Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 195
Side: 253 r
Titel: Bjørn og den norske Kongebrud
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 429 B VII 324-325
Kommentar: VII 326b + X 852a
Generelle oplysninger: Om nærv. vise hedder det Recke IV s. 11, at Byrge og ikke Bjørn må være det rette navn, da det passer bedst i metret.
Omkvædet lader Recke stå som det forefindes; Steenstrup har i Hist. Tidsskrift 1919 s. 365 meddelt en smuk og sandsynlig konjektur: Den sorrig, hun bær, nu forvendt er.
1. | |
| Her Kaall hand gaff synn datter bortt | |
| ind tiell Norige-land; | |
| thett wor enn anddenn vnger-suend, | |
| hun bedder aff hiarttet vnd. | |
| :: Sorig ber hun for wientter. :: | |
2. | |
| Saa rad [1] red (?). thi tiell brøllup | |
| weell y maanatt three; | |
| alltt gred stoltenn Hyldelild, | |
| synn hiendder der hun wred. | |
3. | |
| Tthett meelltte Norilands konge, | |
| hand thengtte vdi syn siend: | |
| "Hui mone staalttenn Hyldeli[l]d | |
| saa fallme synn rosens-kieend?" | |
4. | |
| Tthett wor Norris konge, | |
| hand thaaller till suene thuo: | |
| "Bedder y vngenn herre Biørnn | |
| y stuoffuen ind for mig gaa." | |
5. | |
| Ind kaam vngenn herre Biørnn, | |
| steeddis hand for buord: | |
| "Huad wildde y, Norre-lands konnge, | |
| hui haffuer i sendt mig ord?" | |
6. | |
| "Hør du, vngenn herre Biønn, | |
| thu est en rider finn: | |
| weelt thu nu skeencker werre | |
| alt till brølup mynn [2]+4: I udg.: "mynn". [3] saa gierne well ieg tilf. Hskr. saa gierne well ieg?" | |
7. | |
| "Saa giernne weell ieg skeencker | |
| till eders brølup were: | |
| alltt om ieg maa denn klaare wynn | |
| ind for bruddenn berre." | |
8. | |
| Tthett suaridtt Norilands konnge, | |
| hand tengtte icke, thett brudenn haffdde hannom kieer: | |
| "Saa weell matt thu thend klaare wyn | |
| ind for bruden berre." | |
9. | |
| Hand skenckitt vd denn brune miød | |
| och saa den klaare wynn; | |
| huer ind sinde bruden till hanom suo, | |
| tha falt hynd taare paa kieend. | |
10. | |
| Tthett wor vngenn herre Biørnn, | |
| hand buocker offuer breddenn buord; | |
| thaaller hand till denn vnge brud | |
| saa mange skiemte[n]s ordd. | |
11. | |
| "Mynddis y, staallttenn Hylddelild, | |
| der wy waar ieene tthuo: | |
| paa denn hyffue-loffs suaalle, | |
| der y gaff mig edders throff?" | |
12. | |
| Alltt daa saad denn vnnge brud, | |
| hun suaridtt icke en ord; | |
| thi kieendder, som førre waar røde, | |
| thi bløff buode blege och suortt. | |
13. | |
| Tthett meelltte Noriglands konnge | |
| vndder synn skaar-lagenn-skieend: | |
| "Huad snacker du, vnggenn herre Biørnn, | |
| till kierre vnge brud mynn? | |
14. | |
| Tthu gack buortt, vngeenn herre Biørnn, | |
| och lad bortt faare slig lieeg; | |
| dy kieendder, som førre wor rødde, | |
| thi er buod suortte och blegge." | |
15. | |
| "Ind thett y, Norrig-laands konge, | |
| y er en haarre fynn, | |
| thend iumfru, y haff<uer> throloffuett, | |
| hun er allerkiereste mynn." | |
16. | |
| "Denn iumfru, ieg haffuer troluoffuet, | |
| er hun alder-keereste dynn, | |
| daa skaall ieg hindder aldrig førre | |
| med meg till Norigland hiem." | |
17. | |
| Op stuod daanner-kongenn, | |
| hand agseeller skaarlagenn smaa; | |
| saa thraad hand offuer breddenn buord, | |
| gaar for sinn brud att staa. | |
18. | |
| "I siger meg thett, mynn vnge brud, | |
| paa ethtters thro och luoffue: | |
| huad heelder well i enn krone y Norig-land berre, | |
| heelder en frue vdi Danmarck buo?" | |
19. | |
| "Langtt heelder weell ieg enn ridders frue | |
| her y Danmarck werre, | |
| ind ieg weld thett droninge-naffuen | |
| vdi Norge-land berre." | |
20. | |
| Tthett wor Norig-lands konge, | |
| hand sluo synn haand muod buord: | |
| "Rett aldrig hørdde ieg ett riders-baarn, | |
| der talde sligtt ett ord!" | |
21. | |
| Dett wor Norig-lands konnge, | |
| hand giordde der-aff gaatt gameell: | |
| "Imenn y haffuer hanom kierer ind mig, | |
| da maa y best bliffue til-sammell." | |
22. | |
| Alle daa reed thi konngenns mend | |
| saa sørgendes unnder ø, | |
| for-vddenn vngenn herre Biørnn, | |
| och hand haade wondden den møø. | |
23. | |
| Alle daa red di kongenns mend | |
| saa sørgendes offuer den iss, | |
| for-vdenn vngenn herre Biørnn, | |
| och hand haadde wonddenn den priss. | |
| :: Sorrig baar hun for wienthter. :: |