Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 163
Side: 216 r
Titel: Orm Ungersvend og Bermer-Rise
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 11 B I 162-163
Kommentar: I 170a


1.
Tthett wor hyggenn Berremeryss, 
haand war saa møgett whyrre: 
hand bleff gaall och aldrig wyss, 
och ingenn mand kund hanom styrre. 
:: Men skuoffuen stander y blomster. ::

2.
Tthett wor hyggenn Bermerisz, 
hand ganger vd med thend strand: 
ther møtte hand Iserlandz konnge 
paa denn huidde saand. 

3.
"Hør du, Iserlandz koning, 
och huad ieg spør theg att: 
och du skalt gyffue meg datter dynn 
och skyfftte meg aff dynn land. 

4.
Och du skalltt giffue meg datter dynn 
och skyffte meg aff dyn land: 
eller dw skalltt fange meg thend som mand, 
som stride med meg kand." 

5.
Tthett wor Iserlanndtz kongge, 
hand ganger at gaaden
[1] Skrivf. for: gaarden?
frem:
 
"Och huelkenn aff mynn guode mend 
thør staa emod hyggeste hals?" 

6.
Och alle tha tauede the keemper 
offuer Iserlands-kongens bordt: 
forvdenn Orum Vngennsuennd, 
hand suardde ett mandums-ord. 

7.
"Och weell y giffue meg edders datter 
och skyfftte meg aff edders lannd: 
thaa weell ieg staa ymuod hyggeste hals 
och falde
[2] Der skulde vist have været rettet noget mere i denne Linie, f. Ex. falde med til: felde?
med hanom till iuord."
[3] I Hdskr. har først staaet: fuod.
 

8.
Och thett wor hyggeste Bermerrisz, 
hannd suarde for seg ett ord: 
"Och thett skaall were meg en stuor skaam, 
skulde bønn slaa meg till iord." 

9.
Tthett wor Orum Vngennsuend, 
hand suarde ett ord meed erre: 
"Thett skier saa thit och offtte, 
en liden thwe kaaster stuor laasz." 

10.
Tthett wor Orum Vngennsuend, 
hand taalde etht ord med erre: 
"Y affttenn skeellis wy weener, 
och morgenn mødis wy her." 

11.
Sylldig om affttenn, suolleenn gyck nieedder, 
och duogenn dreff offuer dy spaange: 
daa løste hand Orum Vngennsuend 
till bierigenn att gange. 

12.
Tthett wor Orum Vngennsuend, 
hand klaper paa bierrig med staanng: 
thett maatte mand hørre saa langtt aff liee, 
huor Biertienng y bierigenn klang. 

13.
"Huem er thett, ther klaper paa Bierting,
[4] Skrivf. for: bierigen?
 
och bierigenn weell offuer meg brydde? 
och maa ieg icke med naaddenn weerre, 
y bierigenn for dieeg lieegge?" 

14.
"Tthett er Orum Vngennsuend, 
kieereste sønne thinn: 
hand winter seeg saa guod en gaffue 
aff keerre faader synn." 

15.
"Du faanger ey Bierting aff biergett y daag, 
hun er saa wenn enn møø:
[5] Det kan næppe være Meningen, at Sværdet Bjerting skal kaldes: saa væn en Mø (skjøndt jo næste Vers har: hindder).
 
forvddenn dw faarer till Heellmer-ø 
och høffner dynn faadders død." 

16.
"Och kaannd ieg icke Bierting faa, 
och kand ieg hindder icke nydde, 
thaa skaall ieg tage faatt paa hyggenn hald 
och bierigenn offuer edder brydde." 

17.
Saa thuog haand Bierting y beege hyeender, 
hand bød hanom vd ymuod: 
"Nu giffuer ieg deeg wieelde magtt, 
och kieempe faalde for ditt fuod." 

18.
Saa skrøff dy krindsenn paa denn woolld, 
saa gyck dy buode der-y; 
thett weell ieg for sanddingenn sygge: 
thett wor thuo heleder saa fry. 

19.
Tthy feegttis y daage, dy feegttis y thuo, 
thend thrydy dag och meed: 
tthett wor Orum hynd vnngge, 
huog Bermerryss aff y knnee. 

20.
Tthett meelltte daanner-kongenn, 
hand thaaller theell dy heelde: 
"Reett alldrig suo ieg noggenn kieempe, 
der monne saa nieederlig feeldde." 

21.
Tthett suarede Orum Vngenn-suend, 
hand suarede ett ord meed erre: 
"Ieg huog hanom aff y knne, 
ieg kunde icke hyggere oprekee." 

22.
Tthett wor Orum Vngennsuend, 
hand gick vdde med thennd straand: 
ther faand hand en sneecke 
paa denn huide saand. 

23.
Saa wand hand op synn sylckeseeggeel 
med forgyldeene raa: 
saa seeglett hand till Hellmer-ø 
weell i maanitt thuo. 

24.
Tthett wor Orum Vngennsuend, 
hand kaaste synn ancker paa sand: 
thett wor Gier och Arland, 
thy gaar vd meed den straannd. 

25.
"Hør thw fuorenn vnger-suend, 
wer weellkomenn till wor laand: 
kinder du icke Orumenn Vngenn-suend? 
mone hand icke were worden till mand?" 

26.
"Ieg kynndder weell Orum Vngen-suend, 
hand slidder skaarlgenn
[6] I udg.: "skaarlagenn".
rød:
 
hannd weell snaartt till Heellmer-ø 
och høffnne synn
[7] Rettelse for: dynn.
faaders død."
 

27.
Tthett wor Gieer och Arlannd, 
thy spagtte
[8] er vel en Skrivf. for: spragtte, som næste Vers har.
op molld meed fuod:
 
"Thu faar allddrig for faadder dynn 
anttenn peening eellers penings guod." 

28.
Tthett wor Orum Vngennsuend, 
hand spragtte op moelld med fuod:
[9] I udg.: "suerd".
 
"Ieg skaall haffuee for faadder mynn 
buode peenig
[10] I udg.: "peening".
och peenings weerd."
 

29.
Tthi skreeff krinndsenn paa denn moold, 
thett wor thre heeleder guod: 
"Nu er ieg iene, och y er thuo, 
der meg skaall stridde ymuod." 

30.
Tthi feegttis y dage, thy feegttis y thoo, 
thend thryddy dag och-saa: 
thett thaa hørrdde denn haff-frw, 
paa bunden som hun luo. 

31.
Tthett thaa meelltte denn haffru, 
och saa thuog hun opaa: 
"Hør du, Orum Vnngenn-suend, 
thinn suerd hun er forgiordtt. 

32.
Saa mend weed, Orum Vngenn-suend, 
dynn stryd denn er weell haard: 
kaast suardett auffueett offuer ditt hoffuett, 
och steeck saa aaadden
[11] I udg.: "aadden".
y iord."
 

33.
Hannd kaaste denn auffued offuer sytt hoffuett 
och staack saa aaaddenn
[12] I udg.: "aaddenn".
y iord;
 
thett weell ieg for sandingen sygge: 
hand wuo dy heeleder buode. 

34.
Saa thuog hannd sytt guode suerd, 
suøbtte deett y sylcke rød: 
saa drog hand hieem till laanden igenn, 
drock brølup meed synn møø. 
:: Menn skuoffuen staar alle y blomster. ::