Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 200
Side: 259 v
Titel: Kong Diderik og hans Kæmper
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 7 D I 103-105
Kommentar: I 121b + II 636a + IV 622, 903


1
Thy war well siuff[-]och[-]siuffsinds-tyffue, de var vel siuff-och-siuffsinds-tyffue,
ther dy droge vd fraa hald: der de droge ud fra Hald:
menn der dy kaam til Brattings-berig, men der de kom til Brattingsborrig,
ther sluoge thi op silcke-tieeld. der sloge de op silketjæld.
:: Thett donner vnder thi raske hoffmend, ther thi vdridde. :::: det dundrer under de raske hovmænd, der de ud ride. ::

2
Konngenn staar paa hyggenn boriig, kongen står på højen borrig,
och hand sier vd saa widde: og han ser ud så vide:
"Mone thi kieemper ey acte theris lyff, "monne de kæmper ej agte deres liv,
men denom løster der att stridde. men dennum lyster der at stride.

3
"Hør du, Syffuertt Snarenn-suend, "hør du, Sigvard Snarensvend,
alt weell ieg deg nu prøffue: alt vil jeg dig nu prøve:
nu skaalltt thu ridde y marcken vd nu skalt du ride i marken ud
och skuodde dieris wabenn weell sløffue." og skue deres våben vel sløve."

4
Dett wor Siuertt Snarensuend, det var Sigvard Snarensvend,
hand vnder tiellenn threend: han under tjælden tren:
"Er her nogenn kiempe guod, "er her nogen kæmpe god,
som dystenn thør med meg rende? som dysten tør med mig rende?

5
Huelckenn aff edders dannesuend, hvilken af eders dannesvend,
som dystenn kand ride ald-best: som dysten kan ride albedst:
daa weell ieg med hanom ride da vil jeg med hannum ride
om beggis wor guode heeste." om begges vor gode heste."

6
Dy kieemper kaaste taarning paa thauelbuord, de kæmper kaste terning på tavlebord,
dy tharning rand saa wydde: de terning randt så vide:
thett falldtt thiell vngen Homilum, det faldt til ungen Humelum,
hand skulde med Siuertt ridde. han skulle med Sigvard ride.

7
Dett wor vnngenn Homilum, det var ungen Humelum,
hand gaar for Widdrick att staanndde: han går for Vidrik at stande:
"Willdt du nu laane meg Skieming dyn heest, "vilt du nu låne mig Skemming din hest,
tha well ieg seette dieg paanntt." da vil jeg sætte dig pant."

8
"Syuertt hand er en sttar-blind mand, "Sigvard han er en starblind mand,
hand sier icke hans skafftt till endde: han ser ikke hans skaft til ende:
faar hand Skieming skaadde idag, får han Skemming skade i dag,
du betald thett icke med ald dinn frendder." du betal det ikke med al din frænder."

9
"Ieg haffuer meg enn søster, "jeg haver mig en søster,
enn speegeell offuer alle quindde: en spejel over alle kvinde:
faar hand Skieming skaadde y dag, får han Skemming skade i dag,
ieg betalld thett med hyndder allieenne." jeg betal det med hender alene."

10
"Du faar icke aff Skienning,
[1] her maaskee kun Skrivf. for: Skieming.
 
"du får ikke af Skemming,
for-vddenn thu seetter meg pantt: foruden du sætter mig pant:
dynn yngeste søster, den speeddell klaar, din yngeste søster, den spejel klar,
VII slott y Biertings-land." syv slot i Bertingsland."

11
"Weell otte borrig dy beeste "vel otte borrig de bedste
dennom setter ieg deg till fest: dennum sætter jeg dig til fæst:
der-till mynn kierre søster, dertil min kære søster,
hun bliffuer deeg panthitt best." hun bliver dig pantet bedst."

