Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 194
Side: 252 v
Titel: Dronning Dagmar og Junker Strange
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 132 Aa III 190-192
Kommentar: III 199
Generelle oplysninger: Omkvæd 1: helt udskrevet kun i V. 1, siden overalt antydet: S M F G F. Omkvæd 2: kun ved første og sidste Vers.
1. | |
| Konngenn och Sttrange thy sad offuer buord: | |
| :: - Saa mange forgylldenne flyø. - :: | |
| thy snackitt saa mangett gamells-ord. | |
| :: Saa seegliger [1] I udg.: "seegler". | |
2. | |
| "Hør thu, Strange, huad ieg sigger deg: | |
| thu skaalt ind till Bier-land och feste enn iumfru for meg." | |
3. | |
| Tthett suaridtt iuncker her Strangy, hand war saa snard y suard: | |
| "Om ieg skaall till Bier-land, huem skaall daa med mieg faare?" | |
4. | |
| "Tthag dw heerre Lieembeck vd-aff Agersz-husz, | |
| der-till Oluff Lycke och saa hinde rige Pedder Globb! | |
5. | |
| Bespenn vd-aff Seeland, hand er enn mand saa frum: | |
| her Albuett [2]+2: I udg.: "Albrett aff Eskehollem". aff Eskehollenn, synn ord weell føffue kaand." | |
6. | |
| "Der-till thøll rider lader y med meg faare! | |
| och tøll paar kleder lader y meg skeerre! | |
7. | |
| Thrørenn [3] dvs. Trøjerne. skaall werre aff heemels-blodtt,[4]L. 1-2: Rimet dog vel rettest: blaat ∼ smaat. | |
| och kiortelenn skal were aff silcke smaa. | |
8. | |
| Ermenn skall werre aff aager-vld, | |
| och kraffuerenn skaal were aff spunddenn guld." | |
9. | |
| Sttrannge hand gick niedder till denn strand: | |
| hanom fulde kong Wollemuor med alle synne mend. | |
10. | |
| Tthi wonnde op sylcke-seegell y forgyldene ruo: | |
| thy seglitt tiell Bierr-land y maanitt thuo. | |
11. | |
| Tthi kaaste dieris acker paa huidde saand: | |
| Sttrangi hand thrend der først y laand. | |
12. | |
| Mieette paa saannd skieeckett dy deris buod: | |
| thett thi maatte kome kongenn aff Bieer-land till ordd. | |
13. | |
| Weell daa suaritt denn eddelig herre: | |
| saa giernne daa matte dy tiell hanom faarre. | |
14. | |
| Mette y gaarddenn der axeliett dy skieend: | |
| dy gaar y lofft for kongen ind. | |
15. | |
| "Her seedder y, kongenn, offuer eders buord! | |
| kongen aff Danmarck haffuer seendtt edder ord. | |
16. | |
| Hand seendde edder skeenck och riggenn gaffue: | |
| hand begierdde ridders [5] I udg.: "edders". [6] Skrivf. datter till droning att haffue." | |
17. | |
| "Ttha skaall y faa anmsuar [7] I udg.: "annsuar". med thett første: | |
| ieg well først raade alt med mynn beeste." | |
18. | |
| Kongenn gaar y hyffueloff och rader med droning synn: | |
| "Kongen vd-aff Danmarck beedder om kierr datter mynn." | |
19. | |
| "Veell konngenn aff Danmarck wor datter haffue, | |
| wy giffuer hanom hinder med erre och der-till rige gaffue." | |
20. | |
| Thi kledde hynnder y rødde guld, fulde hynder y stuoffuen ind: | |
| "Skaufftaffuell maa y nu liegge med kerr datter mynn." | |
21. | |
| Tthett taffuelbuord waar aff guld hynd riegne: [8] I udg.: "riene". [9] Skrivfejl: Skriveren har vel først villet skrive:Q riege. | |
| here Strannge skulde lieege med den frøckenn allieenne. | |
22. | |
| Tthi drog thaggell aff røde guld: | |
| her Strangi wand denn frøckenn tiell alle Danmarckis wolld. | |
23. | |
| "Sygger meg, her Strangi, huad ieg eder spør: | |
| er kongenn aff Danmarck saa weenn | |
24. | |
| Her Stranngi hand seeg till suollenn suo: | |
| "Hand er fast skønner innd mine thøøll." | |
25. | |
| "Hør y, her Stranngi, huad ieg sigger edder: | |
| er ederes herre saa rig, som Bieer-kongen er?" | |
26. | |
| "Mynn herre hand haffuer enn fieske-daam: | |
| thennd rentter miere ind alle Biere-kongens land." | |
27. | |
| Tther bleff sylcke paa iorddenn bred: | |
| thend frøckenn bleff til strandenn lieed. | |
28. | |
| Tthi lagde skibb fraa lande, thi wore buode glaad och fruo: | |
| tthi seglitt till Danmarck y maanetter thuo. | |
29. | |
| Tthennd frøckenn kaam der segglind till land: | |
| kong Wollemuord render synn ganger paa saannd. | |
30. | |
| "Sigger meg, her Sttrangy, førind ieg komer tiell land: | |
| huem er denn skieelle suend, der rider paa huidenn saannd?" | |
31. | |
| "Mynn naadige frøckenn, y sigger icke saa! | |
| tthett er den herre, alld Danmarck aae." | |
32. | |
| "Skaam faa y, herr Stranngy, huor kaand y lyffue! | |
| tha haffuer kongen aff Danmarck icke for-vdden ett yøe." | |
33. | |
| "Mynn naadige frøckenn, werer gladd och fruo! | |
| y skaall thett aldrig for-tøcke, imen y løffue maa. | |
34. | |
| Allee dy dage, ieg løffuer, weell ieg eders thieener were: | |
| och alle denn aaadell [10] I udg.: "aadell". y Danmarck dy skaall edder buode hieder och erre." | |
35. | |
| Der bleff sillcke paa iorddenn bred: | |
| thennd frøckenn hun bleff y landenn lieed. | |
36. | |
| Kongenn hand thog hynder y synn arum: [11] I udg.: "faffuen". | |
| hand gaff hinder guld-kronne och droninge-naffuen. | |
37. | |
| "Skaall ieg droning y Danmarck werre: | |
| Chrest giffue denom alle buodde hieedder och erre! | |
38. | |
| Skaall ieg droning y Danmarck bliffue: | |
| Chrest segnne denom alle, buod faattig och rige!" | |
39. | |
| Dy drocke thett brølup med gled och ruo: | |
| :: - S[aa] m[ange] f[or]-g[ylddenne] f[lyø]. - :: | |
| thi gaff her Strange bode guld och dyrre gaffue. | |
| :: Saa seggler hand iuncker Strangi imud frøckenn Daunnor. [12] I udg.: "Daumor". |