Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 190
Side: 247 v
Titel: Nilus og Hillelil
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 325 Aa VI 40-42a
Kommentar: VI 40-45a
Generelle oplysninger: Teksten i Karen Brahes Foliohskr., som aftrykkes straks nedenfor, er en skriftlig Omarbejdelse af den oprindelige A-Tekst. Den gør mange mindre Ændringer og tilføjer sine V. 7, 12, 13 og 26; i hvert Fald det første og det sidste af disse stammer fra egen mundtlig Overlevering.
Denne variant optræder i DgF som alternativ til Aa-visen (jf. note 1). Nærværende tekst og ikke Aa svarer til hs. .
1. | |
| Dett wor bollde her Nielus, | |
| hand red seg vnder ø; | |
| feste hand staallttenn Hyldelild, | |
| hun waar saa wen en mø. | |
| :: Dy legtte en lieeg, och liegenn den waar vd-aff wreddenn. :: | |
2. | |
| Drucke dy dierris brølup | |
| weell vdi dage feem; | |
| thend seette dag att affttenn | |
| daa forrdde di bruden hieem. | |
3. | |
| Dy luod saaddell dieris heste, | |
| spentte heeste for bruddens karum; | |
| och der dy kaam y marcken vd, | |
| der bleste en stieckind storum. [1] Jeg opfatter "der bleste (saa?) sterchen storm" som den oprindelige Læsemaade, der gennem Skrivefejlen stechen (saaledes maaske allerede i den fælles Forskrift) er bleven misforstaaet som "en stickend(e) storm.". | |
4. | |
| "Thett regner och thett bleser, | |
| och wierenn thett giørris kolld; | |
| y sigger meg, staallttenn Hyldelild, | |
| huor skaall wy nu slaa wor tieeld? | |
5. | |
| Wy kaand icke wynde till Hieeding-holum, | |
| thett er saa langt aff lie; | |
| ieg ridder icke helder till Fredde-lund, | |
| edders morbrodder er meg wred." | |
6. | |
| "I maa weell faarre till Fredde-lund | |
| och thøffuer wy der y-natt! | |
| er mynn morbroder hieme, | |
| ieg giør eder fuld-guod satt!" | |
7. | |
| "Daa aager for, staaltenn Hylddelild | |
| med møør och høffskenn quindde! | |
| ieg well duelle en liddenn stund, | |
| kome saa eftter med suene mynne." | |
8. | |
| Thett wor staallttenn Hyldelild, | |
| hun kaam till borrige-lied; | |
| vd stuod hindis mor-broder | |
| och huiller hand sig weed. | |
9. | |
| "Her staar y, herre Peedder, | |
| och kiere mor-broder mynn: | |
| well y laane her Nielus husz y-natt, | |
| buode hanom och al hans mend?" | |
10. | |
| "Gud naade thieg, stallttenn Hyldelild, | |
| saa lidditt gaatt du kandtt! | |
| ieg haffde deg altt agtthett | |
| en herre och en riger mand." | |
11. | |
| "Ind-dett y kunde meg haffue giffuet | |
| en herre och en riger mand, | |
| rett aldrig kund y haffue giffuet meg denn, | |
| ieg vndder saa weell som hanom." | |
12. | |
| Altt som thy stuod och thaaldis wed, | |
| thy thallde dy saame ord: | |
| daa kaam boold her Niellus seelleff | |
| riddenn y denn gaard. | |
13. | |
| "Her staar du, herre Peedder, | |
| och kierre selle mynn: | |
| welt du lane meg huss y-natt, | |
| buode meg och alle mynne?" | |
14. | |
| "Ieg weell laane dieg huuss y-natt, | |
| buode dieg och alle dynne; | |
| thw west weell, bold her Nielus, | |
| thu haffuer wieett broder minn!" | |
15. | |
| Saa fuldde thy staltte Hyldelild | |
| y hyffue-lofft att suoffue; | |
| saa fuldde di boldde her Nieelus | |
| vdi den borig-stuoffue. | |
16. | |
| Saa skenckitt thi bold her Nielus | |
