Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 198
Side: 256 r
Titel: Paris og Dronning Ellen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 467 Aa VIII 5-7
Kommentar: VIII 10a
Generelle oplysninger: Staar skrevet som firlinjede Vers (V. 1-2 og saa Omkvæd, V. 3-4 og Omkvæd, osv.); men den rette Syngemaade er dog bevaret ved V. 6-7. a er i Haandskriftet afdelt som 40 Strofer, sædv. firlinjede; dog har dens tredje Vers kun tre Linjer (vort V. 5), og dens 21de seks (vore V. 40-42).


1.
Parris hannd wor enn herre saa bolld, 
well otte kong-rigger haadde hand y wolld. 
:: [Well] [op], [rosser], [om] [y] [well] [Paaris] [følgge]! ::

2.
Well otte kongee-rigger och ind et land, 
iligee-weell thieentte hand en anddenn mand. 

3.
Hannd thieennte konng Niellius y aaar feem, 
men icke wilde hand haffue lønn for dem. 

4.
Hand thintte kong Nillus y aaar ny, 
menn icke wilde hand haffue lønn for dy. 

5.
Hand thienntte hanom icke for anddenn lønn, 
ind for droning Ellind hun waar saa skiønn. 
Kong Niellus hand skulde y lieeding faare. 

6.
I lieeddinng faarre, 
Paaris skulde werre hieme och thage landdenn waarre. 

7.
"Wogtte du nu weell buode rige och land, 
men miest droning Ellind, myn lili-wand!" 

8.
Kong Nieellus skuldde styrre synn skibb fraa land, 
saa gladd war Paaris, hand rende synn ganger paa saanndd. 

9.
Paaris mone seg y loffttet gaa, 
droning Ellind hun wilde icke siee hannom paa. 

10.
Paarris monne sieg till guldsmiedden gaa, 
der luod hannd harpe aff rødde guld slaa. 

11.
Harpenn vd-aff thett røde guld, 
menn alle wor strenngenn saa suige-fuld. 

12.
Paarisz gick sieg vndder murenn att staa, 
alltt som droning Ellind skulde liudde der-paa. 

13.
Først legtte hand lieg, saa lieegtte hand thuo, 
alt saad dronning Ellind, hun liude der-paa. 

14.
Droning Ellind hun smiller vndder skaarlagenn-skieennd: 
"Chrest gyffue, Paaris, du warst aldder-kiereste mynn!" 

15.
Paaris hand tøgte thett weell att werre: 
"Chrest giffue, droning Ellind, i wilde haffue mieg kierre! 

16.
Buod lyuff och laand och allt thett ieg aae 
thett skuldde y, min naaddige frwe, for raadde." 

17.
Ind lagde Paariss sinn taall saa slett, 
thett droning Elinnd hun gaff hanom syn thro saa braatt. 

18.
Denn thid hun haffdde hanom giffuet synn thro, 
och daa lagde thi saa snilde rad. 

19.
Enn mur luod dy vndder iordenn slaa, 
fraa slottitt och nedder till straandden mone gaa. 

20.
Kong Nieellus hand kaam fraa lieeding hieem, 
Paaris hand red hanom vd igenn. 

21.
"Veell møtt, Paaris, søster-sønn mynn! 
huor lider droning Ellinnd, mynn edelig førstinndde?" 

22.
"Weell lydder droning Elind, edders førstinde skønn, 
kong Nieellus, och widder y meg en bønn! 

23.
Giffuer meg luoff att faare hiem till lande myn, 
och giffuer meg droning Ellind hindis thienste-quinndde." 

24.
"Parris, tthett kaam alldrig y dynn huoff heelder synde, 
att thu wilde loffue droning Ellins thieeneste-quindde. 

25.
Dog weell ieg seelliff ride till burre 
och rade med myn droning saa prudde." 

26.
Alltte thett thi thaalde saa, 
alltt stuod droning Ellinnd och lyedde der-paa. 

27.
Kong Nieellus hand meelltte ett ord fraa seeg: 
"Ieg suo aldrig enn møø were droning Ellind saa lig." 

28.
Saa faast kong Nieellus till slottitt red, 
halleff faster droning Ellind vndder iorddenn skreed. 

29.
Kong Nieelus ind paa slottett monne gaa, 
droning Ellinnd hun gaar hanom vd imuod. 

30.
"I wer weell-komen, kieere herre mynn! 
huor haffuer edder y lieding lid?" 

31.
"Weell haffuer mig y lieeding lid, 
menn dieg lidder weell, alderkierste mynn. 

32.
Hør thu thett, allder-kieereste mynn, 
Paaris beedder om thinn thieneste-quind."
[1] næppe quind(e).
 

33.
"Paaris hand er enn konge saa rig, 
hand weell icke haffue en iumfru slig." 

34.
"Daa weell ieg nu ridde till sttraandde 
och skaffe hanom med dyn møø fraa landde." 

35.
Saa faast som hannd fra slottett red, 
haleffaster
[2] I udg.: "haleff faster".
hun vndder iorddenn skreed.
 

36.
Der hand kaam till stranndde, 
daa stuod droning Ellind paa saandde. 

37.
"Hør y thett, mynn eddelig herre, 
giffuer mig denne lili med hier och erre." 

