Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 17
Side: 24 r
Titel: Junker Ottes Bryllup
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 492 A IX 10-11
Kommentar: IX 11
1 | |
Der war ett brøllup y Skaanne y aar | der var et bryllup i Skåne i år |
blantt rider och rigenns raad; | blandt ridder og rigens råd; |
der war buod kongen och chanceler | der var båd kongen og kanseler |
och greffuen och hertugen buode. | og greven og hertugen både. |
:: I-men ieg ridder y Seellannd. :: | :: imen jeg rider i Sjælland. :: |
2 | |
Der war buod kongen och canceler | der var båd kongen og kanseler |
och der-till ridder fem; | og dertil ridder fem; |
der war och iuncker her Otte | der var og junker her Otte |
alt ud-aff Suerrigs land. | alt udaf Sverigs land. |
3 | |
Der war och dansker droning | der var og dansker dronning |
med hindis iumfruer ny; | med hendes jomfruer ni; |
ther war och iumfru Ingeborig, | der var og jomfru Ingeborrig, |
den allder-wenist aff dy. | den allervænest af de. |
4 | |
Der war och iumfru Ingeborig, | der var og jomfru Ingeborrig, |
hun war saa widde spuordt; | hun var så vide spurgt; |
hun bar en kronn aff rødde guld | hun bar en kron af røde guld |
alltt offuer sin fuoffuer haard. | alt over sin fager hår. |
5 | |
Aff rødde guld war hindis krone, | af røde guld var hendes krone, |
och løffue-grønn war hinder skieend; | og løvegrøn var hender skind; |
iuncker her Knud, hindis yngeste brodder, | junker her Knud, hendes yngeste broder, |
hand fuldde denn iumfru ind. | han fulgte den jomfru ind. |
6 | |
Løffuegrønn war hindis kiorttell, | løvegrøn var hendes kjortel, |
med sølleff saa war den skuod; | med søllev så var den skoet; |
iuncker her Knud, h[i]ndis [1] først skrevet hand gaff bortt; dernæst er de to sidste Ord udstregede, og til hand er føjet is. yngeste broder, | junker her Knud, hendes yngeste broder, |
hand gaff bortt iumfruens thro. | han gav bort jomfruens tro. |
7 | |
Op stuod iuncker her Otte, | op stod junker her Otte, |
thog iumfruen y syn arum; | tog jomfruen i sin arum; |
saa gaff hand hinder guld-krone | så gav han hender guldkrone |
och der-till droninge-naffuen. | og dertil dronningenaven. |
8 | |
Med rødde guld war dy ganger skuodt, | med røde guld var de ganger skoet, |
och dy war flerre ind ny; | og de var flere end ni; |
saa førdde dy iumfru Ingeborig | så førte de jomfru Ingeborrig |
ind til Snerig [2]+1: I udg.: "Suerig-rige". rige. | ind til Sverig rige. |
9 | |
Sligenn enn andenn waxe-kierrtte | sligen en anden voksekerte |
bleff aldrig y Suerig snodt, | blev aldrig i Sverig snoet, |
allt som hand iuncker her Otte | alt som han junker her Otte |
luod førre imod syn brud. | lod føre imod sin brud. |
10 | |
Slig en andenn waxe-kiartte | slig en anden voksekerte |
bleff alldrig y Suierig thieend, | blev aldrig i Sverig tændt, |
allt som hand iuncker her Otte | alt som han junker her Otte |
hand sende syn brud igenn. | han sendte sin brud igen. |
11 [3] Meningen af V. 11 synes at være, at Brudekærten bestod af 1800 Lys, der var opstillet i en Suiemer-Bue (dvs. svibue? Kalkars Ordb. IV 226b) og brændte som en eneste Lue. | |
Saadann war och denn waxe-kiaartte, | sådan var og den voksekerte, |
gick all y suiemer-buo: | gik al i svemerbue: |
der brende well XVIII hunder liuss | der brændte vel atten hundred lys |
vd-aff den ene luo. | udaf den ene lue. |
12 | |
Der war stuor gled y Suerig, | der var stor glæd i Sverig, |
der glede seg alle mand, | der glædte sig alle mand, |
der hand iuncker her Otte | der han junker her Otte |
hand forde syn vnge brud hiem. | han førte sin unge brud hjem. |
13 | |
Tiillfornn stuod landenn y woiede, | tilforn stod landen i våde, |
then herre aldrig hieme waar; | den herre aldrig hjemme var; |
syddenn bleff hand y landen sa gladlig | siden blev han i landen så gladlig |
alt huoss synn hiarttens-kerre. | alt hos sin hjertenskære. |
:: I-m[en] i[eg] r[idder] i Sellannd. :: | :: *** * * i Sjælland. :: |