Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 185
Side: 242 r
Titel: Jomfruen af Østergaard
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 242 Aa IV 464-465
Kommentar: IV 465
Generelle oplysninger: Omkvædet er kun ved første og sidste Vers.


1.
Lauy hannd taaller tell lyddenn
[1]+1: sagtens Fejl f. smaadreng saa (jfr. 9,3).
Laui:
 
"Och wy weell oss till wage gaa. 
Och wy well gaa till Østergaard. 
:: Saa weell daa gangis angist meg aff. ::

2.
Tieell Øster-gaard, 
der er møød och wynn vspaartt. 
Och der er ienn saa høffskenn quinde. 

3.
[Saa] [høffskenn] [quinde], 
thett mieste, ieg sørger, thett er for hynnd." 
Dy gick y gaarddenn, thi raadis weed. 

4.
[Thi] [raadis] [weed], 
y-huelckenn burre dy brydde skulde. 
"Saa mangtt ett bwr daa haffuer ieg brøtt. 

5.
Daa haffuer ieg brøtt, 
och halleff flerre dørre aff henngseell løfft." 
Thi løfftte den dør aff hengseell niedder. 

6.
Aff henggseell nieedder, 
thend iumfru hun wonitt
[2] Molb. vil "vaanded".
och daanitt der-weed.
 
Hun kaam til sindde, och op hun suo. 

7.
Och op hun suo: 
"Huenn
[3] I udg.: "Huem".
brydder mitt bure, huem gior
[4] I udg.: "giør".
nu saa?"
 
"Och thett er eders brøder VII. 

8.
Brødder syuff, 
thi kaam i affttis saa sildig till by." 
"Mynn brødder thi haffuer ind anditt
[5]+2: egl. "andenn tillidd"; det sidste Ord er dog af Skriveren selv rettet til: "til Id"; men "andenn" har han glemt at rette; i Gjentag. staar det rigtig.
till id.
 

9.
Anditt till idd, 
ind brydde mitt bwr om natter-tidd." 
Laui hand thaaller till lidenn smaa-dreng. 

10.
Till lidenn smaa-dreng: 
"Thu hientt meg ind ett hornn med wynn! 
Thu thape meg aff denn thønndde. 

11.
Denn thøønde, 
ieg førrde iguor fraa syndenn!" 
Hand luod y huornett, baar dett saa høgtt. 

12.
Baar thett saa høgtt, 
thett war for inddenn med dualler støtt.
[6] staar for støbt (jf. oldn. steypa), ikke som Molb. vil f. "strøet".
 
Hun luod til munden, och aff hun drack. 

13.
Och aff hun drack: 
saa sød en søffuen hun eftter feck. 
Dy sluo offuer hynder kaabe blaa. 

14.
Kaabbenn bllaa, 
dy løfftte hyndder paa Lauy hans ganger graa. 
Dy red saa lestelig offuer denn bro. 

15.
Offuer denn broo, 
thi hørde icke heeste eller heeste-skuo. 
Dy red saa lestelig igiemell dem
[7] I udg.: "den".
by.
 

16.
Igiemell denn by, 
dy hørdde icke hunde eller heeste gny. 
Och der dy kaam y grønenn eng. 

17.
I grønenn enng, 
ther baad Laui redde en seeng. 
Dy haffde icke anditt till brude-senng. 

18.
Till brude-seng, 
ind skaarlagen rød och løff-grønn eng. 
Op wognett denn iumfru, och op hun suo. 

19.
Och op hun suo: 
"Huem førdde meg aff myn faaders gaard?" 
"Du sier rett aldrig dynn faadders land. 

20.
Dynn faadders land, 
altt førrind dynn sønn kand thage Aaarer
[8] I udg.: "aarer".
y haannd.
 
Tthu sier rett aldrig dynn muodders bydd.
[9] I udg.: "by".
 

21.
[Dynn] [muodders] [by], 
allt førrind dyn datter kand skierre och sy." 
:: Och saa weell daa forgangis myn angist. ::