Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 2
Side: 2 v
Titel: Kvindemorderen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 183 Aa IV 32-33
Kommentar: IV 42a
Generelle oplysninger: Mellemkvæd: bortset fra første og sidste strofe er det kun antydet: M L G.
Omkvæd: Helt udskrevet kun ved første og sidste Vers, ellers antydet: ILIPDRE.
1 | |
| Vllffuer hand gyllde stallt Wenelild, [1] i Registret: Wlffuer hand gilde staltenn Wennelild. | Ulver han giljde stolt Vænelil, |
| :: Men leinenn [2]+1: I udg.: "lienden groer". grodt. :: | :: men linden grod. :: |
| "Vel y bliffue alerkereste min? | "vil I blive allerkæreste min? |
| :: Y lyder icke paa di raad end! :: | :: I lyder ikke på de råd end! :: |
2 | |
| Ieg skall førre eder till den øø, | jeg skal føre eder til den ø, |
| som y skall løffue och aldrig døø. | som I skal leve og aldrig dø. |
3 | |
| Ieg skall førre eder til thett land, | jeg skal føre eder til det land, |
| som eder skall aldrig kome saarrig til haand. | som eder skal aldrig komme sorrig til hånd. |
4 | |
| Der groer icke andit greess ind løg, | der gror ikke andet græs end løg, |
| ther sønger icke andre smaa fogle ind høgge. | der synger ikke andre små fugle end høge. |
5 | |
| Ther er wielde-kelder, ther sprenger aff win, | der er vilde kilder, der springer af vin, |
| throer paa min thalle, aler-kereste min!" | tror på min tale, allerkæreste min!" |
6 | |
| "Enn vnger-suends ord well ieg well thro, | "en ungersvends ord vil jeg vel tro, |
| men alt maa gresett paa iordit graa. | men alt må græsset på jordet gro. |
7 | |
| Huor komer ieg aff gaarde med edder | hvor kommer jeg af gårde med eder |
| for alle thi wogter, ther hollder paa meg? | for alle de vogter, der holder på mig? |
8 | |
| Meg wogter faader och moder, | mig vogter fader og moder, |
| der-till mine rige suooger. | dertil mine rige svoger. |
9 | |
| Meg wogtter och min brøder V, | mig vogter og min brødre fem, |
| hin rige Chrest befaaller ieg dem." | hin rige Krist befaler jeg dem." |
10 | |
| "Allt om eder wogtet nu all eders iet, | "alt om eder vogtet nu al eders æt, |
| y skall meg bortt føllge y denne natt." | I skal mig bort følge i denne nat." |
11 | |
| "Huor skall ieg daa kome aff gaarde med eder, | "hvor skal jeg da komme af gårde med eder, |
| thett min kerre fader hand meg icke sier?" | det min kære fader han mig ikke ser?" |
12 | |
| "Stalt Weneli[l]d, samell dit guld y skrinn, | "stolt Vænelil, sammel dit guld i skrin, |
| men ieg saaler ganger min. | men jeg sadler ganger min. |
13 | |
| Ieg førrer theg paa min ganger graa, | jeg fører dig på min ganger grå, |
| min gyllte hielem den setter du paa. | min gyldte hjellum den sætter du på. |
14 | |
| Ieg giorder deg med mitt forgyllte suerdt, | jeg gjorder dig med mit forgyldte sværd, |
| vlligt ridder du nogen iumfru-ferdt." | uligt rider du nogen jomfrufærd." |
15 | |
| Thj red denom igenom skuoffue, | de red dennum igennem skove, |
| theris guld skienitt offuer den saadel-buo. | deres guld skinnet over den saddelbue. |
16 | |
| Ther dy kaam y grønen lund, | der de kom i grønnen lund, |
| ther loster [3] I udg.: "løster". hanom Vlffuer att huile en stund. | der lyster hannum Ulver at hvile en stund. |
17 | |
| Stallt Wenerlild saatte segg nedder till iord, | stolt Vænerlil satte sig neder til jord, |
| Vlffuer hand kaster saa dyb en graff. | Ulver han kaster så dyb en grav. |
18 | |
| "Hør i thett Vlffuer, huad ieg sigger eder: | "hør I det Ulver, hvad jeg siger eder: |
| huor-til daa skall den graff, y giør? | hvortil da skal den grav, I gør? |
19 | |
| Tell min hest er den for trang, | til min hest er den for trang, |
| til min lidel hund er den for lang." | til min lidel hund er den for lang." |
20 | |
| "Siee deg heesset, huor den [4]+1: Disse tekststeder gaar ud fra, at dermed menes en Stad eller Borg (jf. den piemontesiske Vise); hvorimod D 18 og 29 har den stage, ligesom i svensk A 11: /I ser nu hvar de åtta stakar stå,//der ligga åtta jungfrur med sitt fagergula hår./ - Baade Stad og Stage ere for Resten Hankjøn, medens baade A og D have "hun" og "hende". Maaske det oprindelige da er oldn. stoð: Støtte, Stolpe. staad hun staar, | "se dig hisset, hvor den stad hun står, |
