenn weell sløffue." | og skue deres våben vel sløve." |
4 | |
Dett wor Siuertt Snarensuend, | det var Sigvard Snarensvend, |
hand vnder tiellenn threend: | han under tjælden tren: |
"Er her nogenn kiempe guod, | "er her nogen kæmpe god, |
som dystenn thør med meg rende? | som dysten tør med mig rende? |
5 | |
Huelckenn aff edders dannesuend, | hvilken af eders dannesvend, |
som dystenn kand ride ald-best: | som dysten kan ride albedst: |
daa weell ieg med hanom ride | da vil jeg med hannum ride |
om beggis wor guode heeste." | om begges vor gode heste." |
6 | |
Dy kieemper kaaste taarning paa thauelbuord, | de kæmper kaste terning på tavlebord, |
dy tharning rand saa wydde: | de terning randt så vide: |
thett falldtt thiell vngen Homilum, | det faldt til ungen Humelum, |
hand skulde med Siuertt ridde. | han skulle med Sigvard ride. |
7 | |
Dett wor vnngenn Homilum, | det var ungen Humelum, |
hand gaar for Widdrick att staanndde: | han går for Vidrik at stande: |
"Willdt du nu laane meg Skieming dyn heest, | "vilt du nu låne mig Skemming din hest, |
tha well ieg seette dieg paanntt." | da vil jeg sætte dig pant." |
8 | |
"Syuertt hand er en sttar-blind mand, | "Sigvard han er en starblind mand, |
hand sier icke hans skafftt till endde: | han ser ikke hans skaft til ende: |
faar hand Skieming skaadde idag, | får han Skemming skade i dag, |
du betald thett icke med ald dinn frendder." | du betal det ikke med al din frænder." |
9 | |
"Ieg haffuer meg enn søster, | "jeg haver mig en søster, |
enn speegeell offuer alle quindde: | en spejel over alle kvinde: |
faar hand Skieming skaadde y dag, | får han Skemming skade i dag, |
ieg betalld thett med hyndder allieenne." | jeg betal det med hender alene." |
10 | |
"Du faar icke aff Skienning, [1] her maaskee kun Skrivf. for: Skieming. | "du får ikke af Skemming, |
for-vddenn thu seetter meg pantt: | foruden du sætter mig pant: |
dynn yngeste søster, den speeddell klaar, | din yngeste søster, den spejel klar, |
VII slott y Biertings-land." | syv slot i Bertingsland." |
11 | |
"Weell otte borrig dy beeste | "vel otte borrig de bedste |
dennom setter ieg deg till fest: | dennum sætter jeg dig til fæst: |
der-till mynn kierre søster, | dertil min kære søster, |
hun bliffuer deeg panthitt best." | hun bliver dig pantet bedst." |
12 | |
"Saa løbber sperritt y Syffuers haand, | "så løber spæret i Sigvards hånd, |
sonn [2] I udg.: "som". [3] maaskee kun Skrivf. for: som. kringeelenn leeber y spuore: | som kringelen løber i spore: |
du wogtte deg, vngenn Humelum, | du vogte dig, ungen Humelum, |
du komer der icke for. | du kommer der ikke for. |
13 | |
Om alle mynne borig wor guld, | om alle mine borrig var guld, |
och alltt thett wand wor wyn: | og alt det vand var vin: |
iieg wildde thett icke thage for heestenn y dag, | jeg ville det ikke tage for hesten i dag, |
ieg tacker Gud, hand er mynn." | jeg takker Gud, han er min." |
14 | |
Saa satte hand seeg paa heestenns bag, | så satte han sig på hestens bag, |
saa gladelig monne hand ride: | så gladelig monne han ride: |
Skiming thøgtte thett vndderlig att werre, | Skemming tykte det underlig at være, |
att hanom stack spuore y sydde. | at hannum stak spore i side. |
15 | |
Ttha skieendde guld paa Humelums skiolld, | da skinte guld på Humelums skjold, |
som swollenn om mieedsomers[-]thidde: | som solen om |
"Her Gud nade meg fattige suend, | "Her Gud nåde mig fattige svend, |
skaal ieg saa holde och bidde." | skal jeg så holde og bie." |
16 | |
Tthett første red, thi samell red, | det første ridt, de sammel red, |
thi heelledder waar buodde stercke: | de helleder var både stærke: |
syndder gick bieegge dieris skiollde-reemer, | sønder gik begge deres skjolderemmer, |
dierris skiolld dreff langt y marcke. | deres skjold drev langt i marke. |
17 | |
"Meg tøgkis, du est en fuoffuer vnger-suend, | "mig tykkes, du est en fager ungersvend, |
dynn hest kandt du weell ridde: | din hest kant du vel ride: |
thag du nu dynn skiold igenn, | tag du nu din skjold igen, |
en stød weell ieg dieg giffue." | en stød vil jeg dig give." |
18 | |
Tthett andditt reed, thi saamell reed, | det andet ridt, de sammel red, |
