Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 196
Side: 254 r
Titel: Folke Algotsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 180 Fa III 728-729
Kommentar: III 734


1.
Denn iumfrw sennde tennd vngersuennd buod 
alt om en afftenn saa syldig: 
"Haffuer hand meg y sitt hiarte kieer, 
thaa bied hanom y affttenn vd-ridde!" 
:: Seeell
[1] I udg.: "Seell".
wyender hand hindder med stuor erre. ::

2.
"Skoffuen er lang, och wieenn er trang, 
och stieenn leeber alle saa wilde: 
thu bed hind giør thett for erre sinn, 
att hun meg troffast well bidde!" 

3.
Hand lidde vd synn ganger graa, 
lagde paa forgyldene mylle, 
hand red weel femthtenn walske mielle, 
alt førind hanom løstit att huille. 

4.
Hand reed offuer thi woldde, 
igemell dy rosens-skuoffue: 
hand liude paa fryd och foffuelle-sang, 
hand hadde synn alder-kierist y huoffue. 

5.
Hand reed for denn saame gaard, 
hand klapitt paa puortenn med skieennd: 
"Du staatt op, guoddenn puorttener, 
du lad meg till dieg ind!" 

6.
Hand thaalde till denn puorttener, 
hand kalditt hanom werre synn frennde: 
menn hand suor om thennd øffuerste Gud, 
att hannd hanom aldrig kieennde. 

7.
Tthett ttha meellte denn puorttener, 
hand suaridt en ord meed erre: 
"Sa giernne wilde ieg lanne
[2] I udg.: "lade".
dieg innd,
 
weste ieg, huad for en mand dw mone werre." 

8.
"Ieg weell dieg giffue mynn skaarlagenn smaa, 
der-till mynne løffue-grønn skieend! 
om du welt berre mytt buod y dag 
for fruer och iumfruer ind." 

9.
"Beholldtt thu seelliff dynn skaarlagenn smaa, 
der-till dynn løff-grønn skieend: 
ieg well gierne bere ditt buod i dag 
for fruer och iumfruer ind." 

10.
Ind saa kaam denn puorttener, 
och steedis hand for buord: 
hand wor weell snild y thaalle synn, 
hand kunde weell føffue synn orrd. 

11.
"Her hollder enn suend for offuenn wor gaard, 
er kled y silcke grønn: 
thett kannd ieg well paa hans thaalle forstaa, 
thett hand elsker en ween vdi lønn. 

12.
Her holder enn suend for offuen wor gaard, 
hans heeste er abbild-graa: 
alle thi suene, hand førrer med sieg, 
thi haffuer blanck harnisk paa." 

13.
Alltt thaa saad denn staalltte iumfru 
med tuogtt och fuore syende: 
"Thett raade Gud-faader y Hiemerig, 
thett er alder-kieriste mynn!" 

14.
Op daa stuod denn staalltt iunfru 
buodde meg
[3] I udg.: "med".
thuogt och siende:
 
saa gaar hun y gaardden vd, 
hun bydder den vnger-suend ind. 

15.
Tthend thid hand kaam y sttuoffuen ind, 
hand wor saa reed suom en hare: 
hans øggenn stuod till alder-kieriste synn, 
for klafferenn ber huer mand faarre. 

16.
"Ieg sier thett paa edders handske smaa, 
paa edders sylcke-hwffue: 
thett y haffuer anten en lønlig sorig, 
eller y haffuer throloffuett en frwe." 

17.
"Ieg haffuer ingen lønglig
[4] I udg.: "lønlig".
sorig,
 
icke haffuer ieg heelder troloffuet nogen frwe, 
for-vddenn edder sieelliff, alder-kieriste myn! 
y er meg seeliff stedse y huoffue." 

18.
Tthi saad till-saamell enn lidenn stund, 
och icke møggitt leenge: 
hyndis faadder hinder sluo, hyndis muoder hinder drog, 
iunfruen skuld gaa till seenggi. 

19.
Alltt daa saad denn skønne iumfru, 
och hindder rand taar pa kiende: 
"Thett weed Gud-faadder i Hiemerig, 
meg er saa mangtt vdj syndde." 

20.
"Haffuer du nu saa møggitt vdj dynn huoff, 
som ieg haffuer y minn synndde: 
hieelp oss Gud-faadder y Hiemerig, 
wi maate thett snarlig for-wyndde! 

21.
Haffuer du saa møggitt vdj dynn huoff, 
buod nu och allen thidde: 
ieg loffuer deg paa myn chrestelig thro, 
dinn faadder skaall aldrig sla deg miere." 

22.
Saa thuog hand den staalte iumfru, 
sluog offuer hind skaarlagen smaa: 
saa løfftte hand hindder saa liestelig 
till synn ganger graa. 

23.
Saa drack thi deris feestenns-øll 
vdj dy saame dage: 
manitz-dag, der-eftter kaam, 
luod di deris brølup buo. 
:: Selleff winder hand hynnder med stuor erre. ::