Knud af Myklegaard

1.
Spanner-lannd och Møggell-gard
dy legger saa langtt aff liee;
dy herer di sende huer-anddre diers brøffue,
och der-aff yppis dieris kyff.
:: Dy edelig sønner och dy rigge. ::
2.
Thett wor Knud aff Møggell-gaard,
hand thaaller till suene thuo:
"Y beedder hanom Peedder lidden
y stuoffuen ind for mig gaa."
3.
Ind kaam Pedder lidenn,
och steedis hand for buord:
"Huad wylde y, Knud aff Møggell-gaard,
hui haffuer y seend meg ord?"
4.
"Hør du, Peedder liddenn,
du est myn eggenn frendde:
du skallt faare till Spanenn-laannd,
dy breffue ieg med dieg sendde."
5.
"Skaall ieg faare till Spanner-land
och førre dy breffue der-heend,
saa mend wed, Knud aff Møggel-gaard,
ieg komer her aldrig igenn!"
6.
Dy till stranddenn vd-baare
dieris ancker och aarer saa rette;
effter gaar Peedder liddenn,
hans hiartte thett mon wercke.
7.
Tthett wor Peedder liddenn,
hand ind y skibben thrend:
"Faar-weell, Knud aff Møggell-gaard,
wy findis rett aldrig mieere."
8.
Tthi wand op dierris silcke-seeggell
med dieris forgyldene flyø;
saa seeglitt dy till Spaner-land,
mynder ind maannter thre.
9.
Tther kaaste di dierris acker
paa den huide saand;
thett wor Pedder lidenn,
hand threend ther først paa land.
10.
Mitt vdi denn borigaard
der axelitt dy dieris skieend;
saa gaar dy y hyffue-lofftt
for Spaaner-konggen ind.
11.
Ind kaam Peedder-liddenn,
och stieeddis hand for buord:
"Thi breffue sendde edder Knud aff Møggell-gaard,
for hand willde widde eder ord."
12.
Tthett wor Spaaner-konggenn,
hand y brøffuen suo;
saa thuog hand vd en liddenn knyff,
skaar denom y støcker smaa.
13.
Tthett meelte Peedder liddenn,
som hand for konggenn monne staa:
"Icke waar dy breffue saa ilde skreffuen,
huy skaar y denom saa smaa?"
14.
"Syuff thøndder aff thett huide sølleff
thett skaattit dinn faadder fraa mig;
otte thøndder aff thett rødde guld
wilde ieg nu icke haffue for dieg."
15.
Saa thuog thi Peedder liddenn,
fulde hanom paa grønen wold;
saa huog di hanom hoffuedet fra
alt offuer sin egenn skiold.
16.
Tthett melltte Peedder liddenn
vd-aff saa møgen nød:
"Løffuer hand Knud aff Møgell-gaard,
hand høffner saa well myn død."
17.
Denn wienthter er bortt-gangenn,
denn suomer er komen igenn;
icke kaam Pedder liddenn
fraa spanner-land och hiem.
18.
Tthett wor Knud aff Møggell-gaard,
hand dy thiding faar:
"Thett er Peeder liddenn,
hand paa dy stegler staarr."
19.
Tthett melltte Knud aff Møggellgaard,
hand stuod y skaarlagenn smaa:
"Saa west skaall ieg thett høffnne,
alt om ieg løffue maa!"
20.
Tthett wor Knud aff Møggell-gaard,
hand lader thi lønne-breffue skriffue;
saa sende hand denom till Spanen-land,
hand luod denom stridenn til-biude.
21.
Tthett wor Knud aff Møgell-gaard,
hand ridder y here-feerdtt;
ther biuder hand vd aff sinne laand
buode lieege mend och laardtt.
22.
Biuder hand vd aff sinne land
buod liegge mend och lerdtt;
hand feeck weell XVIII thusenn mend,
som drage kunde bryne och suerdtt.
23.
Saa wondde di op silcke-seeggell
saa hyøgtt y forgyldene raa;
saa seglitt thi tiell Spaner-land
minder ind manit thuo.
24.
Tthett wor Knud aff Møggell-gaard,
hand styrett synn snecke for land;
thett wor Spanner-lands konge,
hand gaar paa huiden saannd.
25.
Tthett wor Knud aff Møggell-gaard,
hand paa landitt threennd;
ther mødder hanom Spaner-lands konge
med alle syn webnedt mend.
26.
Saa fegttis dy y dage
och weell i dage thuo;
alt stuod Knud aff Møggell-gaard,
och folckitt feld hanom fraa.
27.
Melltte thett Knud aff Møggell-gaard,
hand brende saa hieed som luoffue:
"Ther wilde ieg giffue till alltt mit gulld,
ieg stuod y Møgell-gaards stuoffue!"
28.
Saa fegttis dy y stundde
och weell y stunde thuo;
dy kunde icke Knud aff Møgell-gaard
med waaben eller wieri faa.
29.
Vd kaam iumfru Daumuor,
hun gaff saa vndde raad:
"Slarr y nu løss dy huide-biørnn,
saa mone wy mandden faa."
30.
Suarredtt thett Knud aff Møggell-gaard,
saa saare hans øggen di rondde:
"Y ladder thett aldrig till Danmarck spøre,
y biedder meg med eders hundde!"
31.
Tthett melltte Knud aff Møggell-gaard
vd-aff saa møggen nød:
"Maa hand ind løffue, kerre søne myn,
hand høffner saa weell myn død!"
32.
Saa thuog thi Knud aff Møggell-gaard,
fulde hanom paa grønen wold;
saa huog thi hanom huoffueditt fraa
offuer syn forgyldene skiolld.
