Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 174
Side: 226 v
Titel: Hjælp i Nød
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 201 Ba IV 171-172
Kommentar: IV 172-173
Generelle oplysninger: Visen have Heltens Navn som Peder i V. 1-21; men som Oluf i V. 24-30. At begge Navne have været traditionelle i Visen, ses af A, der har det første, og af den svenske Opskrift, der har det andet af dem.


1.
Sttaltt Mettelild saad och løste y boog, 
:: Dy roser thuo. ::
greffuen hand hynder med woold bortt tuog. 
:: Der staandder en lidenn liend y grøffuens gaard saa herlig. ::

2.
Hand sendde till hinder dy [ridder] V, 
men icke saa wilde hun følgge dem. 

3.
Hand sende till hinder di ridder ny, 
men icke saa wilde hun følgge dy. 

4.
Saa kaam selleff grøffuenn med alle hans mend, 
saa førdde hand bortt denn iumfru skøønn. 

5.
Her Peedder hand kaam aff landdenn hieem, 
hans muoder hun gaar hanom greeddind igenn. 

6.
"Hør i thett, kierre muodder mynn! 
hui gredder y for kome mynn?" 

7.
"Ieg gredder icke for kome dynn, 
ieg gredder langtt mere for datter mynn. 

8.
Her Peedder! haffuer du thett icke førre hørtt: 
dynn søster hun er med wold bortt førrtt?" 

9.
"Greder icke, greder icke, [kier] modder mynn! 
ieg skaall weell hyntte min søster igenn." 

10.
Her Peedder hand bleff y hoffuen saa muod, 
saa snartt wende hand sinn ganger aff gaardde. 

11.
Der hand kam y grønen eng, 
ther møtte hanom en liden smaa-drenng. 

12.
"Hør thu thett, du lidenn hofftolck! 
suost du her ingen hoff-folck?" 

13.
"Ieg suo meg vnder lidde 
saa mange huoff-folck ridde. 

14.
Ieg suo meg bortt vndder ø 
weell XV ridder, thy førdde en møø. 

15.
Hun haffde haard, som guld wor thrend,
[1] maa forklares i Lighed med det almindelige: Haar havde hun som spundet Guld; i det man tænker paa "at trende Garn".
 
thett sluo nedder paa hestens leennd. 

16.
Hun waar huid som her-melinn, 
der lieger thuo roser vdj hindis kieend. 

17.
Hinndis kiorttell waar aff skaarlagenn rød, 
ieg suoo rett aldrig saa ween en møø. 

18.
Hindis hiendder waar satt med rødde guld, 
menn seelleff waar iumfruen saa sorig-fuld." 

19.
"Faar [well], faar well, du liddenn smaa-dreng! 
saa sandellig war iumfruen kierr søster minn." 

20.
Her Pedder hand niedder aff bierigitt rende, 
guldskuo vnder hans ganger skieenndde. 

21.
Thack haffue her Peedder, hand red icke ieene: 
hanom fulde weell femthenn raske hoffmend. 

22.
Sttalt Mettelild hun seg tilbage suo: 
"Hiessitt sier ieg myn brodder paa ganger graa. 

23.
Nu gledder ieg meg alle myn thidde: 
ieg sier myn broder vdridde." 

24.
Her Oluff
[2] Dvs. Peder (se generelle oplysninger).
hand reende vnder lynnde-greenn,
 
imod den grøffue saa wredde. 

25.
"Weell møtt, her Olluff, en ridder finn! 
gyff meg stalt Mettelild, søster dynn!" 

26.
Till suaridtt her Olluff ett mandduoms ord, 
hand waar vdj sin hoff saa muod: 

27.
"Haffde du hinder for ere wilde loffuet, 
daa haffde du hindder icke med wold bortt thagitt." 

28.
Her Olluff hand synn suerd vdrog, 
thett wor femthenn ridder, och der hand wuo. 

29.
Tthett wor femthtenn rider och først den grøffue, 
hand førde hiem sinn søster saa wenn en møø. 

30.
Thack haffue Olluff hans huidde haand: 
:: D[y] r[oser] t[huo]. ::
hand førde hiem sinn søster, den lili-waannd! 
:: Der stander enn lidden lind i grøffuens gaard saa herlig. ::