Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 170
Side: 223 r
Titel: Venderkongens Jomfrurov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 240 Aa IV 455-456
Kommentar: IV 457a


1.
Saa herrllig gonger der beeder-dantz 
paa den grøne wold: 
iumfruer treder lycke-dantz, 
och ridder lieger bold. 
:: Treeder, erllig rider, med stuor erre! ::

2.
Iumfruer treder lycke-dantz, 
och rydder lieegger bolldt: 
der
[1] I udg.: "den".
Wynder-koning kaam siellinnd till lannd
 
med synn sneecker thølleff. 

3.
Dett war Wyndder-landtz koning, 
luod styrre synn snecke y bør: 
thuog hand bortt weell femthtenn 
aff dy høffske mørr. 

4.
Der luo dy y maanether, 
och weell y maanehter thuo: 
icke kundee Wynder-lands koning 
byrrenn fraa lanndenn faa. 

5.
Dett daa melltte denn styrris-mand, 
hand thett till kongenn sagdde: 
"Wy fangger aldrig bør fraa landenn, 
men y dieese møør mone haffue!" 

6.
Dett meelltte Daner-kongenn,
[2] I udg.: "Wynder-kongenn".
 
hand smiller vnder skieend: 
"Daa loffuer ieg alle diese iumfruer 
att faare huer hiem till synn. 

7.
Sttandder y op, alle y høffske møørr, 
y-huelckenn som fieerst kand quede: 
quedder y meg en wysze, 
och faarer y syddenn y freed!" 

8.
Dett wor lidenn Kierstenn, 
hun seg offuer axell suo: 
"Kaarenn-lilde, mynn søster, 
thag du først opaa!" 

9.
Kierstenn och stalltt Kaarinn 
thog paa enn wyse och kuad: 
der gleedder seeg alltt, paa wolldenn waar, 
och alle dy, y skibbenn kaam.
[3] sagtens Fejl f. laa el. sad.
 

10.
Der gleedder sieg dy wyllde feeske, 
y fluoddenn der dy saam: 
der gleedder seeg och dy wylde dyffuer, 
y skoffuen der di rand. 

11.
Der gleedder sieeg dy willde dyffuer, 
y skuoffuen der dy løbb: 
deer gleedder sieeg och dy willde fuoffuell, 
weed skibenn der dy flyø. 

12.
Der gleedder seeg saa mangenn mand, 
der mone y haffuenn ruo: 
saa giorde och Wynder-land[s] koning, 
saa hiarttelig der hand luoff. 

13.
"Nu loffuer ieg alle y stalltte iumfruer 
och alle y freeddenn att faarre: 
forvdenn Kierstenn-lild och staalt Kaarenn, 
y skall her efftter were." 

14.
Dett melltte liddenn Kierstenn, 
hun gred och hynder sloff: 
"Fuld wosenn alle dy muoddige stund, 
der meg faldt muodder fraa! 

15.
Dett wor ind fuld ilde, 
och thett ieg wyser naam: 
ind war thett halleff werre, 
thett ieg y dantzsenn kaam!" 

16.
Dett wor Daner-koning,
[4] I udg.: "Wynder-koning".
 
klaper iumfruen weed syn kieennd: 
"Y sørger icke, liddenn Kierstenn! 
y skaall were aller-kiereste myn. 

17.
Hør y thett, lyddenn Kierstenn! 
y skaall myn droning were: 
stalltt Kaarinnd, ethters søster, 
skaall etter till thieneste werre." 

18.
Dett wor Wyndder-land[s] koning, 
thuog liddenn Kierstenn y sinn fauffuenn: 
gaff hand hynder guld-krone 
och der-til droninge-naffuenn. 

19.
Nu haffuer liddenn Kierstenn 
saa weell forwondenn hyndis quide: 
hun ber guld-krone och droninge-naffuen 
och suoffuer weed kongens sydde. 

20.
Dett gaff hand stollttenn Kaarinn, 
hun war en iunfru saa wenn: 
gaff hand hyndder en ridder 
och der-till rydder-land.
[5] I udg.: "rydder-lenn".
 
:: Treedder, edlig ridder, med stuor errenn! ::