Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 192
Side: 250 r
Titel: Tidemand og Blidelil
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 74 Aa II 290-291
Kommentar: II 293


1.
Dett haffuer werritt aff arrilds-tid, 
thett blyffuer, men lyffuett kand wyndde: 
att elskuoffuen tuinger saa maning ienn, 
buod mørr och høffskenn quinde. 
:: Thett dagis op vnder liddenn. ::

2.
Tthett wor herre Tymand, 
hand segller y haffuett saa fry: 
hand weeste slett ingen sorrig 
och huerckinnd angist eller mienn. 

3.
Hand weeste seeg ingenn anggist 
och huerckind sorrig eller waannde: 
vdenn alliene for stallttenn Bliddelild, 
och hun hans hiarte thuang. 

4.
Tthett meelltte herre Thimand 
for indenn synn skibs-staffuen: 
"Er her nu ingenn indde, 
di rame runer kaand?" 

5.
"Her er ingenn indee, 
dy rame ruoner kand: 
for-vddenn Haubuor styrismand, 
[var]
[1] mangler.
saa liddenn, der hand den
[2] I udg.: "dem".
nam."
 

6.
Tthett meeltte Hagenn sttyrris-mand, 
hand smiller vnder skiend: 
"Ther er ingen, ieg kand io med roner for-wilde, 
were seg anten møø eller quindde. 

7.
Tthett weell ieg giørre med myne rame ruoner 
och med mynn kunstelig ord: 
och locke hind staltte iumfru Blidde-lild 
for inddenn wor skibs-buor. 

8.
Tthett well ieg giørre med myne rame roner 
och med mynn kumstelig
[3] I udg.: "kunstelig".
thaalle:
 
och locke hind iumfru Bliddelild 
for inddenn wor skibs-suaalle." 

9.
Saa skrøff hand thi rame runer, 
hand lagde denom paa dy spaannge: 
alt sonn
[4] I udg.: "som".
hun iumfru Blidelild
 
skulde offuer gange. 

10.
Saa skreff hand thi rame runer, 
hand lagdde denom paa dy styee: 
alt som hun iumfru Blidde
[5] I udg.: "Blidde-lild".
 
skulde offuer tilckierke
[6] I udg.: "til kierke".
ridde.
 

11.
Tthett wor iumfru Bliddelild, 
hun wogner om mydinatt: 
vd-aff sinn stercke drømer 
siger hun saa offuer-bratt. 

12.
"Ieg weed icke, huy meg mone lange, 
och huy meg monne saa thraa: 
alltt eftter hanom here Thimand, 
ieg aldrig med øggenn suo." 

13.
Dett snaritt
[7] I udg.: "suaritt".
hinndis kierre søster,
 
thett wor saa stallt enn iumfru: 
"Du thi quer, min kierr søster, 
du lieeg dieg nieder att suoffue! 

14.
Du leeg niedder, mynn kerre søster! 
du giff thett inthett igieeme: 
thett wolder, deg bedder till her Thimand, 
och dyn faadder hand giffuer dieg hannom." 

15.
"Hør thu thett, mynn kierre søster, 
lanne meg dynn fieder-ham: 
mytt hiartte thett wercker saa saare, 
ieg flyffuer bortt eftter hanom." 

16.
"Mynn fieedder-haam denn er broddenn, 
och fieedderenn dy hennger fast vd: 
komer du vdj den fieeder-ham, 
du syncker till haffsenns bunde." 

17.
Tthett wor sttallttenn Blidelild, 
lydde icke synn søsters rad: 
saa saatte hun sieg y fieedder-haam, 
flyø offuer denn saalltte fiørdtt. 

18.
Hun saatte seg y fieedder-haame, 
saa saare daa monne hun traa: 
hun flyø alt saa lennge, 
thett hun kunde skibbenn naa. 

19.
Tthett wor iumfru Bliddelild, 
saatte seg inddenn skibbis-buord: 
ther wor inggenn inde, 
som thalde till hindder ett ord. 

20.
Hun saad ther y stundde, hun saad der i thuo, 
den thridi giorde hun och saa: 
allt førinnd herre Tymand 
thett hand wilde till hind gaa. 

21.
Op stuod herre Thymand, 
hand wor en suend saa thrøst: 
hand gick till staallttenn Blidelild, 
thennd iumfru wilde hand freste. 

22.
"I wer weell-komenn, iumfru Blidelild! 
huor er y komen oss tillhaannd? 
waar der icke nock buodde ridder och suene 
vdj eders faders laand?" 

23.
"Tther waar weell buodde ridder och suene 
vdj mynn faaders land: 
thett war saa ilde, her Thimand, 
ieg skulde kome edder till haand." 

24.
Hun feelditt daa thaarre aff øggenn-braa, 
hun wreddis wed thi ord: 
saa giorde hun korss y bylly hind blaa, 
spranck vd for skibs-buord. 

25.
Lenge stuod herre Thimand, 
hanom tøgtte thett were stuor harum: 
saa sprang hand seg y haffuen vd, 
lagde seg vdj hyndis arunn.
[8] I udg.: "arum".
 

26.
Lennge stuod Haagenn styrris-mand, 
hanom tøgtte thett were stuor quide: 
dett dy edelig kongens bønn 
drockneett huosz hner-anddre
[9] I udg.: "huer-anddre".
sydde.
 

27.
Bortt gick Haggenn sttyrris-mand, 
giordde korsz y bylli hynd blaa: 
saa tuog hand och denn mørcke sty, 
der nieeder till bunnden luo. 

28.
Saa ildde waar thett, Haagenn sttyrris-mand 
att hand bleff nogen tid fød: 
alt for di edelig konngens bønn 
saa ilde skulde bliffue for-ød. 
:: Tthett dagis op vndder liddenn. ::