12
"Saa løbber sperritt y Syffuers haand, "så løber spæret i Sigvards hånd,
sonn
[2] I udg.: "som".
[3] maaskee kun Skrivf. for: som.
kringeelenn leeber y spuore:
 
som kringelen løber i spore:
du wogtte deg, vngenn Humelum, du vogte dig, ungen Humelum,
du komer der icke for. du kommer der ikke for.

13
Om alle mynne borig wor guld, om alle mine borrig var guld,
och alltt thett wand wor wyn: og alt det vand var vin:
iieg wildde thett icke thage for heestenn y dag, jeg ville det ikke tage for hesten i dag,
ieg tacker Gud, hand er mynn." jeg takker Gud, han er min."

14
Saa satte hand seeg paa heestenns bag, så satte han sig på hestens bag,
saa gladelig monne hand ride: så gladelig monne han ride:
Skiming thøgtte thett vndderlig att werre, Skemming tykte det underlig at være,
att hanom stack spuore y sydde. at hannum stak spore i side.

15
Ttha skieendde guld paa Humelums skiolld, da skinte guld på Humelums skjold,
som swollenn om mieedsomers[-]thidde: som solen om mieedsomers-thidde:
"Her Gud nade meg fattige suend, "Her Gud nåde mig fattige svend,
skaal ieg saa holde och bidde." skal jeg så holde og bie."

16
Tthett første red, thi samell red, det første ridt, de sammel red,
thi heelledder waar buodde stercke: de helleder var både stærke:
syndder gick bieegge dieris skiollde-reemer, sønder gik begge deres skjolderemmer,
dierris skiolld dreff langt y marcke. deres skjold drev langt i marke.

17
"Meg tøgkis, du est en fuoffuer vnger-suend, "mig tykkes, du est en fager ungersvend,
dynn hest kandt du weell ridde: din hest kant du vel ride:
thag du nu dynn skiold igenn, tag du nu din skjold igen,
en stød weell ieg dieg giffue." en stød vil jeg dig give."

18
Tthett andditt reed, thi saamell reed, det andet ridt, de sammel red,
thaa waar thett Syunertz
[4] I udg.: "Syuuertz".
hoffuerck:
 
da var det Sigvards hovværk:
hand stack vngenn Humolum, han stak ungen Humelum,
att hand dreff langt i marcke. at han drev langt i marke.

19
"Nu haffuer ieg deg till iorddenn slagitt, "nu haver jeg dig til jorden slaget,
och wuonditt haffuer ieg dyn heest: og vundet haver jeg din hest:
du sigg meg, fuoffueren vnger-suend, du sig mig, fageren ungersvend,
huem
[5] I udg.: "huen".
thu komen est."
 
hven du kommen est."

20
"Kong Mognus er mynn faadder "kong Magnus er min fader
offuer ald Biertings-land: over al Bertingsland:
droning Ellind hieedder myn muoder, dronning Ellen hedder min moder,
thett sigger ieg deg for sand." det siger jeg dig for sand."

21
"Well kiender ieg dynn faader, "vel kender jeg din fader,
hand er mynn fuldguod wenn: han er min fuldgod ven:
thag du nu seeelliff
[6] I udg.: "seelliff".
dinn hest igenn:
 
tag du nu sellev din hest igen:
du est mynn kierre søster-sønn. du est min kære søstersøn.

22
Tthag du nu mynn skioldderem, tag du nu min skjolderem,
du bientt meg tiell en iiegg: du bind mig til en eg:
och rid thu saa thill thieeldenn igen, og rid du så til tjælden igen,
thu sig, thu haffuer wunditt den lieeg." du sig, du haver vundet den leg."

23
Ind kaam vngenn Hunnelum,
[7] I udg.: "Humelum".
[8] her maaskee kun Skrivf. for: Humelum.
 
ind kom ungen Humelum,
war kled y kiortell grønn: var klædt i kjortel grøn:
"Nu haffuer ieg wonditt myn hest igen "nu haver jeg vundet min hest igen
och bundden den skieelly
[9]Jf. Kalkar bd. III, s. 776b-777a. Ordet betyder 'skelende'.
suennd."
 
og bunden den skele svend."