thaa waar thett Syunertz [4] I udg.: "Syuuertz". hoffuerck: | da var det Sigvards hovværk: |
hand stack vngenn Humolum, | han stak ungen Humelum, |
att hand dreff langt i marcke. | at han drev langt i marke. |
19 | |
"Nu haffuer ieg deg till iorddenn slagitt, | "nu haver jeg dig til jorden slaget, |
och wuonditt haffuer ieg dyn heest: | og vundet haver jeg din hest: |
du sigg meg, fuoffueren vnger-suend, | du sig mig, fageren ungersvend, |
huem [5] I udg.: "huen". thu komen est." | hven du kommen est." |
20 | |
"Kong Mognus er mynn faadder | "kong Magnus er min fader |
offuer ald Biertings-land: | over al Bertingsland: |
droning Ellind hieedder myn muoder, | dronning Ellen hedder min moder, |
thett sigger ieg deg for sand." | det siger jeg dig for sand." |
21 | |
"Well kiender ieg dynn faader, | "vel kender jeg din fader, |
hand er mynn fuldguod wenn: | han er min fuldgod ven: |
thag du nu seeelliff [6] I udg.: "seelliff". dinn hest igenn: | tag du nu sellev din hest igen: |
du est mynn kierre søster-sønn. | du est min kære søstersøn. |
22 | |
Tthag du nu mynn skioldderem, | tag du nu min skjolderem, |
du bientt meg tiell en iiegg: | du bind mig til en eg: |
och rid thu saa thill thieeldenn igen, | og rid du så til tjælden igen, |
thu sig, thu haffuer wunditt den lieeg." | du sig, du haver vundet den leg." |
23 | |
Ind kaam vngenn Hunnelum, [7] I udg.: "Humelum". [8] her maaskee kun Skrivf. for: Humelum. | ind kom ungen Humelum, |
war kled y kiortell grønn: | var klædt i kjortel grøn: |
"Nu haffuer ieg wonditt myn hest igen | "nu haver jeg vundet min hest igen |
och bundden den skieelly [9]Jf. Kalkar bd. III, s. 776b-777a. Ordet betyder 'skelende'. suennd." | og bunden den skele svend." |
24 | |
"Hør thu thett, vngenn Humelum, | "hør du det, ungen Humelum, |
thu faar altt med thaantt: | du far alt med tant: |
thett wor alltt med willig giortt, | det var alt med vilje gjort, |
om thu Syffuert bantt." | om du Sigvard bandt." |
25 | |
Tthett wor daner-kongenn, | det var dannerkongen, |
beedder saaddell ganger graa: | beder sadle ganger grå: |
"Ieg well ridde y marckenn vd | "jeg vil ride i marken ud |
och sie, huor Syffuert maa." | og se, hvor Sigvard må." |
26 | |
Tthett giordde Syffuertt Snarrend-suend, | det gjorde Sigvard Snarensvend, |
ther hand suo kongenn ridde: | der han så kongen ride: |
hand wree eggenn op med rood, | han vred egen op med rod, |
hand thuorde hanom icke buondden bidde. | han turde hannum ikke bunden bie. |
27 | |
Hand wreed iieegenn op med rod, | han vred egen op med rod, |
hand thuorde hanom icke bunden bieedde: | han turde hannum ikke bunden bie: |
"Komer hand Widreck Warlandsenn, | "kommer han Vidrik Verlandsen, |
hand huoger meg rogenn fraa sidde." | han hugger mig ryggen fra side." |
28 | |
Droningenn staar y hyffue-lofftt, | dronningen står i højeloft, |
och sier hun vd saa wydde: | og ser hun ud så vide: |
"Hiesitt sieer ieg Syuertt Snarend-suend, | "hisset ser jeg Sigvard Snarensvend, |
hand fører sumer y by." | han fører sommer i by." |
29 | |
Droningenn staar y hyffue-lofftt, | dronningen står i højeloft, |
och sier hun vd saa summe: | og ser hun ud så somme: |
"Syffuertt, thu giordde thett icke aff lieg: | "Sigvard, du gjorde det ikke af leg: |
thu røgtte op slig en blume. | du rykte op slig en blomme. |
30 | |
Syg meg nu, Syffuertt Snarensuend, | sig mig nu, Sigvard Snarensvend, |
thu haffuer saa wydde weritt: | du haver så vide været: |
haffuer du weritt vndder [10]+2: Udtrykket under Vidriks vold kunde vel her som af Bugge formodet være en Forvanskning af under Didriks tjæld; men samme Forklaring kunde ikke udstrækkes til dets Forekomst ikke mindre end sex Gange i Nr. 27.For min egen tidligere vovelige Tolkning af det som "Viðris völlr" = Kamppladsen, foretrækker jeg nu den af Bugge givne Tydning som "vigesvold", der dog vel ikke bør sættes ligefrem = on. "vígvöllr", men = et on. "vígisvöllr" (af "vígi": Befæstning, Skanse). Sammenlign hermed Udtrykket i de færøske Opskrifter af nærv. Vise A 24-25, B 44-46, hvorom her efter S. 645b med Anm. 78.For Bugges Antagelse af et dansk "Vigesvold" = oldn. "vígvöllr" taler "wighis walli" (Hf.) i Upplandsloven (Manh. B. X, 1), der af Schlyter antages for identisk med "wighwalli" af "wighwalder" = oldn. "vígvöllr", i samme Lov (Manh. B. XII, 4. 6).Det burde hedde: haver du været ude paa viges-vold (el. under Didriks tjæld), og i Nr. 27 overalt: ud paa viges-vold. Widdricks[11]+1: er vistnok en (rimelig Folket og ikke Afskriveren tilhørende) Forvanskning af "under Dideriks thield". (Bugge.) wold, | haver du været under Vidriks vold, |
