Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 194
Side: 252 v
Titel: Dronning Dagmar og Junker Strange
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 132 Aa III 190-192
Kommentar: III 199
Generelle oplysninger: Omkvæd 1: helt udskrevet kun i V. 1, siden overalt antydet: S M F G F. Omkvæd 2: kun ved første og sidste Vers.


1.
Konngenn och Sttrange thy sad offuer buord: 
:: - Saa mange forgylldenne flyø. - ::
thy snackitt saa mangett gamells-ord. 
:: Saa seegliger
[1] I udg.: "seegler".
[Sic hs.]
hand iuncker Sttranngy mod iumfru Daumuor. ::

2.
"Hør thu, Strange, huad ieg sigger deg: 
thu skaalt ind till Bier-land och feste enn iumfru for meg." 

3.
Tthett suaridtt iuncker her Strangy, hand war saa snard y suard: 
"Om ieg skaall till Bier-land, huem skaall daa med mieg faare?" 

4.
"Tthag dw heerre Lieembeck vd-aff Agersz-husz, 
der-till Oluff Lycke och saa hinde rige Pedder Globb! 

5.
Bespenn vd-aff Seeland, hand er enn mand saa frum: 
her Albuett
[2]+2: I udg.: "Albrett aff Eskehollem".
aff Eskehollenn, synn ord weell føffue kaand."
 

6.
"Der-till thøll rider lader y med meg faare! 
och tøll paar kleder lader y meg skeerre! 

7.
Thrørenn
[3] dvs. Trøjerne.
skaall werre aff heemels-blodtt,
[4]L. 1-2: Rimet dog vel rettest: blaat ∼ smaat.
 
och kiortelenn skal were aff silcke smaa. 

8.
Ermenn skall werre aff aager-vld, 
och kraffuerenn skaal were aff spunddenn guld." 

9.
Sttrannge hand gick niedder till denn strand: 
hanom fulde kong Wollemuor med alle synne mend. 

10.
Tthi wonnde op sylcke-seegell y forgyldene ruo: 
thy seglitt tiell Bierr-land y maanitt thuo. 

11.
Tthi kaaste dieris acker paa huidde saand: 
Sttrangi hand thrend der først y laand. 

12.
Mieette paa saannd skieeckett dy deris buod: 
thett thi maatte kome kongenn aff Bieer-land till ordd. 

13.
Weell daa suaritt denn eddelig herre: 
saa giernne daa matte dy tiell hanom faarre. 

14.
Mette y gaarddenn der axeliett dy skieend: 
dy gaar y lofft for kongen ind. 

15.
"Her seedder y, kongenn, offuer eders buord! 
kongen aff Danmarck haffuer seendtt edder ord. 

16.
Hand seendde edder skeenck och riggenn gaffue: 
hand begierdde ridders
[5] I udg.: "edders".
[6] Skrivf.
datter till droning att haffue."
 

17.
"Ttha skaall y faa anmsuar
[7] I udg.: "annsuar".
med thett første:
 
ieg well først raade alt med mynn beeste." 

18.
Kongenn gaar y hyffueloff och rader med droning synn: 
"Kongen vd-aff Danmarck beedder om kierr datter mynn." 

19.
"Veell konngenn aff Danmarck wor datter haffue, 
wy giffuer hanom hinder med erre och der-till rige gaffue." 

20.
Thi kledde hynnder y rødde guld, fulde hynder y stuoffuen ind: 
"Skaufftaffuell maa y nu liegge med kerr datter mynn." 

21.
Tthett taffuelbuord waar aff guld hynd riegne:
[8] I udg.: "riene".
[9] Skrivfejl: Skriveren har vel først villet skrive:Q riege.
 
here Strannge skulde lieege med den frøckenn allieenne. 

22.
Tthi drog thaggell aff røde guld: 
her Strangi wand denn frøckenn tiell alle Danmarckis wolld. 

23.
"Sygger meg, her Strangi, huad ieg eder spør: 
er kongenn aff Danmarck saa weenn Da trykket er uklart, har jeg tjekket hs., og der står "weenn". [Sic hs.] som y er?" 

24.
Her Stranngi hand seeg till suollenn suo: 
"Hand er fast skønner innd mine thøøll." 

25.
"Hør y, her Stranngi, huad ieg sigger edder: 
er ederes herre saa rig, som Bieer-kongen er?" 

26.
"Mynn herre hand haffuer enn fieske-daam: 
thennd rentter miere ind alle Biere-kongens land." 

27.
Tther bleff sylcke paa iorddenn bred: 
thend frøckenn bleff til strandenn lieed. 

28.
Tthi lagde skibb fraa lande, thi wore buode glaad och fruo: 
tthi seglitt till Danmarck y maanetter thuo. 

29.
Tthennd frøckenn kaam der segglind till land: 
kong Wollemuord render synn ganger paa saannd. 

30.
"Sigger meg, her Sttrangy, førind ieg komer tiell land: 
huem er denn skieelle suend, der rider paa huidenn saannd?" 

31.
"Mynn naadige frøckenn, y sigger icke saa! 
tthett er den herre, alld Danmarck aae." Der er diskrepans i stavemåden imellem tekst og kommentar, men "aae" er rigtigt. [Sic hs.] 

32.
"Skaam faa y, herr Stranngy, huor kaand y lyffue! 
tha haffuer kongen aff Danmarck icke for-vdden ett yøe." 

33.
"Mynn naadige frøckenn, werer gladd och fruo! 
y skaall thett aldrig for-tøcke, imen y løffue maa. 

34.
Allee dy dage, ieg løffuer, weell ieg eders thieener were: 
och alle denn aaadell
[10] I udg.: "aadell".
y Danmarck dy skaall edder buode hieder och erre."
 

35.
Der bleff sillcke paa iorddenn bred: 
thennd frøckenn hun bleff y landenn lieed. 

36.
Kongenn hand thog hynder y synn arum:
[11] I udg.: "faffuen".
 
hand gaff hinder guld-kronne och droninge-naffuen. 

37.
"Skaall ieg droning y Danmarck werre: 
Chrest giffue denom alle buodde hieedder och erre! 

38.
Skaall ieg droning y Danmarck bliffue: 
Chrest segnne denom alle, buod faattig och rige!" 

39.
Dy drocke thett brølup med gled och ruo: 
:: - S[aa] m[ange] f[or]-g[ylddenne] f[lyø]. - ::
thi gaff her Strange bode guld och dyrre gaffue. 
:: Saa seggler hand iuncker Strangi imud frøckenn Daunnor.
[12] I udg.: "Daumor".
[Sic hs.]
::