33.
Tthett stuod saa y wienthter,
och well y winthter V;
icke kaam Knud aff Møggell-gaard
fraa spaner-land och hiem.
34.
Tthett wor Bendixs Knudsenn,
hand wor y huoffue saa muodd;
hand feck thidding fraa Spanerland,
hans faadder paa stegler staar.
35.
Tthett melltte Bendix Knudsenn,
hand suorttenet som en iord:
"Fulsaare skall ieg thett høffnne,
alt om ieg løffue maa!"
36.
Thett stuod saa y winthter
och weell y otte aaar;
op wogsett Bendix Knudsenn,
hand bleff en speddell klaar.
37.
Saa luod hand biude offuer alt synn land
buod lieegge mend och lerdtt;
hand feck weell XXX thusind mend,
som drage kunde bryne och suerdtt.
38.
Tthett wor Bendix Knudsenn,
bød guode-natt muoder synn:
"Thett giffue Gud-faadder y hiemerig,
wy findis glad igenn!"
39.
Tthett wor Bendix Knudsenn,
hand ind i skibbett threend:
"O herre Gud-faadder i hiemerig
daa vnde meg sier at windde!"
40.
Saa seglett thi thell Spaner-land,
dy kaaste dieris acker paa saand;
thett wor Benddix Knudsenn,
hand trend der først paa land.
41.
Saa thuog hand pilligrims-kleeder paa,
pilligrims-stauff y heenndde;
saa gaar hand i gaardden ind,
saa ingen mand hanom kieenndde.
42.
Tthett wor Benndix Knudsenn,
strøg seg om huidenn kieend:
saa gaar hand y hyffue-lofftt
for iumfru Duamur ind.
43.
"Her seedder y, iumfru Daumuor,
och sømer dy huide linn;
weell i nu herberig laane
en fattig pillegrim?"
44.
"Haffuer du weritt till thinge,
och haffuer du weritt till støffne?
haffuer du icke hørtt, dy Knud-sønner
om dy weell dieris faadders død høffne?"
45.
"Ieg haffuer weritt till thinge,
och ieg haffuer weritt till støffne;
thi Knud-sønner er icke wogsenn ennd,
thi kand thett icke høffnne."
46.
"Thu est ingen pilligrym,
fordy du siger nu saa;
ieg sier thett paa dinn skiortte,
hun er aff silcke smaa."
47.
"Ieg er ingenn pilligrim,
thett skaall y thro for sand;
ieg er edders keere søster-sønn,
er komenn aff fremede land."
48.
"Est du min kiere søster-sønn,
och sigger du saa for mig,
thaa weell wy oss guld-therning kaaste,
y-huelckenn skaall skenncke wynn."
49.
Frem saa kaam thett thauffuell-buord,
thy therning war aff guld;
thett faldt til Bendix Knudsenn,
hannd wynenn skenncke skuldde.
50.
Hand strøg pilligrims-haatt aff huoffuett,
och vnder saad silcke-huffue;
daa luo iumfru Amadi,
kongens datter, den frue.
51.
"Ieg suo rett aldrig saa høffskenn mand,
alt thett ieg løffue maa,
for-vdenn Bendix Knudsenn,
och saa gaar saauden fraa."
52.
Dett wor Bendix Knudsenn,
hand smiller vnder skiend;
hand gaar till iumfru Amadi,
klaper hinder wed huiden kiend.
53.
Saa skenckitt hand miød och klaarenn wynn
alldt denn suomers-dag;
thett wor alle di kongens mend,
di søffuett som thi saad.
54.
Tthett wor Bendix Knud-senn,
hand gaar vd med den straand:
"Weell op, alle mine mend,
wy winder nu Spaner-land!"
55.
Tthett wor Bendix Knudsenn,
hand ind aff dørren thrend;
thett wor Spaner-kongenn,
hand stuod hanom op igenn.
56.
Tthett meelltte Bendix Knudsenn,
sluoff op med huiden haand:
"Hieder ieg nu Bendix Knudsenn,
mynn faaders død skaall ieg høffnne!"
57.
"Hør du nu, Bendix Knud-senn,
wildt du nu laade meg løffue,
hynd wenne frøckenn Daumuor
och hindder weell ieg dieg giffue."
58.
"Hynd weenne frøckenn Daumuor
hynder weell ieg weell faa;
min faader och min frender
thi vde paa stegler staar!"
59.
Tthett wor Bendix Knudsenn,
hand synn suerd vd-drog;
thett wor Spaner-konnge,
hand alle y støcker huog.
60.
Først wuo hand Spaaner-konge
och alle hans guode mend;
saa thuog di buode guld och sølleff
offuer ald Spanner-land.
61.
Tthett wor frøckenn Daumuor,
klaper hanom paa huidenn hallss:
"Ieg beder edder, Bendix Knud-senn,
y bliffuer mig icke faalsk!"
62.
Tthett wor Beendix Knudsenn,
sluog hyndder wed huidden kieend:
"Thett giorde du med dinn vndde rad,
skilde meg wed faader mynn!"
63.
Saa thuog dy buod guld och sølleff,
imenn att thy kund faa;
hand luod thagge sinn fadder och frender
nieder aff stegeell, som di stuod.
64.
Saa thuog thi buod guld och sølleff
offuer ald Spaner-land;
saa thuog hand frøckenn Daumuor,
och saa daa fuor dy hieem.
65.
Tthett wor frøckenn Daumuor,
hun løffued med angist och harum;
hynder loffuett Bendix Knudsenn
till sleffred paa synn arum.
:: Dy eddelige søner och dy riggist. ::

Den ældste danske viseoverlevering