sig meg dieris skiolde-merck." | sig mig deres skjoldemærk." |
31 | |
"Tther sttaar y denn første skiold | "der står i den første skjold |
løffuen alt saa biartte, | løven alt så bjærte, |
kronenn aff thett rødde guld: | kronen af det røde guld: |
thett er kong Didericks merck. | det er kong Dideriks mærk. |
32 | |
Tther staar y denn anddenn skiold | der står i den anden skjold |
enn hamer och enn thang: | en hammer og en tang: |
thend fører Widdrick Waarlandsenn, | den fører Vidrik Verlandsen, |
hand gribber och tager ingen till fannge. | han griber og tager ingen til fange. |
33 | |
Tther staar y thett thridy skiold | der står i det tredje skjold |
ett thauffuell aff rødde guld: | et tavel af røde guld: |
thett fører Heelle Hagen, | det fører Helled Hagen, |
hand er en kieempe tillfuld. | han er en kæmpe til fuld. |
34 | |
Der staar y denn fierdde skiolld | der står i den fjerde skjold |
lynddenn alt saa grønn: | linden alt så grøn: |
then før vngenn Homolum | den før ungen Humelum |
hand er enn kieempe skiønn. | han er en kæmpe skøn. |
35 | |
Ther skieenner paa denn feemtte skiold | der skinner på den femte skjold |
en rosenn-krands y risz: | en rosenkrans i ris: |
thend fører vngenn Vlleff van Iarenn, | den fører ungen Ullef van Jern, |
blantt kiemper wiendder hand prisz. | blandt kæmper vinder han pris. |
36 | |
Tther skeendder paa denn seette skiolld | der skinner på den sjette skjold |
ørnenn y-saa brun: | ørnen iså brun: |
thend fører rigenn Rauffuen-gaard, | den fører rigen Ravengård, |
syn heest weel ridde kundde. | sin hest vel ride kunne. |
37 | |
Ther staar y denn siuffuendde skiolld | der står i den syvende skjold |
enn falck y enn leencke: | en falk i en lænke: |
denn fører Syuffuert Snarenn-suend, | den fører Sigvard Snarensvend, |
hand weell saa gierne fegtte. | han vil så gerne fægte. |
38 | |
Ther staar paa denn ottendde skiolld, | der står på den ottende skjold, |
thett er en høg hind haardde: | det er en høg hin hårde: |
den fører Mester Hildebrand, | den fører mester Hillebrand, |
synn hest weel ride thuordde. | sin hest vel ride turde. |
39 | |
Ther staar y denn nieendde skiolld, | der står i den niende skjold, |
der skieener en brenddendis braand: | der skinner en brændendes brand: |
thend førrer Heelle Haggen, | den fører Helled Hagen, |
hand ridder igeemill herrirs land. | han rider igemmel herrers land. |
40 | |
Tther staar y denn tiendde skiold | der står i den tiende skjold |
enn lind-orum alltt saa lieed: | en lindorum alt så led: |
thend før Orum hind vnge, | den før Orum hin unge, |
hand reddis for ingen mands wredde. | han ræddes for ingen mands vrede. |
41 | |
Ther staar y den ellfftttte [12] I udg.: "ellfftte". skiold | der står i den elvte skjold |
enn raffuen [13]+1: I udg.: "rauffuen". rauffuen allt saa brun: | en raven raven alt så brun: |
thend før sterecke Didderick, | den før stæreke Diderik, |
hand kaand saa weell synn ronner. | han kan så vel sin runer. |
42 | |
Ther staar i den thølltte [14] I udg.: "tholltte". skiold, | der står i den tolvte skjold, |
der skienner thre dragen suerdtt: | der skinner tre dragen sværd: |
denom fører Esmer konge, | dennum fører Esmer konge, |
hand raddeer [15] I udg.: "radderr". [16] kan ogsaa læses: raddeer, eller: raddner. for kiempers faardtt. | han råder for kæmpers færd. |
43 | |
Nu haffuer ieg edder dieris skioldde sagtt, | nu haver jeg eder deres skjolde sagt, |
som ieg weed alder-mieest: | som jeg ved allermest: |
ther er saa mangen erlig mand | der er så mangen ærlig mand |
och kieemper vd-aff thi beste." | og kæmper udaf de bedste." |
:: Thett donner vndder raaske hoffmendd, [ther] [thi] [vdridde]. :: | :: det dundrer under raske hovmænd, * * *. :: |