Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 190
Side: 247 v
Titel: Nilus og Hillelil
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 325 Aa VI 40-42a
Kommentar: VI 40-45a
Generelle oplysninger: Teksten i Karen Brahes Foliohskr., som aftrykkes straks nedenfor, er en skriftlig Omarbejdelse af den oprindelige A-Tekst. Den gør mange mindre Ændringer og tilføjer sine V. 7, 12, 13 og 26; i hvert Fald det første og det sidste af disse stammer fra egen mundtlig Overlevering.
Denne variant optræder i DgF som alternativ til Aa-visen (jf. note 1). Nærværende tekst og ikke Aa svarer til hs. .


1.
Dett wor bollde her Nielus, 
hand red seg vnder ø; 
feste hand staallttenn Hyldelild, 
hun waar saa wen en mø. 
:: Dy legtte en lieeg, och liegenn den waar vd-aff wreddenn. ::

2.
Drucke dy dierris brølup 
weell vdi dage feem; 
thend seette dag att affttenn 
daa forrdde di bruden hieem. 

3.
Dy luod saaddell dieris heste, 
spentte heeste for bruddens karum; 
och der dy kaam y marcken vd, 
der bleste en stieckind storum.
[1] Jeg opfatter "der bleste (saa?) sterchen storm" som den oprindelige Læsemaade, der gennem Skrivefejlen stechen (saaledes maaske allerede i den fælles Forskrift) er bleven misforstaaet som "en stickend(e) storm.".
 

4.
"Thett regner och thett bleser, 
och wierenn thett giørris kolld; 
y sigger meg, staallttenn Hyldelild, 
huor skaall wy nu slaa wor tieeld? 

5.
Wy kaand icke wynde till Hieeding-holum, 
thett er saa langt aff lie; 
ieg ridder icke helder till Fredde-lund, 
edders morbrodder er meg wred." 

6.
"I maa weell faarre till Fredde-lund 
och thøffuer wy der y-natt! 
er mynn morbroder hieme, 
ieg giør eder fuld-guod satt!" 

7.
"Daa aager for, staaltenn Hylddelild 
med møør och høffskenn quindde! 
ieg well duelle en liddenn stund, 
kome saa eftter med suene mynne." 

8.
Thett wor staallttenn Hyldelild, 
hun kaam till borrige-lied; 
vd stuod hindis mor-broder 
och huiller hand sig weed. 

9.
"Her staar y, herre Peedder, 
och kiere mor-broder mynn: 
well y laane her Nielus husz y-natt, 
buode hanom och al hans mend?" 

10.
"Gud naade thieg, stallttenn Hyldelild, 
saa lidditt gaatt du kandtt! 
ieg haffde deg altt agtthett 
en herre och en riger mand." 

11.
"Ind-dett y kunde meg haffue giffuet 
en herre och en riger mand, 
rett aldrig kund y haffue giffuet meg denn, 
ieg vndder saa weell som hanom." 

12.
Altt som thy stuod och thaaldis wed, 
thy thallde dy saame ord: 
daa kaam boold her Niellus seelleff 
riddenn y denn gaard. 

13.
"Her staar du, herre Peedder, 
och kierre selle mynn: 
welt du lane meg huss y-natt, 
buode meg och alle mynne?" 

14.
"Ieg weell laane dieg huuss y-natt, 
buode dieg och alle dynne; 
thw west weell, bold her Nielus, 
thu haffuer wieett broder minn!" 

15.
Saa fuldde thy staltte Hyldelild 
y hyffue-lofft att suoffue; 
saa fuldde di boldde her Nieelus 
vdi den borig-stuoffue. 

16.
Saa skenckitt thi bold her Nielus 
buod miød och klaaren wynn; 
vd gick here Peedder, 
wøbnitt sieg och alle synn. 

17.
Ind kaam herre Peedder, 
hand kaaste sytt suerd paa buord: 
"Myndis thu thett, bold her Nielus, 
att thu haffuer wieett myn broder?" 

18.
"Thett myndis meg saa giørlig, 
som thett wor skieed y-gaar: 
ieg haffuer deg bøddit buod guld och sølleff, 
seelleff weell ieg dieg were for brodder." 

19.
"Her Nielus, thu skaalt y freddenn faarre, 
buode thu och alle dynne mend, 
for-vddenn dynn søstersønner thuo 
thi skaall her bliffue igenn." 

20.
Op daa stuod thi heellild thuo, 
dy giorde denom med dieris suerd: 
"Mynn herre, i giffuer os orluoff, 
selliff well wy skaatte wor werdtt!" 

21.
Alltt saad bold her Nielus, 
som fruer haffde skorrenn hans horr, 
ind-till hand suo synn søster-sønner 
dy døde paa iorddenn luo. 

22.
"Ieg loffuedtt thett paa denn heelige graff, 
der
[2]I DgF: ["den"].
som wor-herre told død,
 
att ieg skulde alldrig myn suerd om en sønddag draffue, 
for-vdenn meg trengde nøød." 

23.
Op stuod boldde her Nieelus, 
och hand synn suerd v[d]drog; 
thett weell ieg for sandingenn sigge, 
saa mandelig hand huog. 

24.
Thett [wor] bolde her Nieelus, 
hand wergitt seg alt saa fast, 
ind-till saa lengge hands guode suerd 
thett synder y hialttenn brast. 

25.
Hand wiergitt seeg med dy hynnder 
och med thi bolster blaa; 
vddenn-for denn stuoffue-dørr 
der feck hand synn baane-saar. 

26.
Saa møddig kaam herre Nieelus 
vdi denn bori[g]gaard; 
thett wor staaltenn Hyldelild, 
hun vd aff winduett suo. 

27.
Thett meelltte bold her Nieelus, 
hand bantt synn suerd wed sidde: 
"Y komer nu, staalttenn Hildelild, 
thett er nu thid att ride." 

28.
Thett wor bolde Nieelus, 
hand saatte seg till synn heest; 
saa red thi til Hieddings-holum, 
som thi kund ald-best. 

29.
Thett wor boldd her Nieelus, 
hand kaam der ridden y gard; 
thett wor hans kier søster, 
hun gaar hanom vd imuot. 

30.
"Well-komenn, bold her Nieelus, 
huy rider du nu saa ieenne? 
huor daa er myn søner thuo, 
som dieg skuld følge och thienne?" 

31.
"Ieg red meg tiell Freede-lund, 
tog eftter stallt Hyldeelils raad; 
ther bleff slagenn dynn søner thuo, 
seelliff fieck ieg baane-saar. 

32.
Thu gack bortt, mynn kierr søster, 
och lad thu redde myn seng; 
thu staatt staltt Hildelild for muoder guod, 
hun er en iumfru ennd." 

33.
"Huor daa skulde ieg bliffue 
staalltt Hyldelild nogen tid guod? 
for hynder haffuer ieg miest mynn søner 
och deg, myn kierre broder!" 

34.
Thett wor ynck vdi hyffue-lofftt 
och halleff merre haarum: 
thett wor bolde her Nieelus, 
døde y stalt Hyldelils arum. 

35.
Død bleff herre Niellus, 
thett wor stuor angest och quidde; 
thett wor stallttenn Hyldelild, lagde seg y hans arum, 
saa sualtt hun weed hans sydde. 
:: Dy legtte en lieeg, och liegenn den waar vd-aff wreddenn. ::