Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 182
Side: 238 v
Titel: Ridderens Runeslag
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 73 Aa II 285-286
Kommentar: II 288-289a


1.
Her Peder och her Olluff dy sedder offuer boord, 
dy snackitt saa mangtt ett skeempttens ord. 
:: Op vndder den liend der wogner allderkieereste mynn. ::

2.
Her Iffuer
[1] I udg.: "Peder".
hand suor thett paa synn thro:
 
att hand vilde locke saa manggenn stalltt iumfru. 

3.
"Ieg weed icke denn iumfru i werdden till: 
thett ieg wilde io hinder med myn roner for-wild." 

4.
Her Olluff sluo synn haand imuod buord: 
"Her Peder, du sig rett aldrig slig ord! 

5.
Alltt haffuer ieg meg enn iumfru fest: 
thw skuld hinder rett aldrig med roner frest." 

6.
"Der weell ieg seette wed mytt røde guld: 
ieg well locke denn iunnfru hyd till mynn burd." 

7.
Her Peedder legtte paa synn forgyldennde harp:
[2] I udg.: "harpe".
 
thett hørde liddenn Kierstenn offuer marcke. 

8.
Her Peedder bleste y synn forgylltte lwd: 
thett hørrdde liddenn Kierstenn hiem till synn burrd. 

9.
Lennge stuod liddenn Kierstenn, hun lyde der-paa: 
"Mone ieg skulde dyd y affttenn gaa?" 

10.
Alltt stuod liddenn [Kierstenn],
[3] mangler.
hun tengtte weed sieg:
 
"Ingenn aff myn møør thør ieg laadde føllge meg." 

11.
Lyddenn Kierstenn och hynders lidenn hund: 
saa ieene gaa dy igiemell rosenslund. 

12.
Hun klaper paa her Peedders lofftt med synn skiend: 
"Statt op, her Pedder, du lad meg ind! 

13.
Sttatt op, her Peedder, och laad meg ind: 
saa wee er meg for talle dynn." 

14.
"Est dw saa wee for thaalle mynn: 
y affttenn daa kuomer du icke her innd. 

15.
Menn giernne daa willde ieg laade dieg ind: 
war thett icke for her Oluff, kierre herre dynn. 

16.
Om dw haffuer meg end y hiartet kieer: 
her Oluff er oss alltt for neerr." 

17.
"Sttatt op, her Peeder, och lad meg ind: 
her driffuer daag offuer mynn skaarlagenn-skieennd." 

18.
"Driffuer der nu dag offuer dynn skaarlagenn-skiend: 
daa wend thett vd, som førre wend inndd." 

19.
"I-menn du weltt icke lade meg ind: 
daa laad nogen aff dyn suenne følge meg hieem." 

20.
"Denn maanne hun
[4] rigtigere: hand.
skiener buode chlaar och rieenn:
 
y affttenn maatt du nu ienne gaa hieem. 

21.
Denn maane hun skiener saa klaar offuer tofft: 
thu gack ind iienne hiem till dynn lofftt." 

22.
Lyddenn Kierstenn och hynndis lyddenn hund: 
saa ieene gyck dy hieem igemell rosens-lund. 

23.
Lydenn Kierstenn hun gick denn allfaar-wie: 
her Peedder
[5] I udg.: "Oluff".
hand gyck denn lønlig stid.
 

24.
Der hun kaam till borige-lieed, 
der stuod her Ollff,
[6] I udg.: "Oluff".
[7] Oluff, a havde ogsaa her først: Pedder, men det er i Hdskr. rettet til: Ollff.
hand huiller seeg weed.
 

25.
"Weell-komen, liddenn Kierstenn, alder-kiereste mynn! 
huor haffuer du weritt om natter-tidd?" 

26.
"Ieg waar meg gangendis vde till aaa:
[8] I udg.: "aa".
 
ieg skuode dy blomster brune och blaa. 

27.
Ieg skuode dy blomster brune och blaa: 
thett fieerste agter ieg meg att faa. 

28.
Ieg skuode thi roser huide och røde: 
thi staar vdj dieris alerfierste grødde." 

29.
"For denne nattzs ganng och anddre slig 
denn daarer oss buodde saa weeselig. 

30.
For denne natzs gang och andre flere: 
saa mend, lydden Kierstenn, giørr thett icke mieerre!" 

31.
Lyddenn Kierstenn hun saatte seg y synn seng: 
stuor sorig haffde hun y hiartt och sinndde. 

32.
Denn første søffuen, her Oluff fieck: 
liddenn Kiersten aff hands aarunn
[9] I udg.: "aarum".
gick.
 

33.
Skaam faa her Peedder hans forgylltte lw! 
den suigger saa mangen erlig brud. 

34.
Skaam faa her Olluff
[10] I udg.: "Peedders".
guld-haarpe saa rød!
 
den daarer saa mangen erlig møø. 

35.
Lyddenn Kierstenn drog knyff aff erme rød: 
"Alt skaall ieg innd-nu med eren døø." 

36.
Op wognitt her Oluff, och op hand suo: 
hand saam vdj liddenn Kierstens blod. 

37.
Her Olluff saatt saa hialtenn ymuod en stieen: 
och aadenn den raadde hans hiartte mieenn. 

38.
Dett well ieg nu giffue huer vngersuend for lerre: 
prøffue seg alder denn wyff, der erenn haffuer kier! 

39.
Dy bleff buodde dødde, thett wor stuor nød: 
syddenn maatte her Peedder och for suerdditt døø. 
:: Op vndder den liend der wogner ald-kereste myn. ::