| thj blodig strøme der fraa hin gaard! | de blodig strømme der fra hend går! |
21 | |
| Otte iumfruer saa war der inde, | otte jomfruer så var der inde, |
| thi fieerst, ieg kunde y landenn finde. | de fejerst, jeg kunne i landen finde. |
22 | |
| Thi otte iumfruer dem haffuer ieg gieldt, | de otte jomfruer dem haver jeg giljd, |
| ieg haffuer thenom alle wed lyffuet skieldt. | jeg haver dennum alle ved livet skilt. |
23 | |
| Nu skalt du were den niende, | nu skalt du være den niende, |
| saa skalt thu suare alle min [5] rettere som i 33,2: deris (jf. bl.a. norsk B 16 og svensk C 12). sønder." | så skalt du svare alle min synder." |
24 | |
| Allt saad stallt Wenelild och thentte der-paa, | alt sad stolt Vænelil og tænkte derpå, |
| alt huad hun skulde till antsuar faa. | alt hvad hun skulle til ansvar få. |
25 | |
| "I otte aar haffuer y meg giyld, | "i otte år haver I mig giljd, |
| rett aldrig ieg eder løske wilde. | ret aldrig jeg eder lyske ville. |
26 | |
| Nu haffuer meg lengtes y allt thette aar, | nu haver mig længtes i alt dette år, |
| thett ieg matte løske eders fuore haar." | det jeg måtte lyske eders fagre hår." |
27 | |
| Hand lagde hans hoffuet vdj hindis skød, | han lagde hans hoved udi hendes skød, |
| hand soffuede en søffuen, denn bleff hanom icke sød. | han sovede en søven, den blev hannum ikke sød. |
28 | |
| Hun thog aff hans hals thett rødde guld-boen, | hun tog af hans hals det røde guldbånd, |
| ther-med bandt hun Vlffuers huiden haand. | dermed bandt hun Ulvers hviden hånd. |
29 | |
| Saa løste hun hest aff fieeder, | så løste hun hest af fjeder, |
| hun spentte denom om Vlffuers feeder. | hun spændte dennum om Ulvers fødder. |
30 | |
| "Du wag nu op, Vlffuer, och tall med meg! | "du våg nu op, Ulver, og tal med mig! |
| y søffuen wild ieg icke suige deg. | i søven vil jeg ikke svige dig. |
31 | |
| Sie nu selffuer, hnor [6] I udg.: "huor". den[7]+1: Se note til 20,1. stad hun star, | se nu selver, hvor den stad hun står, |
| di bloddige strømer vd fraa hinder gaard! | de blodige strømmer ud fra hender går! |
32 | |
| Otte iumfruer haffuer du der gild, | otte jomfruer haver du der giljd, |
| dw haffuer denom alle wed liffuet skiyld. | du haver dennum alle ved livet skilt. |
33 | |
| Nu skalt du seleff were den niende, | nu skalt du sellev være den niende, |
| suar matt thu alle deris sønder." | svar måt du alle deres synder." |
34 | |
| "Holtt op, stalt Wenelild, du hoge icke meg! | "hold op, stolt Vænelil, du hugge ikke mig! |
| rett aldrig skall ieg suige deg." | ret aldrig skal jeg svige dig." |
35 | |
| "Meg thøckte, der war stuor suig igen, [8] Fejl for y deg? | "mig tykte, der var stor svig igen, |
| der dw vilt [9] I udg.: "wilt". [10] Fejl for vilde? nu forraade meg. | der du vilt nu forråde mig. |
36 | |
| Thu gaff meg dinn thro med huiden hand, | du gav mig din tro med hviden hånd, |
| du mintte meg dog suig aff hiarttens grund. | du mente mig dog svig af hjertens grund. |
37 | |
| Nu skalt dw alldrig merre | nu skalt du aldrig mere |
| och [11] burde helst udgaa. daare nogen iumfruer saa[12] burde helst udgaa. flerre." | og dåre nogen jomfruer så flere." |
38 | |
| Hun drog vd hans forgyltte suerdt, | hun drog ud hans forgyldte sværd, |
| thett war hand Vlffuer fulduell werdt. | det var han Ulver fuldvel værd. |
39 | |
| Saa quendellig hun suerden drog, | så kvindelig hun sværden drog, |
| saa mandellig hun till hanom huog. | så mandelig hun til hannum hug. |
40 | |
| "Leg du nu, Vlffuer, thett thieg render blod, | "lig du nu, Ulver, det dig rinder blod, |
| ind well ieg løff<ue>, Wener, en iumfru guod." | end vil jeg leve, Væner, en jomfru god." |
41 | |
| Hun saatte seg paa hans ganger rød, | hun satte sig på hans ganger rød, |
| :: Men lienden groer. :: | :: men linden gror. :: |
| hu<n> red till sinn moder saa wen en møø. | hun red til sin moder så væn en mø. |
| :: I liuder icke paa di rad e<nd>! :: | :: I lyder ikke på de råd end! :: |