Jomfruens Straf

1
Ieg war meg saa liddenn ith barnn,	jeg var mig så liden et barn,
:: saa lestelig loffu<er> mand lidden en lilie ::	:: så listelig lover man liden en lilje ::
ieg tog en ungersuend y myn arum.	jeg tog en ungersvend i min arum.
:: For elskuo fang<er> mand sorrig. ::	:: for elskov fanger man sorrig. ::
2
Tthett stuod saa y otte aar,	det stod så i otte år,
och ingen thet weste, och ingen thett fruo.	og ingen det vidste, og ingen det frå.
3
Saa luod ieg meg løste,	så lod jeg mig lyste,
ieg sagde thet for mynn søster.	jeg sagde det for min søster.
4
Saa kaam hun thett saa wydde y ord,	så kom hun det så vide i ord,
att thett kaam offuer myn faaders buord.	at det kom over min faders bord.
5
Mynn fadder hand sende buod till meg,	min fader han sendte bud til mig,
bad ieg skulde kome och taalle med sieg.	bad jeg skulle komme og tale med sig.
6
Och lenge stuod ieg och børstett mytt haard:	og længe stod jeg og børstet mit hår:
"Myn kierist, du est myn største attraa."	"min kærest, du est min største attrå."
7
Ieg stuod saa lenge och liude der-paa,	jeg stod så længe og lydte derpå,
ieg tuorde icke y stuoffuen ind-gaa.	jeg turde ikke i stuen ind gå.
8
Op ieg luod och ind ieg trend,	op jeg lod og ind jeg tren,
bencken waar om-saatt med frendder mine.	bænken var om sat med frænder mine.
9
Dy waar om-saatt buode niedder och op,	de var om sat både neder og op,
dy wylde mig vndt och ingen gaatt.	de ville mig ondt og ingen godt.
10
Mynn faadder sagde, ieg skulde queellis,	min fader sagde, jeg skulle kvæles,
mynn muoder sagde, ieg skulde seellis.	min moder sagde, jeg skulle sælges.
11
Mynn morbroder sagde, ieg skulde seellis,	min morbroder sagde, jeg skulle sælges,
mynn muoder sagde, ieg skulde lerris.	min moder sagde, jeg skulle læres.
12
Dy skødd meg vd y saadann en nød,	de skød mig ud i sådan en nød,
att ieg matte gange och beedde mitt brød.	at jeg måtte gange og bede mit brød.
13
Dy skød meg vd y saadann en waandde,	de skød mig ud i sådan en vånde,
att ieg matte faare y fremede land.	at jeg måtte fare i fremmede land.
14
Thaa kaam der en død paa dett land,	da kom der en død på det land,
att der døde bortt buode quinde och mand.	at der døde bort både kvinde og mand.
15
Ther dødde bortt faadder och muoder,	der døde bort fader og moder,
myn søster och min brodder.	min søster og min broder.
16
Der dødde och bortt alle myn slegtt,	der døde og bort alle min slægt,
saa war ieg iieene aff ald den iiett.	så var jeg ene af al den æt.
17
Saa bads meg till den same suend,	så bads mig til den samme svend,
saa bleff ieg frue paa dette land.	så blev jeg frue på dette land.
18
Denn, meg gaff førre buode øll och maad,	den, mig gav førre både øl og mad,
den giorde ieg sidenn aff hiartet glad.	den gjorde jeg siden af hjertet glad.
19
Tthennd, meg gaff føre iht lidden støcke brød,	den, mig gav førre et liden stykke brød,
:: s[aa] l[estelig] l[offuer] m[and] [lidden] [en] [lilie] ::	:: * * * * * * * ::
denn hiolp ieg sidden aff ald dieris nød.	den hjalp jeg siden af al deres nød.
:: For elskuo fanger mand sorigenn. ::	:: for elskov fanger man sorrigen. ::

Den ældste danske viseoverlevering