24
"Hør thu thett, vngenn Humelum, "hør du det, ungen Humelum,
thu faar altt med thaantt: du far alt med tant:
thett wor alltt med willig giortt, det var alt med vilje gjort,
om thu Syffuert bantt." om du Sigvard bandt."

25
Tthett wor daner-kongenn, det var dannerkongen,
beedder saaddell ganger graa: beder sadle ganger grå:
"Ieg well ridde y marckenn vd "jeg vil ride i marken ud
och sie, huor Syffuert maa." og se, hvor Sigvard må."

26
Tthett giordde Syffuertt Snarrend-suend, det gjorde Sigvard Snarensvend,
ther hand suo kongenn ridde: der han så kongen ride:
hand wree eggenn op med rood, han vred egen op med rod,
hand thuorde hanom icke buondden bidde. han turde hannum ikke bunden bie.

27
Hand wreed iieegenn op med rod, han vred egen op med rod,
hand thuorde hanom icke bunden bieedde: han turde hannum ikke bunden bie:
"Komer hand Widreck Warlandsenn, "kommer han Vidrik Verlandsen,
hand huoger meg rogenn fraa sidde." han hugger mig ryggen fra side."

28
Droningenn staar y hyffue-lofftt, dronningen står i højeloft,
och sier hun vd saa wydde: og ser hun ud så vide:
"Hiesitt sieer ieg Syuertt Snarend-suend, "hisset ser jeg Sigvard Snarensvend,
hand fører sumer y by." han fører sommer i by."

29
Droningenn staar y hyffue-lofftt, dronningen står i højeloft,
och sier hun vd saa summe: og ser hun ud så somme:
"Syffuertt, thu giordde thett icke aff lieg: "Sigvard, du gjorde det ikke af leg:
thu røgtte op slig en blume. du rykte op slig en blomme.

30
Syg meg nu, Syffuertt Snarensuend, sig mig nu, Sigvard Snarensvend,
thu haffuer saa wydde weritt: du haver så vide været:
haffuer du weritt vndder
[10]+2: Udtrykket under Vidriks vold kunde vel her som af Bugge formodet være en Forvanskning af under Didriks tjæld; men samme Forklaring kunde ikke udstrækkes til dets Forekomst ikke mindre end sex Gange i Nr. 27.For min egen tidligere vovelige Tolkning af det som "Viðris völlr" = Kamppladsen, foretrækker jeg nu den af Bugge givne Tydning som "vigesvold", der dog vel ikke bør sættes ligefrem = on. "vígvöllr", men = et on. "vígisvöllr" (af "vígi": Befæstning, Skanse). Sammenlign hermed Udtrykket i de færøske Opskrifter af nærv. Vise A 24-25, B 44-46, hvorom her efter S. 645b med Anm. 78.For Bugges Antagelse af et dansk "Vigesvold" = oldn. "vígvöllr" taler "wighis walli" (Hf.) i Upplandsloven (Manh. B. X, 1), der af Schlyter antages for identisk med "wighwalli" af "wighwalder" = oldn. "vígvöllr", i samme Lov (Manh. B. XII, 4. 6).Det burde hedde: haver du været ude paa viges-vold (el. under Didriks tjæld), og i Nr. 27 overalt: ud paa viges-vold.
Widdricks
[11]+1: er vistnok en (rimelig Folket og ikke Afskriveren tilhørende) Forvanskning af "under Dideriks thield". (Bugge.)
wold,
 
haver du været under Vidriks vold,
sig meg dieris skiolde-merck." sig mig deres skjoldemærk."

31
"Tther sttaar y denn første skiold "der står i den første skjold
løffuen alt saa biartte, løven alt så bjærte,
kronenn aff thett rødde guld: kronen af det røde guld:
thett er kong Didericks merck. det er kong Dideriks mærk.