38.
Kong Nillus hand sluo synn huoffuett
[3] I udg.: "h[aandt]".
muod buord:
 
"Monne thett icke werre med falskhieed giortt? 

39.
Rett aldrig suo ieg en møø nu slig, 
der kundde och were mynn droning saa lig. 

40.
Ieg weell inndnu ridde till slottitt igenn 
och rade med myn droning saa ween." 

41.
Den tid hand kaam till burre, 
daa møtte hanom droning Ellind saa prudde. 

42.
"Hør thu thett, aldderkiereste mynn, 
du skalt giffue Paarisz dynn thieeneste-quind." 

43.
"Daa weell ieg med edders willi och rad 
giffue hanom den, hand begier att haffue. 

44.
[Medt] [eders] [villie] [och] [raad] 
[giffue] [hannem] [dend], [hand] [begierer] [at] [haffue]." 
Thridi gang red hand till stranddenn iigenn, 
alt stuod Paaris och bad om hind. 

45.
Kong Nieelus hand fraa hestenn stuod, 
saa gaff hand Paaris syn droni[n]g guod. 

46.
Paaris styrer synn snecke fraa land, 
kong Nieelus hand red till slottitt igenn. 

47.
Tther hand kaam till slottitt igenn, 
bortte waar droning Ellind, thett wor stuor mien. 

48.
Saa luod hand rede alle synn skibbe till strid 
for Tryøborig y saa vnd en thidd. 

49.
Hand luo der-for siuff aaar om-kring, 
hand kundde icke sieer aff Paaris vynde. 

50.
Saa kaam der gangind saa gamell enn maannd, 
saa vnde rad daa kieendde han hanom. 

51.
"I laadder enn heest aff kobber giørre, 
siuff hunddrett mennd laader y dder-y førre. 

52.
Laadder saa thiding offuer landitt gaa, 
thett alld edders guld y heestenn mone staa. 

53.
I laadder daa heestenn for slottett kiørre, 
saa stuortt ett vnder maa y daa hørre." 

54.
Der hestenn kaam for puortten att staa, 
saa giørlig thuog dy daa waare paa. 

55.
Paarris hand suøber seg hoffuett y skiend, 
hand gaar y lofft for droning Ellinnd ind. 

56.
"Denn kobber-hest mone for puorttenn staa, 
raadder y, att wy skaall ladde hanom att puortenn ind-gaa?" 

57.
Tthett meelltte dronning Ellinnd, hun glieemer som guld: 
"Kong Nieellus er edder saa suigge-fuld. 

58.
Hand haffuer lieett her for vdi siuff aaar, 
ieg frøgtter saa saare, hand weell oss forraadde." 

59.
Paarris klaper hyndder weed huiddenn kiend: 
"Y sørger icke, hiartt-alder-kieereste mynn. 

60.
Thrøborig er fast buodde vdde och indde, 
kong Nillus hand kaand oss aldrig her vd winndde. 

61.
I denn gang, som nieedder till puorttenn monne gaa, 
huert aar kand wi siuff pund kiornn der-y saaa." 

62.
"Dog skaallt
[4] I udg.: "skaall".
thett, Paaris, were mitt raad:
 
y lader den hest vden puorten staa." 

63.
Paaris hand smiller vnder skieend: 
"Hesten well ieg nu laadee her innd." 

64.
Hand baad, att thi skuldde puorttenn op-slaa, 
saa hestenn maatte paa slottitt gaa. 

65.
Saa luod thi alle aff slottett staa, 
att thi kund hestenn inden puorttenn faa. 

66.
Thi finge denn hest paa slottett ind, 
hand giordde denom sorig och blegge kieend. 

67.
Denn første naatt, der efftter kaam, 
dy rieesner vd aff heestenn spraanng. 

68.
Hestenn thuog till att sprude, 
den gluendis ild att skiiude. 

69.
Saa sluo dy nieder buod mur och thieendde, 
ind-till dy mone thett feeste wyndde. 

70.
Paaris hand den thiddenn fornam, 
hand wor forrad och alle hans lannd. 

71.
Paaris hand monne med droning radde, 
huad raade thi skuldde denom till thaage. 

72.
"Hør y, droning Ellind, myn lili-wand, 
weell y nu gaa kong Nillus till haand?" 

73.
Hun suaritt hanom snartt aff haarddenn synde: 
"Wy weell icke att-skillies, men liffuett kand wyendde. 

74.
Wy weell lade begge wor midillaner slaa, 
enn leetter død kand wy aldrig faa. 

75.
Wy laadder heelder blod løbe oss till dødde, 
ind løffue y werden med sorrig och møødde." 

76.
Dy luod slaa dieris aarrer vdi den haarum, 
saa sualltt di buodde y huer-anddres arum. 

77.
Kong Nillus hand ind paa slottett kaam, 
droning Ellind wor død, hand bleff saa graam. 

78.
Thett wor kong Niellus hanss største harum: 
droning Ellind hun dødde y Paarisz arum. 

79.
"Nu wilde ieg icke agtte om all dienne myenn, 
haade Paaris icke weritt mynn søster-sønn. 

80.
Miest er mig for myn førstinde, hun waar saa wen." 
Saa luod hand leegge denom buode vndder en mallumer-stieenn. 
:: Well op, roser om y well Paariss føllgge. ::