| buod miød och klaaren wynn; | |
| vd gick here Peedder, | |
| wøbnitt sieg och alle synn. | |
17. | |
| Ind kaam herre Peedder, | |
| hand kaaste sytt suerd paa buord: | |
| "Myndis thu thett, bold her Nielus, | |
| att thu haffuer wieett myn broder?" | |
18. | |
| "Thett myndis meg saa giørlig, | |
| som thett wor skieed y-gaar: | |
| ieg haffuer deg bøddit buod guld och sølleff, | |
| seelleff weell ieg dieg were for brodder." | |
19. | |
| "Her Nielus, thu skaalt y freddenn faarre, | |
| buode thu och alle dynne mend, | |
| for-vddenn dynn søstersønner thuo | |
| thi skaall her bliffue igenn." | |
20. | |
| Op daa stuod thi heellild thuo, | |
| dy giorde denom med dieris suerd: | |
| "Mynn herre, i giffuer os orluoff, | |
| selliff well wy skaatte wor werdtt!" | |
21. | |
| Alltt saad bold her Nielus, | |
| som fruer haffde skorrenn hans horr, | |
| ind-till hand suo synn søster-sønner | |
| dy døde paa iorddenn luo. | |
22. | |
| "Ieg loffuedtt thett paa denn heelige graff, | |
| der [2]I DgF: ["den"]. som wor-herre told død, | |
| att ieg skulde alldrig myn suerd om en sønddag draffue, | |
| for-vdenn meg trengde nøød." | |
23. | |
| Op stuod boldde her Nieelus, | |
| och hand synn suerd v[d]drog; | |
| thett weell ieg for sandingenn sigge, | |
| saa mandelig hand huog. | |
24. | |
| Thett [wor] bolde her Nieelus, | |
| hand wergitt seg alt saa fast, | |
| ind-till saa lengge hands guode suerd | |
| thett synder y hialttenn brast. | |
25. | |
| Hand wiergitt seeg med dy hynnder | |
| och med thi bolster blaa; | |
| vddenn-for denn stuoffue-dørr | |
| der feck hand synn baane-saar. | |
26. | |
| Saa møddig kaam herre Nieelus | |
| vdi denn bori[g]gaard; | |
| thett wor staaltenn Hyldelild, | |
| hun vd aff winduett suo. | |
27. | |
| Thett meelltte bold her Nieelus, | |
| hand bantt synn suerd wed sidde: | |
| "Y komer nu, staalttenn Hildelild, | |
| thett er nu thid att ride." | |
28. | |
| Thett wor bolde Nieelus, | |
| hand saatte seg till synn heest; | |
| saa red thi til Hieddings-holum, | |
| som thi kund ald-best. | |
29. | |
| Thett wor boldd her Nieelus, | |
| hand kaam der ridden y gard; | |
| thett wor hans kier søster, | |
| hun gaar hanom vd imuot. | |
30. | |
| "Well-komenn, bold her Nieelus, | |
| huy rider du nu saa ieenne? | |
| huor daa er myn søner thuo, | |
| som dieg skuld følge och thienne?" | |
31. | |
| "Ieg red meg tiell Freede-lund, | |
| tog eftter stallt Hyldeelils raad; | |
| ther bleff slagenn dynn søner thuo, | |
| seelliff fieck ieg baane-saar. | |
32. | |
| Thu gack bortt, mynn kierr søster, | |
| och lad thu redde myn seng; | |
| thu staatt staltt Hildelild for muoder guod, | |
| hun er en iumfru ennd." | |
33. | |
| "Huor daa skulde ieg bliffue | |
| staalltt Hyldelild nogen tid guod? | |
| for hynder haffuer ieg miest mynn søner | |
| och deg, myn kierre broder!" | |
34. | |
| Thett wor ynck vdi hyffue-lofftt | |
| och halleff merre haarum: | |
| thett wor bolde her Nieelus, | |
| døde y stalt Hyldelils arum. | |
35. | |
| Død bleff herre Niellus, | |
| thett wor stuor angest och quidde; | |
| thett wor stallttenn Hyldelild, lagde seg y hans arum, | |
| saa sualtt hun weed hans sydde. | |
| :: Dy legtte en lieeg, och liegenn den waar vd-aff wreddenn. :: |