32
Tther staar y denn anddenn skiold der står i den anden skjold
enn hamer och enn thang: en hammer og en tang:
thend fører Widdrick Waarlandsenn, den fører Vidrik Verlandsen,
hand gribber och tager ingen till fannge. han griber og tager ingen til fange.

33
Tther staar y thett thridy skiold der står i det tredje skjold
ett thauffuell aff rødde guld: et tavel af røde guld:
thett fører Heelle Hagen, det fører Helled Hagen,
hand er en kieempe tillfuld. han er en kæmpe til fuld.

34
Der staar y denn fierdde skiolld der står i den fjerde skjold
lynddenn alt saa grønn: linden alt så grøn:
then før vngenn Homolum den før ungen Humelum
hand er enn kieempe skiønn. han er en kæmpe skøn.

35
Ther skieenner paa denn feemtte skiold der skinner på den femte skjold
en rosenn-krands y risz: en rosenkrans i ris:
thend fører vngenn Vlleff van Iarenn, den fører ungen Ullef van Jern,
blantt kiemper wiendder hand prisz. blandt kæmper vinder han pris.

36
Tther skeendder paa denn seette skiolld der skinner på den sjette skjold
ørnenn y-saa brun: ørnen iså brun:
thend fører rigenn Rauffuen-gaard, den fører rigen Ravengård,
syn heest weel ridde kundde. sin hest vel ride kunne.

37
Ther staar y denn siuffuendde skiolld der står i den syvende skjold
enn falck y enn leencke: en falk i en lænke:
denn fører Syuffuert Snarenn-suend, den fører Sigvard Snarensvend,
hand weell saa gierne fegtte. han vil så gerne fægte.

38
Ther staar paa denn ottendde skiolld, der står på den ottende skjold,
thett er en høg hind haardde: det er en høg hin hårde:
den fører Mester Hildebrand, den fører mester Hillebrand,
synn hest weel ride thuordde. sin hest vel ride turde.

39
Ther staar y denn nieendde skiolld, der står i den niende skjold,
der skieener en brenddendis braand: der skinner en brændendes brand:
thend førrer Heelle Haggen, den fører Helled Hagen,
hand ridder igeemill herrirs land. han rider igemmel herrers land.

40
Tther staar y denn tiendde skiold der står i den tiende skjold
enn lind-orum alltt saa lieed: en lindorum alt så led:
thend før Orum hind vnge, den før Orum hin unge,
hand reddis for ingen mands wredde. han ræddes for ingen mands vrede.

41
Ther staar y den ellfftttte
[12] I udg.: "ellfftte".
skiold
 
der står i den elvte skjold
enn raffuen
[13]+1: I udg.: "rauffuen".
rauffuen allt saa brun:
 
en raven raven alt så brun:
thend før sterecke Didderick, den før stæreke Diderik,
hand kaand saa weell synn ronner. han kan så vel sin runer.

42
Ther staar i den thølltte
[14] I udg.: "tholltte".
skiold,
 
der står i den tolvte skjold,
der skienner thre dragen suerdtt: der skinner tre dragen sværd:
denom fører Esmer konge, dennum fører Esmer konge,
hand raddeer
[15] I udg.: "radderr".
[16] kan ogsaa læses: raddeer, eller: raddner.
for kiempers faardtt.
 
han råder for kæmpers færd.

43
Nu haffuer ieg edder dieris skioldde sagtt, nu haver jeg eder deres skjolde sagt,
som ieg weed alder-mieest: som jeg ved allermest:
ther er saa mangen erlig mand der er så mangen ærlig mand
och kieemper vd-aff thi beste." og kæmper udaf de bedste."
:: Thett donner vndder raaske hoffmendd, [ther] [thi] [vdridde]. :::: det dundrer under raske hovmænd, * * *. ::