Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 166
Side: 219 r
Titel: Lokkesangen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 214 Aa IV 231-232
Kommentar: IV 233
Generelle oplysninger: Der er indløben en Fejl i V. 9-11 ved Overspringelse af en Gjentagelse. Der er bødet paa det i Aftrykket ved Indsættelse af 9,3, 10,1, 10,3 og 11,3 og ved Udslettelse af Haandskriftets 11,1: Saa mone hun gaa.
Det er da ogsaa en Fejl, at L. 1 stundom gjentager den hele og stundom den halve foregaaende Linie; kun én af Delene kan være det rette; men hvilken kan nu ikke afgjøres. B's Syngemaade taler dog for den første.
1. | |
| Rydderenn stannder y hyffue-luoffts suaalle, | |
| forrader sytt lyff alltt med synn taalle: | |
| "Weell er denn iumfru, der meg kannd faa! | |
| :: Med fuor ord att gyllye. :: | |
2. | |
| Weell er denn iumfru, der meg haffuer kieer, | |
| och weell, att hun y werddenn err! | |
| For hun skaall aldrig gange. | |
3. | |
| Hun skaall alldrig gange | |
| paa baarre fuod tieell seenngy. | |
| Ieeg skall loffue hyndder paa mynn thro. | |
4. | |
| Alltt paa mynn thro, | |
| thett ieg skaall køøbe hynnd rødde guld-skuo. | |
| Hun skaall aldrig eedde. | |
5. | |
| Hun skaall aldrig eedde, | |
| for-vddenn aff sølleff-faade. | |
| Hun skaall aldrig leegge. | |
6. | |
| Hun skaall aldrig leegge, [1]L. 1-2: Rimet er tabt; maaske: hvile ∼ wed myn side. | |
| for-vdenn y arme mynn." | |
| Tther stuod en iumfru icke langtt der-fraa. | |
7. | |
| Icke langtt der-fraa, | |
| hun lydde daa paa denn vngersuends ord. | |
| "Daa skaall ieg sygge deg paa mynn thro. | |
8. | |
| Alltt paa mynn thro, | |
| thett ieg skaall dyd y affttenn gaa." | |
| Syldig om affttenn, røg faaldtt paa. | |
9. | |
| Syldig om affttenn, røg faldtt paa, | |
| denn iumfru sluog offuer seeg kaabbe blaa. | |
| [Hun] [sluog] [offuer] [seg] [kaabe] [blaa]. | |
10. | |
| [Kaabe] [blaa], | |
| till vnger-suends luofftt saa mone hun gaa. | |
| [Hun] [klaper] [paa] [luofftdør] [med] [synn] [skyennd]. | |
11. | |
| Saa [2]+4: I udg.: "Hun". mone hun gaa kongenn klaper paa luofftdør med synn skyennd: | |
| "Du staatt op, ridder, och laad meg innd!" | |
| "[Ieg] [haffuer] [inggenn] [støffne] [saatt]. | |
12. | |
| "Ieg haffuer inggenn støffne saatt, | |
| och ingenn lader ieg ind om natt." | |
| Hyndis heender war huide, hindis finger waar smaa. | |
13. | |
| Hynndis fienger waar smaa, | |
| saa [thuog] hun seelleff dy laasee fraa. | |
| Hun saatte seg paa hans seengestock. | |
14. | |
| Hans seengestock, | |
| hun leegtte seeg med hans gulle lock. | |
| Hun myntte hanom for synn rosens-mund. | |
15. | |
| Synn rosenns-mund, | |
| hand luo, som hand icke thaalle kunde. | |
| Saa tuog hun bortt sieeren aff hans suerd. | |
16. | |
| V [3]+1: I udg.: "Vd-aff". Aff hans suerd, | |
| thett waar denn eddellig herre v-wertt. | |
| Hun drog vd hans forgyldenne knyff. | |
17. | |
| Hans forgyldenne knyff, | |
| hun skyllde hanom wed synn vngge lyff. | |
| "Thu skaalltt nu aldrig miere. | |
18. | |
| Tthu skaalt nu aldrig mieere | |
| daare saa noggenn iunfru fleerre. | |
| Och aldrig aff thette syeendde. | |
19. | |
| Aff thette syennde | |
| anttenn møør eller guodden quinde!" | |
| :: Med fuorre ord att gyllie. :: |