Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 176
Side: 230 v
Titel: Ildprøven
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 108 Aa II 578-579
Kommentar: II 585a
1. | |
Sttuor sorrig er huer mands herre, | |
well er denn, hun komer fraa heendde! | |
saa maa hind lidenn Kierstenn sigge | |
for alle dy, der hynd kieenndde. | |
:: Denne sorig haffuer y meg wolditt, ienn saa weenenn. :: | |
2. | |
Tthett wor herre Peedder, | |
hand kaam fraa thingitt hiem: | |
thett wor hans kieere daatter, | |
hun gaar hanom vd igenn. | |
3. | |
"Mynn kierre faadder, | |
y wer weell-komen hiem! | |
huad da waar der tiding | |
i dag til wor ting?" | |
4. | |
"Tthett thaa waar der thiding, | |
och thett waar alder-mieest: | |
din feestemand haffuer deg for-suorenn, | |
enn anden iunfrw haffuer hand feest. | |
5. | |
Dynn festemand haffuer dieg for-suorenn, | |
hand sigger, du est komenn y orrd: | |
weell y otte fulde aaar [1] I udg.: "aar". | |
skulde du haffue døffuet [2] I udg.: "drøffuet". buodde huor och muord." | |
6. | |
"Hør y thett, mynn kierre faader, | |
y skaall thett icke thro: | |
enn anddenn iunnfru haffuer meg løggenn paa, | |
for hun weell med meg [3] I udg.: "hanom". buo." | |
7. | |
"Hør du thett, mynn kerr dathter, | |
dett gaar dieg for-vddenn ald gamell: | |
dinn festemand och sinn heritzs-mand [4] I udg.: "heritzs-mend". | |
lader førre ett booll till-samell." | |
8. | |
Tthett wor liddenn Kierstenn, | |
hun bleff y hoffuen saa thøøst: | |
saa sare gred fruer och stalte iunfruer, | |
dy løfftte hyndder till synn heest. | |
9. | |
Dy red offuer dy enngi | |
och offuer den grøme [5] I udg.: "grønne". maae:[6] dvs. Made. | |
thett matte mand hørre saa langtt aff liee, | |
alt huor denn iumfru hun quad. | |
10. | |
Tthett wor liddenn Kierstenn, | |
hun kaam for offuen by: | |
daa suo hun denn stuore boold, | |
och luoffuen legtte y sky. | |
11. | |
Tthett meelltte liddenn Kierstenn, | |
hun kaam y grønen eng: | |
"Hiesitt haffuer min festemand | |
laditt redde myn brude-seeng. | |
12. | |
Mynn lagenn di ere saa røde, | |
mynn bolster di ere saa blaa: | |
menn Gud forbiude huer danemand | |
att gifftte syn datter saa!" | |
13. | |
Saa thuog thi lidenn Kierstenn, | |
løste op hindis fuore haard: | |
alle dy folck, som der waar ner, | |
dy feelditt daa for hynd thaarre. | |
14. | |
"I staar op, herre Oluff, | |
och kieerre festemand mynn! | |
løfftter y seelleff eders festemø | |
vdj synn brude-seeng!" | |
15. | |
Op stuod herre Oluff, | |
hand war y hoffuen saa haard: | |
saa løffte hand liddenn Kierstenn | |
vdj thett brennddende baall. | |
16. | |
Løfftte hand liddenn Kierstenn | |
vdj denn brenddendis loffue: | |
ildenn stuod saa langtt fraa hindder, | |
hun stuod igenn som en stalltt iunfru. | |
17. | |
Tthett meelltte liddenn Kierstenn, | |
i ildenn som hun stuod: | |
"Thror y nu, myn kierre faader, | |
att meg er løgen paa? | |
18. | |
Loffuett werre Gud-faadder y Hiemerrig, | |
som meg haffuer løst aff nød! | |
nu weell ieg meg y chloster giffue, | |
en iumfru wel ieg døø." | |
19. | |
Tthett waar hindis festemand, | |
hand falt for hinder paa knee: | |
"Ieg beder edder for den wolde Gud, | |
y weell forlade meg wredde." | |
20. | |
"Ieg weell nu iumfru Maary | |
saa sandelig gyffue myn tro: | |
thett ieg well aldrig i iorderig | |
huoss nogen mand att buo." | |
21. | |
Lyddenn Kierstenn gaff seeg y kloster | |
alt med sytt guld saa rød: | |
her Oluff hand rider der vden for, | |
hand sørgger seeg seelliff tildødde. | |
:: Och deenne sorig haffuer y meg wolditt, enn saa wenenn. :: |