Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 195
Side: 253 r
Titel: Bjørn og den norske Kongebrud
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 429 B VII 324-325
Kommentar: VII 326b + X 852a
Generelle oplysninger: Om nærv. vise hedder det Recke IV s. 11, at Byrge og ikke Bjørn må være det rette navn, da det passer bedst i metret.
Omkvædet lader Recke stå som det forefindes; Steenstrup har i Hist. Tidsskrift 1919 s. 365 meddelt en smuk og sandsynlig konjektur: Den sorrig, hun bær, nu forvendt er.


1.
Her Kaall hand gaff synn datter bortt 
ind tiell Norige-land; 
thett wor enn anddenn vnger-suend, 
hun bedder aff hiarttet vnd. 
:: Sorig ber hun for wientter. ::

2.
Saa rad
[1] red (?).
thi tiell brøllup
 
weell y maanatt three; 
alltt gred stoltenn Hyldelild, 
synn hiendder der hun wred. 

3.
Tthett meelltte Norilands konge, 
hand thengtte vdi syn siend: 
"Hui mone staalttenn Hyldeli[l]d 
saa fallme synn rosens-kieend?" 

4.
Tthett wor Norris konge, 
hand thaaller till suene thuo: 
"Bedder y vngenn herre Biørnn 
y stuoffuen ind for mig gaa." 

5.
Ind kaam vngenn herre Biørnn, 
steeddis hand for buord: 
"Huad wildde y, Norre-lands konnge, 
hui haffuer i sendt mig ord?" 

6.
"Hør du, vngenn herre Biønn, 
thu est en rider finn: 
weelt thu nu skeencker werre 
alt till brølup mynn
[2]+4: I udg.: "mynn".
[3] saa gierne well ieg tilf. Hskr.
saa gierne well ieg?"
 

7.
"Saa giernne weell ieg skeencker 
till eders brølup were: 
alltt om ieg maa denn klaare wynn 
ind for bruddenn berre." 

8.
Tthett suaridtt Norilands konnge, 
hand tengtte icke, thett brudenn haffdde hannom kieer: 
"Saa weell matt thu thend klaare wyn 
ind for bruden berre." 

9.
Hand skenckitt vd denn brune miød 
och saa den klaare wynn; 
huer ind sinde bruden till hanom suo, 
tha falt hynd taare paa kieend. 

10.
Tthett wor vngenn herre Biørnn, 
hand buocker offuer breddenn buord; 
thaaller hand till denn vnge brud 
saa mange skiemte[n]s ordd. 

11.
"Mynddis y, staallttenn Hylddelild, 
der wy waar ieene tthuo: 
paa denn hyffue-loffs suaalle, 
der y gaff mig edders throff?" 

12.
Alltt daa saad denn vnnge brud, 
hun suaridtt icke en ord; 
thi kieendder, som førre waar røde, 
thi bløff buode blege och suortt. 

13.
Tthett meelltte Noriglands konnge 
vndder synn skaar-lagenn-skieend: 
"Huad snacker du, vnggenn herre Biørnn, 
till kierre vnge brud mynn? 

14.
Tthu gack buortt, vngeenn herre Biørnn, 
och lad bortt faare slig lieeg; 
dy kieendder, som førre wor rødde, 
thi er buod suortte och blegge." 

15.
"Ind thett y, Norrig-laands konge, 
y er en haarre fynn, 
thend iumfru, y haff<uer> throloffuett, 
hun er allerkiereste mynn." 

16.
"Denn iumfru, ieg haffuer troluoffuet, 
er hun alder-keereste dynn, 
daa skaall ieg hindder aldrig førre 
med meg till Norigland hiem." 

17.
Op stuod daanner-kongenn, 
hand agseeller skaarlagenn smaa; 
saa thraad hand offuer breddenn buord, 
gaar for sinn brud att staa. 

18.
"I siger meg thett, mynn vnge brud, 
paa ethtters thro och luoffue: 
huad heelder well i enn krone y Norig-land berre, 
heelder en frue vdi Danmarck buo?" 

19.
"Langtt heelder weell ieg enn ridders frue 
her y Danmarck werre, 
ind ieg weld thett droninge-naffuen 
vdi Norge-land berre." 

20.
Tthett wor Norig-lands konge, 
hand sluo synn haand muod buord: 
"Rett aldrig hørdde ieg ett riders-baarn, 
der talde sligtt ett ord!" 

21.
Dett wor Norig-lands konnge, 
hand giordde der-aff gaatt gameell: 
"Imenn y haffuer hanom kierer ind mig, 
da maa y best bliffue til-sammell." 

22.
Alle daa reed thi konngenns mend 
saa sørgendes unnder ø, 
for-vddenn vngenn herre Biørnn, 
och hand haade wondden den møø. 

23.
Alle daa red di kongenns mend 
saa sørgendes offuer den iss, 
for-vdenn vngenn herre Biørnn, 
och hand haadde wonddenn den priss. 
:: Sorrig baar hun for wienthter. ::