Herr Bugges Død

1.
Her Bwgge hannd biuger op Halld med erre,
hand agtter thett allderig y fremidtt mand[s] werre.
:: Dy rider saa fritt igemell Iylland. ::
2.
Op Haald med erre,
hand agethet thett allder y fremedt mands werre.
Her Bugge seedder offuer sytt bredde [buord],
kongenn aff Danmarck sende hanom ord.
3.
Sytt breedde buord,
konggenn aff Danmarck sende hanom ord.
Hand sende hanom ord och bliddenn taalle,
y frieelig lieede till sieeg att faarre.
4.
Bliddenn thaalle,
y frielig lieede till sieeg att faarre.
Tthett suaridtt frw Ingeborig, saa wen enn wy[ff]:
"Ieg frøgtter, her Bwge, thett koster edders lyff."
5.
Saa wen enn wyff:
"Ieg frøgtter, her Bugy, thett kaaster edders lyff.
Laadder seette edders buord med danske hoffmend!
y trorr icke paa konggens lieede ennd!
6.
Danske hoffmend,
y thror icke paa konggen[s] lieede ennd!"
"Ieg haffuer saa lengge liud dynn rad,
ieg er skøtt aff alle myn frender for-smaad.
7.
[Liud] [dynn] [rad],
[ieg] [er] skøtt aff alle mynne frendder for-smaad.
Ieg haffuer saa lenge lyd dynn rad,
ieg er skøtt aff Nør-Iyttland for-iagitt.
8.
Lyd dyn rad,
ieg er skøtt aff Nør-Iylland for-iaggitt."
"Y-men y well vd-aff landden ridde,
ieg ber for eder buod sorig och quide.
9.
Landdenn ridde,
y woggtter saa well edders vnge lyff!
Y-men y weell aff landden faare,
huem seetter y Haald til att for-waare?
10.
Landdenn faarre,
huem seetter y Halld tiell att for-ware?"
"Knud Bwge saa hiedder mynn ynggeste sønn,
hand gieemer weell Hald, till ieg komer hiem.
11.
Mynn ynggeste sønn,
hand giemer weell Hald, till ieg komer hiem."
Aarlig om morgenn red hand fraa Haald och heend,
hanom fulde siuff hunddrett raske hoffmend.
12.
Halld och hennd,
hanom fulde siuff hunddritt raske huoffmend.
Alle saad thi paa guode heste,
thi waar och kled y haarnisk hynd beste.
13.
Guode heste,
thi waar och kleed y haarnisk hynd bestee.
Och der dy kaam till Mieell-faar-sun,
der mødder denom kongenn y same stund.
14.
Mieell-faar-sun,
der møødder denom konggenn y saame stund.
"Weell-komenn, her Bwgge, du welbyrdig mand!
huor stander nu hoffuett y Nør-Iyttland?
15.
Weelbyrdig mand,
huor stander huoffuen y Nør-Iyttland?"
"Och saa staar røgt y [Nørre-]Iyttland:
thett røgttis igemell Skanne och Seelland.
16.
Nørre-Iyland,
thett røgttis igiemell Selland och Skaane-land."
"Hør du, her Buge, huad ieg sigger dieg:
huor lenge wiltt thu hollde Halld for meeg?
17.
Huad ieg sigger dieg,
huor lengge willdt dw holde Halld for meg?
Huor lenngge kandst thu thieg paa Haaldde fødde,
och inthett aff Nør-Iyttland for-ødde?
18.
Haalld føødde
och inthett aff Nør-Iyttland for-ødde?"
"Y siu aaar ^[1] I udg.: "aar". wilde ieg meg paa Haald fødde,
och icke enn peening aff Nør-Iyttland for-ødde.
19.
Halld føødde,
och icke en pening aff Nør-Iyland for-ødde.
Huad heelder y løster att storme eller stride,
for Haallis porrtt well ieg edder bidde.
20.
Storme eller stridde,
for Haallis portt well ieg edder bydde."
"Hør du, her Bugge, skrep icke for stuortt!
du kaamst icke ind-nu for Halds puortt.
21.
Skrep icke for stuortt,
du kaamst icke indnu for Halds puortt."
"Mynn naadige herre, y tencker paa frume:
och holder den lieeett, ^[2] I udg.: "lieett". ^[3] dvs. Lejde. y haffuer meeg luoffuett!
22.
Thenker paa fromme,
och holder den lieett, y haffuer meg loffuet!"
"Frellig lieede saa skaalt thu haffue:
mynn søster-sønner skalt ^[4] I udg.: "skall". med deg faarre.
23.
Frellig liedde saa skalt thu haffue,
myn søster-søner skall med deg faarre."
Kongenn hand ladder dy breffue skriffue:
dy Myeelfaar-mend luod hand denom giffue.
24.
Lønne-br[e]ffue skriffue,
dy Mieellfaar-mend luod hand denom gyffue.
"Alltt førind y ladder her Bugge vndgaa,
daa slaar ihieell minn søster-søner thuo!
25.
Vnd-gaa
daa slaar ihieell mynn søster-søner thuo!"
Her Buge sluo synn tield paa Mieellfaar-gaadde,
hand glemtte att thage sinn lyff till waarre.
26.
Mieell-faar-gaadde,
hand glemtte att thage syn lyff till waare.
Der bleff han daa slagenn paa enn seeng,
three saa waar dy raske hoffmend.
27.
Paa en seng,
thre saa waar thi raske hoffmend.
Thett enne her Buge, thett anditt hans suend,
thend thridi waar konngens søster-søønn.
28.
Tthend anddenn hans suend,
thend thridy waar kongenns søster-søønn.
Saa braatt kaam buod till frw Ingeborig hieem:
"Her Buge er y Mieellfaar wieenn."
29.
Tiill frw Ingeborig hieem:
"Her Bugge er y Mieell-faar wieenn."
"Er her Buge nu bortte, haffuer mest sitt lyff,
tha seedder ieg igenn, mynn sorig-fuld wyff!
30.
Mest synn lyff,
thaa seedder ieg igenn, mynn sorig-fuld wyff!
Ind haffuer ieg thry hunddrett aff her Buggis hoffmend:
daner-kongenn, dw faar icke aff Haalld och ind!"
31.
Her Bugis hoffmend,
danner-kongen, du faar icke aff Haald och ennd!
Ieg haffuer ind och aff her Buggis stwdde:
VII aaar ^[5] I udg.: "aar". daa skaall denn herre staa vdde.
32.
Bugges stwdde,
VII aaar ^[6] I udg.: "aar". daa skaall denn herre staa vdde!
Dy Mieell-faar-mend, Chrest giffue dem skaam!
dy wuo her Buge, denn welbiurdig mand.
33.
Gyffue dem skaam!
dy wuo her Buge, den weelbyrdig mand.
Dy Mellfaar-mend, Chrest giffue denom thriee!
dy wuo her Bugge y frellig lieedde.
:: Dy ryder saa fritt igemell Iytland. ::

Den ældste danske viseoverlevering