Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 187
Side: 244 r
Titel: Svend Dyrings Bruderov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 394 Ba VII 103-104
Kommentar: VII 107a + X 839a


1.
Dett wor vnngenn her Suend-daall, 
hand kaam fraa skuolle och hiem; 
thett wor hans kierre muoder, 
hun gaar hanom vd igenn. 
:: Y-dag bedder suenddenn orluff aff synn herre. ::

2.
Dett wor vngenn Suend-daall, 
spør hand muodder synn: 
"Och maa ieg ride till Seeland, 
her Manes brud igenn?" 

3.
"Wylltt thu ridde till Seeland, 
her Mones brud igenn, 
ieg beder dieg for denn øffuerste Gud, 
du før meg bruden hieem! 

4.
Willtt thu rydde till Seeland 
her Mones brud igenn, 
ieg beder dieg for denn øuerste Gud, 
du komer her snartt igenn!" 

5.
Thett wor vngenn her Suend-daall, 
hand stødde seg med synn knyff: 
"Huy monne y, kierre muoder, 
ber sorigen for mynn lyff?" 

6.
Thett wor vngenn her Suend-daall, 
hand støøde seg med synn suerrd: 
"Huy mone myn kierre muoder 
ber sorigenn for mynn ferdt?" 

7.
Thett wor vngenn her Suend-daall, 
hand rider den brud y-muod; 
sylcke med thett røde guld 
slaar nieder tiel heste-fuod. 

8.
Thett thaa meelltte denn vnge brud, 
hun vd aff kaarmenn suo: 
"Huem er oss den fremitt vnger-suend, 
her ridder saa thitt om-krinng?" 

9.
Thett thaa meelltte denn kiørre-suend, 
som thøømen haade y heenndde: 
"Thett er hynd vngge her Suend-daall, 
y hanom enn stund weel kieende." 

10.
"Er thett hynd vngge her Suend-daall, 
her rider saa thitt om-krieenng, 
thaa gyff thett Gud y hiemerig, 
hand wor allder-kiereste mynn!" 

11.
Dy saatte brudenn paa brudde-benck, 
som dy kund allder-best; 
alt saad vngenn her Suendall, 
hand saatte seg bruden nest. 

12.
"I thagger med hydd enn høønde, 
och thager meg hyd en stuoll! 
ieg weell seedde for brudenn idag 
och werge hynd for den suoll." 

13.
Thett suarde brudenns faadder, 
hand war saa braad y suar: 
"Du skaalt icke siede for mynn datter y-dag 
med dynn falske raad!" 

14.
"Ieg haffuer meg y Paariss
[1] Paris med Tone paa 1. Stavelse, cf. Florents, Mailand, "Feinedi".
weritt
 
blant thett møggle folck: 
ther haffue[r]
[2] i Linjens Slutning.
och minn tunge
 
thald
[3] en Streg efter thald antyder, at Skriveren vil have dette Ord regnet med til foregaaende Verslinje.
for meg en tolck."
 

15.
"Haffuer du theg y Paariss weritt 
blantt thett møgle folck: 
y-huad dynn tunge thalde, 
thaa warst du sieelleff enn skaalck!" 

16.
Syldig om denn affttenn, 
dy fulde bruddenn till brude-husz, 
for gaar vngen her Suend-daall, 
hand bar dy brude-blosz. 

17.
Dett wor vngenn her Suend-daall, 
hand luogtte den dør saa bratt: 
"Sigger hanom herre Mognus, 
ieg suoffuer huoss bruden y natt!" 

18.
Dett waar aaarlig om morigenn, 
der daagenn giordis lyusz, 
der waar hunddrett dragne suerd 
vd for den brudde-husz. 

19.
Thett feeck vngenn her Suend-daall 
alltt for synn lange reed: 
thett wor hans søllige muodder, 
matte saamele hanom y en bleed. 
:: Y-dag beedder suenden orluff aff synn herre. ::