Nilus Olufsøn og Svend Bonde

1.
Tthett wor herre Suend Bunde,
hand haffde di døøtte<re> th<r>e;
thennd ienne lockitt her Nielus Oluffsenn,
hand lockitt den wenist aff thy.
:: Seleff rider hand y synn bryne, di er saa thunge. ::
2.
Dett wor herre Suend Bundy,
hand haffde thy sønner V;
kleder hand denom y iarnn hynnd graa,
hand rider tiell ting med dem.
3.
Tthett wor herre Niellus Olluffsenn,
hand haffde thi suene ny;
kleder hand denom y iaarnn hynnd graa,
hand rider tiell ting med dy.
4.
Op stuod her Suend Bundi,
och hand tuog till att kiere:
"Myn datter er med woldenn thagenn,
for-dy kaam ieg nu herre."
5.
Op stuod her Suend Bundy,
hand klaggitt alltt saa saare:
"Myn datter bleff med woldenn tagenn,
for ieg icke hieme waar."
6.
Op stuod her Nieelus Oluffsenn,
hand tuog den sag till seg:
"Y ladder eders datter til tinge kome,
hun giffuer icke seleff klage offuer meg."
7.
"Ieg haffuer icke kaarem eller kiørre-suend,
ieg kaand min datter med hynntte;
hun lieger paa syn suotte-seng,
hynder er icke liffuett att wientte."
8.
"Hør thu thett, her Suend Bundy,
thu giff icke offuer meg kiere:
ieg well egtte dynn datter
och giøre hynd hiedder och erre."
9.
Tthett suaridt her Suend Bundy,
hand stuod y skaarlagenn rød:
"Første ieg komer fraa tingitt hiem,
daa wintter ieg, hun er død."
10.
Op daa stuod dy saandemend,
thi vorre icke alle guode;
saa suord thi her Niels Olluffsenn
alle frredden fraa.
11.
Tthett wor herre Nielus Olluffsenn,
och hand sp[r]ang till synn heest:
"Nu tøckis ieg saa i siende myn,
att skoffuen er skyuell hynd beest."
12.
Meelltte thett herre Nielus Olluffsenn,
thett første hand kaam y skuoff:
"Ind skaall ieg weendde myn ganger om-krinng
och thaalle først med mynn frwe."
13.
Tthett wor her Niellus Oluffsenn,
hand kam der riddenn y gaard;
vd stuod staaltenn Mettelild,
hun feeldit saa muodige thaarre.
14.
"Her staar thu, staalttenn Mettelild,
thu est alld-kiereste myn:
dyrre haffuer ieg køfftt dinn fuorre haard
och saa dynn rosens-kiennd.
15.
Dyrre haffuer ieg køfftt dynn fuoffre haard
och saa dinn rosenns-kieend,
men ieg skaall røme aff Danmarck y aaar
fraa frender och wener mynn."
16.
"Dyrre haffuer ieg køfftt edders rydders-naffuen
och saa edders gylte skiolld,
om ieg skaall døø aff baarne y-aaar,
legge vndder suorten mold.
17.
Dyrre haffuer ieg køfftt edders guode ord
och saa eders muond saa rød:
mynn faadder hand komer fraa thingitt hiem,
hand lader mig briendde y glødd."
18.
Tthett suaridtt herre Nieellus Olluffsenn,
och hand suarede som en mand:
"Dynn faadder skaall icke ladde dieg brinde,
om heesten deg bere kaand.
19.
Gack dw nu snartt y hyffue-lofftt,
och leeg ditt guld y skrynn,
men ieg gaar y staalde
och saadler ganger dynn."
20.
Hand red seg y fremede lannd,
wor bortte y wynthter thuo;
hand kunde ycke freed y landdenn
for hyndis faader faa.
21.
Saa skreff hun hynndis fader tiell,
och breffuen dy lyde saa:
"Saa giernne wilde ieg y landdenn buo,
om her Nielus maatte freden faa."
22.
Tthett wor her Suend Bundde,
der haand dy brøffue suo,
saa gick hand y hyffue-lofftt,
hand spuordde synn høstru till rad.
23.
"Tthu rade meg, stallttind Engelild,
thu est myn hiartens-kierre:
her Nieelus weell egtte wor datter
och giøre hynd hiedder och ere."
24.
Tthett suaridtt sttallttenn Ingelild,
hun suaridtt synn herre saa:
"Ieg beedder edder for denn wolde Gud,
y laader hanom fredden faa!"
25.
Saa skreff hand denom ett anditt igenn,
och breffuen dy lyde saa:
"Thu bed denom kome till landde,
thy skaall weel fredden faa."
26.
Saa glad rider her Nieelus till lands-ting,
och freden wor hanom giffuen;
saa luod hand synn brølup buo
alt med den wene wyff.
:: Seeleff rider hand y synn brynie, thi er saa thuonge. ::

Den ældste danske viseoverlevering