Ridderens Runeslag

1.
Her Peder och her Olluff dy sedder offuer boord,
dy snackitt saa mangtt ett skeempttens ord.
:: Op vndder den liend der wogner allderkieereste mynn. ::
2.
Her Iffuer ^[1] I udg.: "Peder". hand suor thett paa synn thro:
att hand vilde locke saa manggenn stalltt iumfru.
3.
"Ieg weed icke denn iumfru i werdden till:
thett ieg wilde io hinder med myn roner for-wild."
4.
Her Olluff sluo synn haand imuod buord:
"Her Peder, du sig rett aldrig slig ord!
5.
Alltt haffuer ieg meg enn iumfru fest:
thw skuld hinder rett aldrig med roner frest."
6.
"Der weell ieg seette wed mytt røde guld:
ieg well locke denn iunnfru hyd till mynn burd."
7.
Her Peedder legtte paa synn forgyldennde harp: ^[2] I udg.: "harpe".
thett hørde liddenn Kierstenn offuer marcke.
8.
Her Peedder bleste y synn forgylltte lwd:
thett hørrdde liddenn Kierstenn hiem till synn burrd.
9.
Lennge stuod liddenn Kierstenn, hun lyde der-paa:
"Mone ieg skulde dyd y affttenn gaa?"
10.
Alltt stuod liddenn [Kierstenn], ^[3] mangler. hun tengtte weed sieg:
"Ingenn aff myn møør thør ieg laadde føllge meg."
11.
Lyddenn Kierstenn och hynders lidenn hund:
saa ieene gaa dy igiemell rosenslund.
12.
Hun klaper paa her Peedders lofftt med synn skiend:
"Statt op, her Pedder, du lad meg ind!
13.
Sttatt op, her Peedder, och laad meg ind:
saa wee er meg for talle dynn."
14.
"Est dw saa wee for thaalle mynn:
y affttenn daa kuomer du icke her innd.
15.
Menn giernne daa willde ieg laade dieg ind:
war thett icke for her Oluff, kierre herre dynn.
16.
Om dw haffuer meg end y hiartet kieer:
her Oluff er oss alltt for neerr."
17.
"Sttatt op, her Peeder, och lad meg ind:
her driffuer daag offuer mynn skaarlagenn-skieennd."
18.
"Driffuer der nu dag offuer dynn skaarlagenn-skiend:
daa wend thett vd, som førre wend inndd."
19.
"I-menn du weltt icke lade meg ind:
daa laad nogen aff dyn suenne følge meg hieem."
20.
"Denn maanne hun ^[4] rigtigere: hand. skiener buode chlaar och rieenn:
y affttenn maatt du nu ienne gaa hieem.
21.
Denn maane hun skiener saa klaar offuer tofft:
thu gack ind iienne hiem till dynn lofftt."
22.
Lyddenn Kierstenn och hynndis lyddenn hund:
saa ieene gyck dy hieem igemell rosens-lund.
23.
Lydenn Kierstenn hun gick denn allfaar-wie:
her Peedder ^[5] I udg.: "Oluff". hand gyck denn lønlig stid.
24.
Der hun kaam till borige-lieed,
der stuod her Ollff, ^[6] I udg.: "Oluff". ^[7] Oluff, a havde ogsaa her først: Pedder, men det er i Hdskr. rettet til: Ollff. hand huiller seeg weed.
25.
"Weell-komen, liddenn Kierstenn, alder-kiereste mynn!
huor haffuer du weritt om natter-tidd?"
26.
"Ieg waar meg gangendis vde till aaa: ^[8] I udg.: "aa".
ieg skuode dy blomster brune och blaa.
27.
Ieg skuode dy blomster brune och blaa:
thett fieerste agter ieg meg att faa.
28.
Ieg skuode thi roser huide och røde:
thi staar vdj dieris alerfierste grødde."
29.
"For denne nattzs ganng och anddre slig
denn daarer oss buodde saa weeselig.
30.
For denne natzs gang och andre flere:
saa mend, lydden Kierstenn, giørr thett icke mieerre!"
31.
Lyddenn Kierstenn hun saatte seg y synn seng:
stuor sorig haffde hun y hiartt och sinndde.
32.
Denn første søffuen, her Oluff fieck:
liddenn Kiersten aff hands aarunn ^[9] I udg.: "aarum". gick.
33.
Skaam faa her Peedder hans forgylltte lw!
den suigger saa mangen erlig brud.
34.
Skaam faa her Olluff ^[10] I udg.: "Peedders". guld-haarpe saa rød!
den daarer saa mangen erlig møø.
35.
Lyddenn Kierstenn drog knyff aff erme rød:
"Alt skaall ieg innd-nu med eren døø."
36.
Op wognitt her Oluff, och op hand suo:
hand saam vdj liddenn Kierstens blod.
37.
Her Olluff saatt saa hialtenn ymuod en stieen:
och aadenn den raadde hans hiartte mieenn.
38.
Dett well ieg nu giffue huer vngersuend for lerre:
prøffue seg alder denn wyff, der erenn haffuer kier!
39.
Dy bleff buodde dødde, thett wor stuor nød:
syddenn maatte her Peedder och for suerdditt døø.
:: Op vndder den liend der wogner ald-kereste myn. ::

Den ældste danske viseoverlevering