Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 197
Side: 255 v
Titel: Trolden og Bondens Hustru
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 52 Aa II 142-143
Kommentar: II 147-148a
1 | |
| Der leegger enn wolld y Weester-haff, | der ligger en vold i Vesterhav, |
| der agtter enn bundde att biuge: | der agter en bonde at bygge: |
| och sende hand did buod høg och hund, | og sendte han did båd høg og hund, |
| hand agthett att biuge saa tryge. | han agtet at bygge så trygge. |
| :: Dy wildeste dyr och dyrren vd-aff skuoffnenn. [1] I udg.: "skuoffuenn". :: | :: de vildeste dyr og dyren udaf skoven. :: |
2 | |
| Hand saatte der stolpe, hand leger der bieelcke, | han satte der stolpe, han lægger der bjælke, |
| hand mone saa saare for-haste: | han monne så såre forhaste: |
| alt spuorde throldenn vdj bierigenn war: | alt spurgte trolden udi bjerrigen var: |
| "Huj mone denn bunde saa braske?" | "hvi monne den bonde så braske?" |
3 | |
| Vd saa kaam den mindste trold, | ud så kom den mindste trold, |
| hand war icke storre [2] I udg.: "større". ind enn myrre: | han var ikke større end en myre: |
| "Hui mone den chrestenn-mand [3]Jf. Kalkar bd. II s. 630b. laadde saa? | "hvi monne den kristenmand lade så? |
| hand well osz slett for-styrre." | han vil os slet forstyrre." |
4 | |
| Dy bleff weell syuff-hnnddrett [4] I udg.: "syuff-hunddrett". throlde, | de blev vel syv hundred trolde, |
| thy samelitt denom y en rinng: | de sammelet dennum i en ring: |
| saa fløff di till bundenns gaard, | så fløj de til bondens gård, |
| der wylde dy seette dieris tinng. | der ville de sætte deres ting. |
5 | |
| Denn bundde hand vd aff winduet suo, | den bonde han ud af vinduet så, |
| hand suo dy throldde saa lieede: | han så de trolde så lede: |
| "Hielp nu, Gud-faadder y Hiemerrig! | "hjælp nu, Gudfader i himmerig! |
| ieg reddis for dy trolde saa lieedde." | jeg ræddes for de trolde så lede." |
6 | |
| Hans høstru fandtt paa [saa] [5] mangler. gaatt enn rad: | hans hustru fandt på [*] godt en råd: |
| hun saatte dy trolde tilbuords: | hun satte de trolde til bords: |
| hun saatte for denom buode øll och mad | hun satte for dennum både øl og mad |
| och gaff denom guodde ord. | og gav dennum gode ord. |
7 | |
| Først daa taalde den liedeste throld, | først da talte den ledeste trold, |
| och saa tuog hand opaa: | og så tog han oppå: |
| "Bunde, ieg weell dynn høstru haffue, | "bonde, jeg vil din hustru have, |
| och sidden allt thett thu aae." | og siden alt det du å." |
8 | |
| Bunddenn hand suaredde thett beeste hand tuorde: | bonden han svarede det bedste han turde: |
| "Lad meg myn høstru beholdde: | "lad mig min hustru beholde: |
| och tag du siddenn buod huss och gard, | og tag du siden båd hus og gård, |
| thett haffuer du weell y wolde." | det haver du vel i volde." |
9 | |
| Troldenn hand suarede: "Hun skaall meg haffue." | trolden han svarede: "hun skal mig have." |
| Hand tuog hynd y synn arum: | han tog hend i sin arum: |
| høstruen bleff rød alt som en blod, | hustruen blev rød alt som en blod, |
| hun bleff aff hiarthett harum. | hun blev af hjertet harum. |
10 | |
| Hun matte hanom myndde och tage y aarum, | hun måtte hannum minde og tage i arum, |
| thett giorde hindis hiarte saa wiee: | det gjorde hendes hjerte så ve: |
| hand bleff saa vndelig [6] kan ogsaa læses: redelig dvs. ræddelig. skabtt omkrinng, | han blev så underlig skabt omkring, |
| som mand kunde med øggenn siee. | som man kunne med øjen se. |
11 | |
| Høstruenn bleff y hiarttthett saa wiee: | hustruen blev i hjertet så ve: |
| "Nu hieelp meg Gudder[-]fader [7] I udg.: "Gud-fader". sønn!" | "nu hjælp mig Guderfader søn!" |
| denn thriddi gang, hun mindditt hanom for hans mund, | den tredje gang, hun mindet hannum for hans mund, |
| da bleff hand en ridder skiønn. | da blev han en ridder skøn. |
12 | |
| "Hauffue thack, du eddelig bundens wyff, | "have tak, du ædelig bondens viv, |
| ieg priser deg, men ieg maa løffue: | jeg priser dig, men jeg må leve: |
| weelltt du nu helder haffue dinn bundde eller meg? | vilt du nu heller have din bonde eller mig? |
| daa weell ieg deg korrenn gyffue." | da vil jeg dig kåren give." |
13 | |
| "Du eddelig ridder, du thacke dynn Gud, | "du ædelig ridder, du takke din Gud, |
| som deg haffuer freldst aff waade, | som dig haver frelst af våde, |
| och loffue du deg en ridders[-]barnn, | og love du dig en riddersbarn, |
| saa løffuer wy y freden buodde." | så lever vi i freden både." |
| :: Dy weldeste dyrr och dyrrenn vddy skuoffuen. :: | :: de vildeste dyr og dyren udi skoven. :: |