Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 20
Side: 26 v
Titel: Drab i Kongens Gaard
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 327 A VI 47-48
Kommentar: VI 48
1. | |
Ther wor buode drøck och rusz | |
y daner-kongens stuoffue; | |
icke wilde dy kongengs [1] I udg.: "kongens". mend | |
gange fordy at suoffue. | |
:: Saa well forgangis den sorrig. :: | |
2. | |
Thi haffde icke druckitt en kande, | |
en kande eller tho, | |
før thett wor herre Espenn, | |
hand kalditt her Ienos en hund. | |
3. | |
"Ieg er ingenn hund, | |
och hunde mere ind dw; | |
gack du deg y garden vd, | |
ther well wy skiffte thett nu! | |
4. | |
Wy skyfftter thett icke aff affuind, | |
wy skyffter thett icke aff suig; | |
wy skyfftter thett med thuo dragen suerd, | |
om wy er huer-andens lig." | |
5. | |
Thett wor herre Ienos | |
och hand sitt suerd vddrog; | |
thett wor herre Espenn, | |
hand all y støcker huog. | |
6. | |
Først wo hand her Espenn | |
med synn suenne XII; | |
saa wo hand mester Hille-brand | |
paa thett borigstoff-giold. | |
7. | |
Bratt kaam buod y hyffuelofft | |
for daner-kongen ind: | |
"Død er here Espenn, | |
edders kerre søster-søn." | |
8. | |
"Thiener her nogen y myn gaard, | |
der thuor den gierning giør? | |
huor finder mand sa dierig en suend, | |
meg thorde denn thiding førre?" | |
9. | |
"Her Iennos hand thiener y eders gaard, | |
den gierning thuor hand giørre; | |
seleff er ieg hans liden smaa-dreng, | |
denn thiddenn thuor ieg eder førre." | |
10. | |
Thett wor daner-kongen, | |
hand rober offuer ald syn gard: | |
"Y wogtter saa well her Ienosz, | |
y lader hanom icke vndgaa!" | |
11. | |
Alle daa wagitt dy kongens mend, | |
huer som dy kund best; | |
bortt rider herre Ienos | |
buod med høg och hest. | |
12. | |
Thett wor stallttenn frw Mettelil, | |
hun vd aff windduett suo: | |
"Hesett komer herre Iennosz, | |
Chrest rader, huor thett nu gaar! | |
13. | |
Hesett komer herre Ienosz, | |
ieg sier thett paa hanns ree: | |
hand er anten siug eller saarr, | |
eller hand er worden wredd. | |
14. | |
Wer well-komenn, herre Ienosz, | |
huy er dyn kiender saa bleg? | |
anten est thu siug eller saar, | |
eller thu haffuer werit y saa haar en lieeg." | |
15. | |
"Ieg er icke siug eller saar, | |
men ieg haffuerr werit y saa ram en lieg: | |
ieg haffuer slagit her Espen, | |
fordy er myn kinder bleeg. | |
16. | |
Ieg haffuer slaffuett her Espenn | |
med syn suene XII, | |
saa giorde ieg och mester Hillibrand | |
alt paa thett borig-stoffue-giold." | |
17. | |
"Haffuer thu slagitt her Espenn | |
med syn suene ny, | |
saa mend wed, herre Ienoss, | |
tha rømer thu land fordy." | |
18. | |
"Alltt haffuer ieg slagitt her Espenn | |
med syn suene ny; | |
saa men wed, stalt frw Mettelil, | |
ieg rømer icke land fordy! | |
19. | |
Hør thu, stallt frw Mettelil, | |
och kerre søster mynn: | |
huad welt thu giffue meg tilbuod [2] I udg.: "til buod". idag? | |
ieg er kerre broder dyn." | |
20. | |
"Ieg well giffue deg buod husz och gaard, | |
och alt thett ieg formarr, | |
- thett well ieg alsamen vd for deg giffue, | |
før deg skall bliffue att skaade." | |
21. | |
"Thu haff tack, stallte frw Mettelil, | |
och kerre søster myn! | |
rett aldrig well ieg begierre | |
nogit aff godset dytt." | |
22. | |
Thett wor herre Iennosz, | |
hand sprang til ganger graa; | |
saa rider hand til tinge, | |
ther biuder hand vd sin buod. | |
23. | |
Thett meltte daner-kongen, | |
och saa thog hand opaa: | |
"Saa men weed, herre Ienosz, | |
thett skall ickind saa til gaa!" | |
24. | |
Thett wor herre Iennosz, | |
hand wender syn ganger der-weed; | |
hand thog sitt suerd vdi syn hand: | |
"Myn here, y giffuer meg fred!" | |
25. | |
"Hør thu, herre Ienosz, | |
stieck ind ditt dragen suerdt! | |
ieg giffuer deg myn kerre søster, | |
du est hind fuld-wel werdt." | |
26. | |
Thend tiid hand red till tinge, | |
war hand en freløsz Mand; | |
førind hand red ther-fra igen, | |
gaff kongen hanom syn søster med hand. | |
27. | |
Kongen gaff hanom synn søster, | |
saa høffsk en lilli-wand; | |
hand giorde hanom till en hertug saa rig, | |
hand rader for ald thette land. | |
:: Sa wel for-gangis denn sorrig. :: |