Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 179
Side: 234 r
Titel: Terkel Tagesøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 398 Aa VII 123-124
Kommentar: VII 124a


1.
Ieg beddes aff edder orluoff, 
y erlig mend: 
och
[1] med Streg over.
danzsenn weell wy røre,
 
thett daues icke ennd. 
:: Ieg beddis aff eder orluoff. ::

2.
Och thett wor herre Peedder, 
hand kaam fraa tinggitt hieem; 
Ingefred-lilde, hans datter, 
hun gaar hanom ud igenn. 

3.
"I wer weell-komenn, her Peeder, 
och keerre faadder mynn! 
huad daa waar her tiding i-dag 
paa wor tinng?" 

4.
"Thett thaa wor der tidinng, 
och thett wor allder-miest: 
Ingefred-lilde, mynn datter, 
her Nellus haffuer deg fest." 

5.
"Er thett herre Nieellus, 
der meg haffuer fest, 
tha er thett Teerckeell Thagesenn, 
ieg vnder aff hiartet best." 

6.
Før-innd att dy same ord 
thy weell vd-thaallitt waarr, 
daa kaam daner-konngenn 
riddend y denn gaardt. 

7.
"Her haffuer thu thett røde guld, 
here Nieelus sende dieg; 
thett skalt thu haffue till iar-teggen, 
at thu skalt følge meg." 

8.
"Gud-faadder i hiemerrig worre hanom wred, 
som edder haffuer her vd-senndt! 
hand matte haffue sendt meg Terkel Thagesen, 
for ieg hanom beedder kieende." 

9.
Bortt red danner-kongenn 
med alle synne mend; 
igien kaam Therkeell Thagesenn, 
hand haffde icke suene vden feem. 

10.
"Her haffuer du thett rødde guld, 
her Niellus sende deg; 
thett skulle thw haffue till iaarteggen, 
att thu skalt følge meg." 

11.
"Chrest aff hiemerrig worde hanom wred, 
som dieg haffuer her vd-sennd! 
hiemerrigs her-skab worde deg blid, 
for du kamst meg till heendde!" 

12.
Thi sluo offuer Ingefred-lilde 
kaabbenn allt saa blaa; 
saa løfftte thi hyndder saa lieestelig 
paa Therkells ganger graa. 

13.
Førdde thi denn vnge brud 
y her Niellus gaard; 
vd stuod hans kierre muoder, 
hun wor well suøbtt y muordt. 

14.
"Wer well-komen, Inger-fred-lilde, 
och kierre datter mynn! 
saa sigger herre Nieellus, 
kierre harre dynn." 

15.
"Faadder y hemerrig worde deg wred, 
for helsenn, du helseer meg! 
saa worde och alle dynn affkuom, 
som komen er aff deg!" 

16.
Bortt gick frw Mergrette, 
saatte seg y skaarlagenn rød: 
"Thu gack bortt
[2]+1: I udg.: "bortt".
bortt, here Niellus,
 
heellse seeleff dynn feste-møø!" 

17.
Saa saatte dy denn vnge brud 
paa denn brude-benck; 
for gick here Nielus, 
hand baar hynder seelliff skiennck. 

18.
"Thu gack bortt, herre Nieelus, 
thu skeenck icke miød hynd sødde! 
wor her enn stieenn y thette husz, 
thaa skullde dynn nacke blødde! 

19.
Gack bortt, bolde her Nieellus, 
och sieette niedder dieg! 
thu staatt op, Theerkell Thage-senn, 
thu maatt weell skienncke for meg." 

20.
Op stuod Therkell Thagesenn, 
saa smaall som lilly-wand; 
guld skieener offuer hans herre 
och offuer hans huide haannd. 

21.
Saa skiennckitt hand en liddenn stund 
och icke møggitt leennge; 
op da stuod denn vnge brud, 
hun løstett att gaa till sengge. 

22.
Dy sluo offuer denn vnge brud 
skaarlagen alt saa smaa; 
der hun kaam paa guolditt nieedder, 
daa daanitt hun, som hund stuod. 

23.
Somme fruer baad hientte wand, 
och sume bad hyentte liuss; 
bruden fieck till buode synn bienn, 
hun bleff till skuoffuen fuess. 

24.
Efftter rendde Therrkeell Thagesenn 
med alle synne mend; 
saa førde hand hyndder till Skaane, 
hun løffuer med Terrkell ennd. 
:: Ieg beedis aff edder aaarluoff. ::