Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 18
Side: 24 v
Titel: Jomfru Amedy
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 219 A IV 264-265
Kommentar: IV 265
Generelle oplysninger: Registeret har i 1,2 ad for till.


1.
Tthett waar Knud aff Gullandtt, 
hand ind till Engeland fuor: 
feste hand iumfru Amedy, 
hun war ett speddell klaar. 
:: V-thak saa haade hand. ::

2.
Saa wand hand op synn silcke-seeggell, 
satt op for-gyldne flyø: 
saa segled thi til Guldland 
miender ind manater thre. 

3.
Tthett war Knud aff Gulland, 
hand styrrer synn snecke for land: 
hans moder och hans søster thuo 
thi stuod paa huiden sand. 

4.
Tthett war iumfru Amedy, 
hun thrend ther først paa lannd: 
hans moder och hans søster thuo 
thi recker hind huidenn haand. 

5.
"Skam faa du, vnge Knud, sønne myn! 
thu haffuer icke mø wd-wold: 
thu haffuer førtt meg till mit land 
en sa lied en throld." 

6.
"I thierr quer, mynn kerre modder! 
y sigger icke slig! 
hun haffuer nock buod guld och søleff, 
hun giører oss alle rigg." 

7.
"Well haffuer hun buode guld och søleff, 
thett
[1] I udg.: "thett".
førrer hun til stuor braam:
 
du førrer hind aldrig til den steed, 
du faar io for hind skaam." 

8.
Dett saa suarid thi lilli-wand, 
hans wene søster thuo: 
"Skulde nu thenne suortte mø 
were wor broder frw?" 

9.
"Er ieg nu saa vnderlig, 
thett ieg kaand icke were hans lig: 
tha førrer meg til myn faders land! 
hand mone meg aldrig suige." 

10.
Thy thog fraa hinder hindis guld-kronne, 
guld-ringen aff huidenn haand: 
thi satte hinder i en liden baoed, 
thi skøød hind vd fra land. 

11.
Alltt saad hun saa sørgelig, 
saa iene for indenn denn stanffen:
[2] I udg.: "stauffen".
 
hun bad Gud fader y Hermerig,
[3] I udg.: "Hemerig".
 
hand wilde seleff styrre hind frem. 

12.
Hun baad, Gud fader y Hiemerig 
wild were hindis styris-mand: 
saa feeck hun børren hind blide 
ind for Ingeland. 

13.
Thett war iumfru Amedy, 
hun kaam der wragend for land: 
hindis fader och hindis brøder siu 
thi staar paa huiden sand. 

14.
"Well-komenn, iumfru Amedy, 
och kerre datter myn! 
huy komer du saa haadelig 
fra giffte-land dyn?" 

15.
"Fordy komer ieg saa hadlig 
fraa myn giffte-land och hid: 
for suenden hand wor beddel-waand, 
och iumfruen war icke huid. 

16.
Thi thog fraa meg guld-kronne, 
guld-renge aff huiden hand: 
thi saatte meg y enn lidenn baaed, 
thi skøød meg vd fraa land." 

17.
"Est du deg nu saa vnderlig, 
matt du ick were hans lig: 
thin brøder skall faare till Gulland, 
thett skall fast efter suide." 

18.
"Skall y nu, myn brøder VII, 
och faare till Gulland ind: 
daa skall y inthett spaare, 
for-vden aller-kereste mynn." 

19.
Thett war iumfruens [brøder] VII, 
thog
[4]+2: I udg.: "thog".
suerd y dragenn suerd y hen<de>:
 
saa rydder thi att brende
[5]L. 3-4: burde vel lyde: /saa rydder thi igiemell alt Gulland//och buode skiende och brende./
 
igiemell att
[6] I udg.: "alt".
Gulland.
 

20.
Saa brennd dy op buod quinder och børnn, 
att der kund ingen kome vd; 
tha bad iumfru Amedi: 
"Y spaarer hin vng her Knud!" 

21.
Tthett war Knud aff Gulland, 
hand fald for hinder y knee: 
"Ieg bedder eder for den wolde Gud, 
att y well forlade meg wredde!" 

22.
"Haffde nu icke eders moder 
och meg saa saare for-smaed, 
tha wilde ieg med eder paa Guld-land 
haffue
[7]+2: I udg.: "haffue".
med eder buod biugitt och bnod."
[8] I udg.: "buod".
 

23.
Tthett suarid ioncker herre Knud, 
hand war icke mogit
[9] I udg.: "møgit".
glad:
 
"Thett haffuer nu kastitt min moders liff, 
for hun wild skelde osz att. 

24.
Hø[r] y thett, iumfru Am[e]dy! 
well y gyffue meg edders thro: 
edder skall rett alldrig att skaade bliffue, 
thi dage, ieg løffue maa." 

25.
Frem ganger iunfru Amedi 
saa small som lili-wand: 
saa gaff hun iuncker herre Knud 
synn thro med huidenn hand. 
:: V-t[hack] saa haadde hand. ::