Moderen under Mulde

1.
Her Biørnn hannd rydder seg vnder ø:
feste han<d> seg saa wen en møø.
:: Fore ^[1]+1: "Favre Ord" er vistnok oprindelig Meningen med Fore [el. For] ord; skjøndt V. 23 viser, at Skriveren ikke har forstaaet det saaledes. ord frydder saa mangtt et hiartte. ::
2.
Feste hand staalttenn Søllffuerlad:
hun waar sørinnd och sieellenn glad.
3.
I otte aar thi samell worre:
otte bønn hun till werddenn baare.
4.
Saa kaam der døddenn paa thett laand
och tuog bortt Sølffuerlad, denn lilli-wand.
5.
Her Biørnn hand ridder saa widde:
saa feeste hannd iumfru Blydde.
6.
Hand feeste seg iumfru Blidde:
hun bleff denom styffmuoder stridde.
7.
Dy førdde brud i her Biørns gaard:
hans smaa børnn garr hynndder vd imuod.
8.
Dy klaper hyndder paa skaarlagenn-skiend:
"Y wer well-komen, kieer muodder mynn!"
9.
Hun støtte denom fraa seg med synn fuod:
"Mone thette skall werre mynn første muod!"
10.
Her Byørnn gaaff hyndder dy skaarlagenn blaa:
for hun skulde elske hans biørnn ^[2] I udg.: "børnn". saa smaa.
11.
Hand gaff hyndder ett huoffuet-guld:
for hun skuld were hans smaa bønn huld.
12.
Hand gaff hinder thett guld saa rød:
saa sorre sualt hun hans smaa børnn for brød.
13.
Hun thuog fraa dennom dy bolster blaa:
hun lagde hans børnn y baarenn straa.
14.
Saa saarre daa gred hans smaa bøørnn vndder øø:
thett hørde stolltt Sølffuerlad, hun waar døø.
15.
Tthett wor om en løffuerdag att queld: ^[3] I udg.: "quelle".
alle seelle dy skulde daa huille.
16.
Hun gaar seg till enngeliest: ^[4] Misforstaaelse; thi vi have vistnok her et gammelt Ord: Engle-Vist; jf. svensk A, 9: "englaskara", samt vor L, 5, hvor vi finde samme Rim, men Læsemaaden er forvansket: og det er vist.
hun bad seg loff aff Iesu Chrest.
17.
Dette hun maatte till mieelhiem ^[5] g: verden, hvilket som en Oversættelse kan være rigtigt nok; thi vi have sikkert her et ældgammelt Ord, i jydsk Udtale: Mejelhjem = Middelhjem el. Midhjem, svarende til angelsax. middan-geard, isl. miðgarðr = mannheimr. gaa
och taalle med synn bønn saa smaa.
18.
"Iaa saa mend daa matt du saa:
wer her icke lennge fraa!"
:: [***] ^[6] For ord frydder. ::
19.
Sttoltt Sølffuerlad riesser seeg aff synn graff:
saa tuog hun kisten paa synn bag.
20.
Hun tuog kistenn paa synn bag:
saa gaar hun hiem med møgen vmag.
21.
Der hun kaam till borrige-lied:
hyndis eldste datter stuod der-weed.
22.
"Her stander du, eldste datter mynn!
huor lidder kier sødskind dynn?"
23.
"Du est icke muodder mynn:
men du ber saa bleg enn kiend."
:: [***] ^[7] For ord frider mand sieg. ::
24.
Hun gaar sieg vdj deenn stuoffue,
som hyndis smaa bønn inde luo. ^[8] Isteden for laa er vistnok det rette Rimord sove (∼ Stove); jf. A 29,1, 30,2. (S. Bugge.)
25.
Hun saatte seeg paa en stuoll:
thend ene hun børstett, den anden thuoffuett.
26.
Hun saatte thend myndste paa synn skiød:
saa saare hun gred, hindis hiarte thett blød.
27. ^[9] Dette Vers burde vel gaa forud for 25. (S. Bugge.)
Hun gick tiel seenggenn, och y hun suo:
hyndis børnn dy luoo y baarenn straa.
28.
"Sig meg her, ellste datter mynn:
huor er her Biørnn, fader dynn?"
29.
"Mynn fadder hand suoffuer y hyffueluofftt:
saa striden en sty-moder haffuer wy faatt."
30.
Saa gaar hun seeg till hyffuen luofftt,
som herre Biørnn hand inde suoff.
31.
Hun støtte paa dørrenn med kiste synn:
"Staar op, her Biørnn, och ladder meg ind!"
32.
"Slett ingenn haffuer ieg støffne saatt:
och ingenn komer y myn lofftt om natt."
33.
"Daa weecker nu op stalltt Blidde!
hun er myn smaa børnn stridde.
34.
Ieg gaff hynder mytt hoffuett-guld:
for hun skulde werre mynn smaa børnn hwld.
35.
Ieg gaff hyndder mytt guld saa rød:
saa saare daa suelltter mynn børnn for brød.
36.
Ieg førdde till dieg dy bolster blaa:
for du skulde laade mynn børnn haffue dynenn graa.
37.
Nu leeger mynn børnn y baarenn straa:
saa vnd en løcke skaall Blydde faa.
38.
Menn skaall ieg thierr hiem till deg gaa,
saa haard en død skal Bliddelild faa.
39.
Naar dw hører di hunde bange,
daa matte du wintte denn dødde paa gange.
40.
Nu gaaller haanen den suortte:
saa snarlig maa ieg buorte.
41.
Nu gaaller haanen den rødde:
till graffue stundder alle dy dødde.
42.
Nu gaaller haanen den huidde:
ieg maa nu icke lenger biidde."
43.
Hun war icke snarer lagtt y mold:
ind hyndis børn wor lagtt paa bolster blaa.
44.
Blidde denom børste, och hun denom flette:
och hun denom løfftte, och hun denom leette.
45.
Hun gaff denom wynn, hun gaff denom brød:
rett aldrig daa lidder dy bønn mierre nød.
46.
Huer gange hun hørde dy hunde giøø,
daa lieeger dy bøn meed guld saa rød.
:: For ord fryder saa mangett hiartte. ::

Den ældste danske viseoverlevering