Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 20
Side: 26 v
Titel: Drab i Kongens Gaard
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 327 A VI 47-48
Kommentar: VI 48


1.
Ther wor buode drøck och rusz 
y daner-kongens stuoffue; 
icke wilde dy kongengs
[1] I udg.: "kongens".
mend
 
gange fordy at suoffue. 
:: Saa well forgangis den sorrig. ::

2.
Thi haffde icke druckitt en kande, 
en kande eller tho, 
før thett wor herre Espenn, 
hand kalditt her Ienos en hund. 

3.
"Ieg er ingenn hund, 
och hunde mere ind dw; 
gack du deg y garden vd, 
ther well wy skiffte thett nu! 

4.
Wy skyfftter thett icke aff affuind, 
wy skyffter thett icke aff suig; 
wy skyfftter thett med thuo dragen suerd, 
om wy er huer-andens lig." 

5.
Thett wor herre Ienos 
och hand sitt suerd vddrog; 
thett wor herre Espenn, 
hand all y støcker huog. 

6.
Først wo hand her Espenn 
med synn suenne XII; 
saa wo hand mester Hille-brand 
paa thett borigstoff-giold. 

7.
Bratt kaam buod y hyffuelofft 
for daner-kongen ind: 
"Død er here Espenn, 
edders kerre søster-søn." 

8.
"Thiener her nogen y myn gaard, 
der thuor den gierning giør? 
huor finder mand sa dierig en suend, 
meg thorde denn thiding førre?" 

9.
"Her Iennos hand thiener y eders gaard, 
den gierning thuor hand giørre; 
seleff er ieg hans liden smaa-dreng, 
denn thiddenn thuor ieg eder førre." 

10.
Thett wor daner-kongen, 
hand rober offuer ald syn gard: 
"Y wogtter saa well her Ienosz, 
y lader hanom icke vndgaa!" 

11.
Alle daa wagitt dy kongens mend, 
huer som dy kund best; 
bortt rider herre Ienos 
buod med høg och hest. 

12.
Thett wor stallttenn frw Mettelil, 
hun vd aff windduett suo: 
"Hesett komer herre Iennosz, 
Chrest rader, huor thett nu gaar! 

13.
Hesett komer herre Ienosz, 
ieg sier thett paa hanns ree: 
hand er anten siug eller saarr, 
eller hand er worden wredd. 

14.
Wer well-komenn, herre Ienosz, 
huy er dyn kiender saa bleg? 
anten est thu siug eller saar, 
eller thu haffuer werit y saa haar en lieeg." 

15.
"Ieg er icke siug eller saar, 
men ieg haffuerr werit y saa ram en lieg: 
ieg haffuer slagit her Espen, 
fordy er myn kinder bleeg. 

16.
Ieg haffuer slaffuett her Espenn 
med syn suene XII, 
saa giorde ieg och mester Hillibrand 
alt paa thett borig-stoffue-giold." 

17.
"Haffuer thu slagitt her Espenn 
med syn suene ny, 
saa mend wed, herre Ienoss, 
tha rømer thu land fordy." 

18.
"Alltt haffuer ieg slagitt her Espenn 
med syn suene ny; 
saa men wed, stalt frw Mettelil, 
ieg rømer icke land fordy! 

19.
Hør thu, stallt frw Mettelil, 
och kerre søster mynn: 
huad welt thu giffue meg tilbuod
[2] I udg.: "til buod".
idag?
 
ieg er kerre broder dyn." 

20.
"Ieg well giffue deg buod husz och gaard, 
och alt thett ieg formarr, 
- thett well ieg alsamen vd for deg giffue, 
før deg skall bliffue att skaade." 

21.
"Thu haff tack, stallte frw Mettelil, 
och kerre søster myn! 
rett aldrig well ieg begierre 
nogit aff godset dytt." 

22.
Thett wor herre Iennosz, 
hand sprang til ganger graa; 
saa rider hand til tinge, 
ther biuder hand vd sin buod. 

23.
Thett meltte daner-kongen, 
och saa thog hand opaa: 
"Saa men weed, herre Ienosz, 
thett skall ickind saa til gaa!" 

24.
Thett wor herre Iennosz, 
hand wender syn ganger der-weed; 
hand thog sitt suerd vdi syn hand: 
"Myn here, y giffuer meg fred!" 

25.
"Hør thu, herre Ienosz, 
stieck ind ditt dragen suerdt! 
ieg giffuer deg myn kerre søster, 
du est hind fuld-wel werdt." 

26.
Thend tiid hand red till tinge, 
war hand en freløsz Mand; 
førind hand red ther-fra igen, 
gaff kongen hanom syn søster med hand. 

27.
Kongen gaff hanom synn søster, 
saa høffsk en lilli-wand; 
hand giorde hanom till en hertug saa rig, 
hand rader for ald thette land. 
:: Sa wel for-gangis denn sorrig. ::