Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 167
Side: 219 v
Titel: Slegfred og Brud
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 255 Aa V,1. 4-5
Kommentar: V,1. 5
1. | |
| Her Karll rydder saa wydde, | |
| :: Menn linndenn grorr. :: | |
| till sytt brølup att bydde. | |
| :: Thy blomster dy er faldenn, som der waar paa. :: | |
2. | |
| Hannd bød faader och muoder, | |
| hans søster och hans broder. | |
3. | |
| Hand bød och tiell hans sleffred-wyff, | |
| hand holder hind kieerer ind synn lyff. | |
4. | |
| Hans sleffred spuorde hun herre synn: | |
| "Maa ieg nu gaa att skenke wynn?" | |
5. | |
| "Alltt om du weelltt adtt skienncke gaa, | |
| daa tag icke alt ditt rødde guld paa!" | |
6. | |
| "Huy formieener y meg mytt guld saa rød? | |
| thett gaff meg myn faadder, ther ieg war mø." | |
7. | |
| Hun gick heenn och drog y mantteell blaa, | |
| thett rødde guld y sømenn luo. | |
8. | |
| Hun drog gwllditt offuer gulditt, [1] I udg.: "guld". | |
| alle hyndis fynger denom satte hun fuld. | |
9. | |
| Hun tuog thuo sølleff-kaar paa synn haand, | |
| saa gaar hun ind for brudenn att staande. | |
10. | |
| Saa skenckitt hun wynn aff harum, [2] I udg.: "harme". | |
| hun spylltte paa brudens ermme. | |
11. | |
| Tthett meelltt brudenn paa benncke: | |
| "Huem er denn frue, der skencker?" | |
12. | |
| Tthett suaridtt her Kaall hans muoder [saa]: | |
| "Thett er mynn sønn hans sleffred-mordtt". | |
13. | |
| "I-men hand haffde sligenn sleffred-wyff, | |
| huy loffuett hand meg daa tiell vnge brud? | |
14. | |
| Thry gang haffuer mytt brølup weritt giortt, | |
| men alltid er ieg bleffuen møø hieem-førtt. | |
15. | |
| Tthett første thett woldtte meg styff-muoder strid, | |
| myn skieebenn er worddenn meg møggitt vblidtt. | |
16. | |
| Tthett anditt thett woldtte meg suerd och knyffue, [3] I udg.: "knyff". | |
| men thette haffuer woldt meg sleffredtt-wyff. | |
17. | |
| I spendder nu heestenn for karme braatt! | |
| ieg well hiem till min faadder y naatt." | |
18. | |
| "Karmen er icke reedde, | |
| och heestenn er vde paa hieedde." | |
19. | |
| "I-men ieg kaand icke kaarum faa, | |
| thaa skaall ieg nu paa mynn fuod heenne [4] er ikke Fejl f. hiem, men = oldn. hèðan. gaa." | |
20. | |
| Hun sloff offuer seg kaabe blaa, | |
| saa monne hun vd aff garde gaa. | |
21. | |
| Och der hun kaam tieell borige-lied, | |
| vd stander hyndis faader, hand huiller seeg wed. | |
22. | |
| "Hør du thett, kierre datter mynn! | |
| huy komer du saa fraa brølup dynn?" | |
23. | |
| "Her Kaall hand haffuer en sleffred-wyff, | |
| ieg well icke were hans haadings-wyff. | |
24. | |
| Ieg skaall nu aldrig mierre | |
| throloffue nogen rider flieerre." | |
25. | |
| Sttalltt Ellind mone seeg y chloster gyffue, | |
| :: M[enn] l[inden] g[ror]. :: | |
| her Kaall drack brølup med synn sleffred-wyff. | |
| :: Thy blomster thi er faalden, som der war paa. :: |