Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 17
Side: 24 r
Titel: Junker Ottes Bryllup
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 492 A IX 10-11
Kommentar: IX 11


1
Der war ett brøllup y Skaanne y aar der var et bryllup i Skåne i år
blantt rider och rigenns raad; blandt ridder og rigens råd;
der war buod kongen och chanceler der var båd kongen og kanseler
och greffuen och hertugen buode. og greven og hertugen både.
:: I-men ieg ridder y Seellannd. :::: imen jeg rider i Sjælland. ::

2
Der war buod kongen och canceler der var båd kongen og kanseler
och der-till ridder fem; og dertil ridder fem;
der war och iuncker her Otte der var og junker her Otte
alt ud-aff Suerrigs land. alt udaf Sverigs land.

3
Der war och dansker droning der var og dansker dronning
med hindis iumfruer ny; med hendes jomfruer ni;
ther war och iumfru Ingeborig, der var og jomfru Ingeborrig,
den allder-wenist aff dy. den allervænest af de.

4
Der war och iumfru Ingeborig, der var og jomfru Ingeborrig,
hun war saa widde spuordt; hun var så vide spurgt;
hun bar en kronn aff rødde guld hun bar en kron af røde guld
alltt offuer sin fuoffuer haard. alt over sin fager hår.

5
Aff rødde guld war hindis krone, af røde guld var hendes krone,
och løffue-grønn war hinder skieend; og løvegrøn var hender skind;
iuncker her Knud, hindis yngeste brodder, junker her Knud, hendes yngeste broder,
hand fuldde denn iumfru ind. han fulgte den jomfru ind.

6
Løffuegrønn war hindis kiorttell, løvegrøn var hendes kjortel,
med sølleff saa war den skuod; med søllev så var den skoet;
iuncker her Knud, h[i]ndis
[1] først skrevet hand gaff bortt; dernæst er de to sidste Ord udstregede, og til hand er føjet is.
yngeste broder,
 
junker her Knud, hendes yngeste broder,
hand gaff bortt iumfruens thro. han gav bort jomfruens tro.

7
Op stuod iuncker her Otte, op stod junker her Otte,
thog iumfruen y syn arum; tog jomfruen i sin arum;
saa gaff hand hinder guld-krone så gav han hender guldkrone
och der-till droninge-naffuen. og dertil dronningenaven.

8
Med rødde guld war dy ganger skuodt, med røde guld var de ganger skoet,
och dy war flerre ind ny; og de var flere end ni;
saa førdde dy iumfru Ingeborig så førte de jomfru Ingeborrig
ind til Snerig
[2]+1: I udg.: "Suerig-rige".
rige.
 
ind til Sverig rige.

9
Sligenn enn andenn waxe-kierrtte sligen en anden voksekerte
bleff aldrig y Suerig snodt, blev aldrig i Sverig snoet,
allt som hand iuncker her Otte alt som han junker her Otte
luod førre imod syn brud. lod føre imod sin brud.

10
Slig en andenn waxe-kiartte slig en anden voksekerte
bleff alldrig y Suierig thieend, blev aldrig i Sverig tændt,
allt som hand iuncker her Otte alt som han junker her Otte
hand sende syn brud igenn. han sendte sin brud igen.

11
[3] Meningen af V. 11 synes at være, at Brudekærten bestod af 1800 Lys, der var opstillet i en Suiemer-Bue (dvs. svibue? Kalkars Ordb. IV 226b) og brændte som en eneste Lue.
Saadann war och denn waxe-kiaartte, sådan var og den voksekerte,
gick all y suiemer-buo: gik al i svemerbue:
der brende well XVIII hunder liuss der brændte vel atten hundred lys
vd-aff den ene luo. udaf den ene lue.

12
Der war stuor gled y Suerig, der var stor glæd i Sverig,
der glede seg alle mand, der glædte sig alle mand,
der hand iuncker her Otte der han junker her Otte
hand forde syn vnge brud hiem. han førte sin unge brud hjem.

13
Tiillfornn stuod landenn y woiede, tilforn stod landen i våde,
then herre aldrig hieme waar; den herre aldrig hjemme var;
syddenn bleff hand y landen sa gladlig siden blev han i landen så gladlig
alt huoss synn hiarttens-kerre. alt hos sin hjertenskære.
:: I-m[en] i[eg] r[idder] i Sellannd. :::: *** * * i Sjælland. ::