Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 172
Side: 225 r
Titel: Jomfruens Straf
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 464 A VII 567
Kommentar: -
1 | |
Ieg war meg saa liddenn ith barnn, | jeg var mig så liden et barn, |
:: saa lestelig loffu<er> mand lidden en lilie :: | :: så listelig lover man liden en lilje :: |
ieg tog en ungersuend y myn arum. | jeg tog en ungersvend i min arum. |
:: For elskuo fang<er> mand sorrig. :: | :: for elskov fanger man sorrig. :: |
2 | |
Tthett stuod saa y otte aar, | det stod så i otte år, |
och ingen thet weste, och ingen thett fruo. | og ingen det vidste, og ingen det frå. |
3 | |
Saa luod ieg meg løste, | så lod jeg mig lyste, |
ieg sagde thet for mynn søster. | jeg sagde det for min søster. |
4 | |
Saa kaam hun thett saa wydde y ord, | så kom hun det så vide i ord, |
att thett kaam offuer myn faaders buord. | at det kom over min faders bord. |
5 | |
Mynn fadder hand sende buod till meg, | min fader han sendte bud til mig, |
bad ieg skulde kome och taalle med sieg. | bad jeg skulle komme og tale med sig. |
6 | |
Och lenge stuod ieg och børstett mytt haard: | og længe stod jeg og børstet mit hår: |
"Myn kierist, du est myn største attraa." | "min kærest, du est min største attrå." |
7 | |
Ieg stuod saa lenge och liude der-paa, | jeg stod så længe og lydte derpå, |
ieg tuorde icke y stuoffuen ind-gaa. | jeg turde ikke i stuen ind gå. |
8 | |
Op ieg luod och ind ieg trend, | op jeg lod og ind jeg tren, |
bencken waar om-saatt med frendder mine. | bænken var om sat med frænder mine. |
9 | |
Dy waar om-saatt buode niedder och op, | de var om sat både neder og op, |
dy wylde mig vndt och ingen gaatt. | de ville mig ondt og ingen godt. |
10 | |
Mynn faadder sagde, ieg skulde queellis, | min fader sagde, jeg skulle kvæles, |
mynn muoder sagde, ieg skulde seellis. | min moder sagde, jeg skulle sælges. |
11 | |
Mynn morbroder sagde, ieg skulde seellis, | min morbroder sagde, jeg skulle sælges, |
mynn muoder sagde, ieg skulde lerris. | min moder sagde, jeg skulle læres. |
12 | |
Dy skødd meg vd y saadann en nød, | de skød mig ud i sådan en nød, |
att ieg matte gange och beedde mitt brød. | at jeg måtte gange og bede mit brød. |
13 | |
Dy skød meg vd y saadann en waandde, | de skød mig ud i sådan en vånde, |
att ieg matte faare y fremede land. | at jeg måtte fare i fremmede land. |
14 | |
Thaa kaam der en død paa dett land, | da kom der en død på det land, |
att der døde bortt buode quinde och mand. | at der døde bort både kvinde og mand. |
15 | |
Ther dødde bortt faadder och muoder, | der døde bort fader og moder, |
myn søster och min brodder. | min søster og min broder. |
16 | |
Der dødde och bortt alle myn slegtt, | der døde og bort alle min slægt, |
saa war ieg iieene aff ald den iiett. | så var jeg ene af al den æt. |
17 | |
Saa bads meg till den same suend, | så bads mig til den samme svend, |
saa bleff ieg frue paa dette land. | så blev jeg frue på dette land. |
18 | |
Denn, meg gaff førre buode øll och maad, | den, mig gav førre både øl og mad, |
den giorde ieg sidenn aff hiartet glad. | den gjorde jeg siden af hjertet glad. |
19 | |
Tthennd, meg gaff føre iht lidden støcke brød, | den, mig gav førre et liden stykke brød, |
:: s[aa] l[estelig] l[offuer] m[and] [lidden] [en] [lilie] :: | :: * * * * * * * :: |
denn hiolp ieg sidden aff ald dieris nød. | den hjalp jeg siden af al deres nød. |
:: For elskuo fanger mand sorigenn. :: | :: for elskov fanger man sorrigen. :: |