Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 167
Side: 219 v
Titel: Slegfred og Brud
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 255 Aa V,1. 4-5
Kommentar: V,1. 5


1.
Her Karll rydder saa wydde, 
:: Menn linndenn grorr. ::
till sytt brølup att bydde. 
:: Thy blomster dy er faldenn, som der waar paa. ::

2.
Hannd bød faader och muoder, 
hans søster och hans broder. 

3.
Hand bød och tiell hans sleffred-wyff, 
hand holder hind kieerer ind synn lyff. 

4.
Hans sleffred spuorde hun herre synn: 
"Maa ieg nu gaa att skenke wynn?" 

5.
"Alltt om du weelltt adtt skienncke gaa, 
daa tag icke alt ditt rødde guld paa!" 

6.
"Huy formieener y meg mytt guld saa rød? 
thett gaff meg myn faadder, ther ieg war mø." 

7.
Hun gick heenn och drog y mantteell blaa, 
thett rødde guld y sømenn luo. 

8.
Hun drog gwllditt offuer gulditt,
[1] I udg.: "guld".
 
alle hyndis fynger denom satte hun fuld. 

9.
Hun tuog thuo sølleff-kaar paa synn haand, 
saa gaar hun ind for brudenn att staande. 

10.
Saa skenckitt hun wynn aff harum,
[2] I udg.: "harme".
 
hun spylltte paa brudens ermme. 

11.
Tthett meelltt brudenn paa benncke: 
"Huem er denn frue, der skencker?" 

12.
Tthett suaridtt her Kaall hans muoder [saa]: 
"Thett er mynn sønn hans sleffred-mordtt". 

13.
"I-men hand haffde sligenn sleffred-wyff, 
huy loffuett hand meg daa tiell vnge brud? 

14.
Thry gang haffuer mytt brølup weritt giortt, 
men alltid er ieg bleffuen møø hieem-førtt. 

15.
Tthett første thett woldtte meg styff-muoder strid, 
myn skieebenn er worddenn meg møggitt vblidtt. 

16.
Tthett anditt thett woldtte meg suerd och knyffue,
[3] I udg.: "knyff".
 
men thette haffuer woldt meg sleffredtt-wyff. 

17.
I spendder nu heestenn for karme braatt! 
ieg well hiem till min faadder y naatt." 

18.
"Karmen er icke reedde, 
och heestenn er vde paa hieedde." 

19.
"I-men ieg kaand icke kaarum faa, 
thaa skaall ieg nu paa mynn fuod heenne
[4] er ikke Fejl f. hiem, men = oldn. hèðan.
gaa."
 

20.
Hun sloff offuer seg kaabe blaa, 
saa monne hun vd aff garde gaa. 

21.
Och der hun kaam tieell borige-lied, 
vd stander hyndis faader, hand huiller seeg wed. 

22.
"Hør du thett, kierre datter mynn! 
huy komer du saa fraa brølup dynn?" 

23.
"Her Kaall hand haffuer en sleffred-wyff, 
ieg well icke were hans haadings-wyff. 

24.
Ieg skaall nu aldrig mierre 
throloffue nogen rider flieerre." 

25.
Sttalltt Ellind mone seeg y chloster gyffue, 
:: M[enn] l[inden] g[ror]. ::
her Kaall drack brølup med synn sleffred-wyff. 
:: Thy blomster thi er faalden, som der war paa. ::