Den farlige Jomfru

1.
Der war drøck paa heelle, ^[1] Ordet helle kan ikke (som antaget hos Abr. III, S. 449 og i Molbechs Glossar) høre til vort Hal (oldn. höll); dette ses alt af Forholdsordet paa. Ordet betegner andre Steder det Rum, hvori Gjæsterne sove. Det er Former af det endnu overalt i Norden bevarede Ord: hjallr i den afledte Betydning af Loft, Overrum i et Hus, hvad enten dette (som nu alm.) bruges til at gjemme Hø i, eller (som i Dalarne) til at sove i, eller endelig til Drikkestue, altsaa = Højeloft, der i Viserne alm. bruges i begge de to sidste Bemærkelser. (Se hjallr hos Fritzner, hjell hos Aasen, hjälle hos Rietz og Hjald i Molb. Dial. Lex. - Ordets Grundbemærkelse er en Forhøjning af Bjælker, som Oldtidens "seiðhjallr", og nær beslægtet er Betydningen af Hylde, isl. hilla.)
der drack kemper snelle. ^[2] = oldn. snjallir dvs. dygtige, modige.
:: I fører saa weell worre runer, y-meddens wy ey maa! ::
2.
Der drack och Ionn Rannd,
och saa hind rige rider Rossens-wand.
3.
"Hør du rige Rosens-wand!
huy fester du dieg icke en lili-wand?"
4.
"Ieg saa rett aldrig saa wen en møø,
ieg luoffuer hinder io till mynn sleffred vnder ø."
5.
"Menn nu wed ieg saa wenn en møø,
suiger du hynnder, thett wordder dynn død."
6.
"Werge du saa dynn vnge lyff,
som du skalltt førre meg till den wyff!"
7.
Der dy kaam till denn iumfruens lund,
løffuer ^[3] I udg.: "løffuen". wor hengd med røde guld.
8.
"Du sig meg, vngenn her Iuer ^[4] I udg.: "Ion". Rand!
huem ^[5] I udg.: "huen". ^[6] læs hwén, sammentrukken Form f. hveden = oldn. hvaðan dvs. hvorfra. er oss desz ^[7] I udg.: "desze". vndlig ^[8] I udg.: "vnderlig". siunn?" ^[9] Det gamle Udtryk er ombyttet med nyere, se 13,2 og 19,2.
9.
"Tthett er nu denn iumfruens lund,
ieg haffuer deg sagtt [aff] ^[10] mangler. y allenn stund."
10.
"Da weendt dieg, vngenn Ion Randt,
hiem [igien] ^[11] mangler. till wor eggen land!"
11.
"Wergge dw saa weell dynn vnge lyff,
som dw skalt følge meg tiell denn wyff!"
12.
Tthi kaam till denn iumfru ^[12]+1: I udg.: "iumfrus dam". daa,
dy bloddige strøme dy rinder der fraa. ^[13] I udg.: "fram".
13.
"Sig meg nu, vnggenn Ionn Rand!
huad er thett for ^[14]+2: I udg.: "for". thett for enn ynckelig feerd?" ^[15] I udg.: "siun". ^[16] Det gamle Udtryk "huem er oss desz vndlig siunn" (jf. 8,2) er her ombyttet med et nyere.
14.
"Tthett wor alle dy ridders blod,
som biellitt ^[17]+2: I udg.: "bielle wor att". wor aff denn iumfrw guod."
15.
"Daa wendtt theg, vnggenn Ionn Rand,
for ^[18] I udg.: "før". meg till myn egenn lannd!"
16.
"Werge dw saa dynn vngenn lyff,
som du skalt følge meg till denn wyff!"
17.
Dy red for denn iumfrus slott,
slottitt war med stauffuer om-saatt.
18.
For huerind staffuer, der wor neder støtt,
der war en riders houed paa saatt.
19.
"Du sig meg, vngen Ionn Rand!
huad er thett for enn ynckelig syun?" ^[19] Det gamle Udtryk "huem er oss desz vndlig siunn" (jf. 8,2) er her ombyttet med et nyere.
20.
"Tthett er alle dy riders hoffuett,
som begligtt ^[20]+2: I udg.: "begle wor att". wor aff den iumfru guod."
21.
"Ieg bedder deg, vngenn Ionn Rand,
for ^[21] I udg.: "før". meg hiem till mynn egenn land!"
22.
"Wiergge nu saa weell ditt vnge lyff,
som thu skallt følge meg ind til denn wyff!"
23.
Dy kaam daa for denn iumfruens gaard,
denn waar thred ^[22] Den rette Form er trød af at trøde = oldn. træða af tróð; jf. at trøde 2 hos Aasen, Trøde i Molb. Dial. Lex. med dragenn suerdtt.
24.
Dy ridder ind aff dørenn thrennd,
den iumfru smiller vnder sinn skiennd.
25.
Dy thuog wand och saatte dy ridder tilbuords,
rider Rosen-wand thalde rett aldrig ett ord.
26.
Dy waar icke snarer til buorditt saatt,
ind der waar thre dragenn suerdtt offuer dieris hoffuett ragtt.
27.
Ionn Rand klaper iumfruen weed huiddenn kiend:
"Du steelle din wredde, kerre søster mynn!
28.
Mynn kierre søster, du stielle dynn suerd!
her er en rider, er dieg well werdt.
29.
Mynn kerre søster, du stieelle deg braatt!
her er den suend, ieg haffuer deg iett."
30.
Saa snaartt bleff woxeliuss opteend,
stuod for den edlig here och brend.
31.
Dy oeed och drack enn lyddenn stund,
denn iumfru løster att suoffue gange.
32.
Dy hygge bluoss bleff daa optend,
saa sørgenn gicke rider Rosen-wand med iumfruenn till seenng.
33.
Her Ionn Rand klaper hynnder weed huidden kiend:
"Gyff hanom dynn thro, kierre søster mynn!"
34.
Denn iumfru tuog ridderenn y synn fauffuen,
saa gaff hun hanom guld-krone och konings-naffuen.
35.
Denn iumfru hun holltt saa weell synn thro,
med erre luod hun dierris brølup buo.
:: I førre saa well wor runer, men wy ey maa! ::

Den ældste danske viseoverlevering