Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 189
Side: 246 v
Titel: Raadengaard og Ørnen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 12 Aa I 174-175
Kommentar: I 176, 428a


1
Tthett wor rigenn Raffuenngard, det var rigen Ravengård,
hand rider y rosenns-lund: han rider i rosenslund:
der møder hanom ørnen aff beedelund der møder hannum ørnen af Bedelund
saa orligenn
[1] I udg.: "orlig enn".
morgenn-stund.
 
så årligen morgenstund.
:: Menn nu gielder ørnenn y beederlund y-saa ollig.
[2] I udg.: "orlig".
::
:: men nu gjælder ørnen i Bederlund iså årlig. ::

2
"Hør dw, rigenn Rauffuenngaard, "hør du, rigen Ravengård,
och huy ridder dw saa ienne: og hvi rider du så ene:
huor er dynn høgg, huor er dynn hund hvor er din høg, hvor er din hund
och saa dynn mange suende?" og så din mange svende?"

3
"Some ere till land, och some ere [till]
[3] mangler.
wand,
 
"somme ere til land, og somme ere [*] vand,
dy stercke bylle att bryde: de stærke bølge at bryde:
och seelliff [er]
[4] mangler.
ieg y rosennslund,
 
og sellev [*] jeg i rosenslund,
dy wylde dyrr att skydde." de vilde dyr at skyde."

4
"Skydder dw nu dy wylde dyrr, "skyder du nu de vilde dyr,
som meg er lagtt till fødde: som mig er lagt til føde:
saa mend wed, rigenn Raffuengaard, så mænd ved, rigen Ravengård,
dyr nock skaalt thu thett kiøbe." dyr nok skalt du det købe."

5
"Noch saa haffuer ieg øxenn och kiør, "nok så haver jeg øksen og køer,
buode fuoller och fieden
[5] I udg.: "fiede".
heeste:
 
både foler og feden heste:
saa mend wed, ørnen aff bieedelund, så mænd ved, ørnen af Bedelund,
ieg agtter saa liditt dynn geste." jeg agter så lidet din gæste."

6
"Ieg skøtter icke om dynn øxenn eller kiør, "jeg skøtter ikke om din øksen eller køer,
dynn fuoller och fiede hest: din foler og fede hest:
saa mend wed, riggenn Raffuengard, så mænd ved, rigen Ravengård,
ieg agtter dieg hieem att gieest. jeg agter dig hjem at gæst.

7
"Ieg skaall kome vdj dynn gaard "jeg skal komme udi din gård
och tage vd-aff thett beste: og tage udaf det bedste:
saa weenn daa haffuer du søster thuo, så væn da haver du søstre to,
ieg agtter denom hiem att gieste." jeg agter dennum hjem at gæste."

8
"Tthaa haffuer ieg thy blumster saa hieedlig holdenn, "da haver jeg de blomster så hædlig holden,
alt sydden dieris faaders
[6] I udg.: "faader".
[7] Skriveren har vel i det Øjeblik tænkt sig Linien suppleret med: død.
bortt-dødde:
 
alt siden deres faders bort døde:
thett for-biude denn øuerste Gud, det forbyde den øverste Gud,
thi blomster skulde saa ilde for-øddis." de blomster skulle så ilde forødes."

9
"Kand ieg icke faa aff thinn søster thuo "kan jeg ikke få af din søstre to
alt med dynn fuld-guod miende: alt med din fuldgod minde:
thaa skaall ieg haffue alder-kiereste dinn, da skal jeg have allerkæreste din,
enn spieell offuer alde quinde." en spejel over alle kvinde."

10
Tthett wor riggenn Rauffuengaard, det var rigen Ravengård,
hand buocker vndder liende-quist: han bukker under lindekvist:
thaa skreff hand thi rame roner, da skrev han de ramme runer,
som hand for langenn weste. som han for langen vidste.

11
Saa band hand ørnenn aff bieedderlund så bandt han ørnen af Bederlund
saa hygtt offuer alle quest: så højt over alle kvist:
"Och hør du thett, du grume ørrenn, "og hør du det, du grumme øren,
mynn kierist skalt thu nu mest." min kærest skalt du nu mist."

12
Nu seedder ørnenn y bieedelund, nu sidder ørnen i Bedelund,
hand sueltter offuer syn winge: han svælter over sin vinge:
bortt rider rigen Raffuengaard, bort rider rigen Ravengård,
hand lader synn ganger sprienge. han lader sin ganger springe.

13
Nu siedder ørnenn y bieederlund, nu sidder ørnen i Bederlund,
hand sueltter offuer synn kluo: han svælter over sin klo:
saa glad war riggen Raffuengaard, så glad var rigen Ravengård,
hand ladder sitt brølup buo. han lader sit bryllup bo.
:: Menn nu gielder ørnen y bedder-lund saa aarlig. :::: men nu gjælder ørnen i Bederlund så årlig. ::