Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 162
Side: 215 r
Titel: Kong Valdemar fangen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 141 A III 299-300
Kommentar: III 305
1. | |
| Ieg weell edder enn wysse quedde, | |
| denn fierrestee, y løster att høørre: | |
| haare Gud gyffue, landdenn matt staa y fred, | |
| och konngenn wylly att giørre! | |
| :: Y rydder ey! :: | |
2. | |
| Der raad enn konng offuer Danmarcks lannd, | |
| hand wor buodde mylld och guod: | |
| och nock daa haffdde hand borrig och feeste, | |
| buode land och rigge y woolld. | |
3. | |
| Weell siyuff konng-rigge haade hand y woold, | |
| som ieg weell for eder neffnne: | |
| saa ildde giordde suortte grøff Hennddriksenn, | |
| hand skylde hynd [1] er vel Fejl f. hannom. wed synn øffnne. | |
4. | |
| Tthett ieenne wor Danmarck, den anden wor Suerig, | |
| thett matte denn herre icke nydde: | |
| thett thridy wor Holstenn och Anger-borig, | |
| dieeris thro saa monne dy brydde. | |
5. | |
| Tthett fiaardde wor Walland vdde weed aaa, [2] I udg.: "aa". | |
| som leeger wed Ellens [3] +1; Hvis neeste er vort "næst" og ikke et ubekjendt Navneord, maa for Ellens læses Ellen dvs. Elben. neeste: | |
| thett femtte waar Enggelland stuor och sterck, | |
| thy thientte denn herre ald-best. | |
6. | |
| Tthett seette wor Norrig, thett siuffuende Skottland, | |
| thett matte denn herre icke nyde: | |
| till Brunszuig førdde thy theend kronede kongge, | |
| thett matte dy danske fortryde. | |
7. | |
| Till Brunsuig førdde dy denn kronedde konng, | |
| som heedde kong Woldemuo<r>: [4] L. 2-4; Saal. vistnok rettere end med andre Rimord. | |
| och thett stuodd saa y otte aaar, [5] I udg.: "aar". | |
| thett landdenn y waadde staarr. | |
8. | |
| Tthett stuod saa y otte aar, | |
| theend heerre tuog till att lange: | |
| saa seendde hand buod till weenner synne | |
| om guld och sølleff att laanne. | |
9. | |
| Dett lydde faast att denn nyenndde aaar, [6] I udg.: "aar". | |
| thend herre tuog till att laanngge: | |
| seennder hand buod till Danmarck, | |
| och baad seeg løsze aff faanngge. | |
10. | |
| Och seenndde buod till Dannemaarck, | |
| till kieereste sønner synn: | |
| och baad dem giørre for erre synn | |
| och løsse dieris faadder aff pyynn. | |
11. | |
| Tthy fuor dennom till støffne | |
| och saa till heritzs-ting: | |
| om guld och sølleff att laanne | |
| och løsse dieris faadder hieem. [7] Saal. vistnok rettere end i de andre Opskrr., der have denne Linie lig sidste Linie i forr. Vers. | |
12. | |
| Och dy redd denom till thinngge | |
| och saa till huerinde støffne: | |
| thy waar denn herre alle fuld thro, | |
| dy luod hanom ycke bliffue ellendde. | |
13. | |
| Tthack haffue fruer och staalltte iunfrur, | |
| for dy war thro och huld: | |
| saa løseett dy vd denn kronnedde konnge | |
| alltt med derris sølleff och guld. | |
14. | |
| Siuff thønndder guld wor der paa weegtt, | |
| med syuff hundrett øxenn [8] maaske Fejl for ørs hin (eller maaske et dermed enstydigt: øx hin). skøønne:[9] L. 2-4; Med disse Rim alene her. | |
| thy løste denn kongge aff fengseell vd, | |
| senndde hanom y laanddenn hieeme. | |
15. [10] Dette Vers kun her, hvor det alene staar isteden for flere Vers i de andre varianter. Jeg antager, at Skriveren her har oversprunget noget: at han, forledet dertil ved en enslydende Begyndelseslinie i to Vers, har skrevet dem sammen i eet og derved udelukket det mellemliggende. | |
| Konggenn staandder y fremer-staaffuen, | |
| hans øggenn rand alld y thaarre: | |
| "Y danske hoffmend, leegger aaarer [11] I udg.: "aarer". for buord! | |
| wy weell till Danmarck faare." | |
16. [12] Dette Vers, der kun staar her, er vistnok senere tilkommet. Valdemar havde jo ingen Dronning dengang. | |
| Droninngenn standder y hyffue-lofftt, | |
| och sieer hun vd saa wydde: | |
| "Nu sieer ieg mynn eddellig herr, | |
| som landdenn ber for quidde." | |
17. | |
| Saa glad wor alle dy danske hoffmend, | |
| deris herre wor komenn tillandde: | |
| som englenn war paa paskeke-maann, [13] I udg.: "paske-maann". | |
| dierris [14]+1: I udg.: "der Chrestus". Cherestus[15] Cherestus er af Skriveren selv rettet fra herre, og det er da kun en Forglemmelse af ham, at ikke ogsaa dierris er rettet til der. mone opstanndde. | |
18. | |
| Saa glad wor allee dy danske hoffmend, | |
| derris heere wor frelst aff nød: | |
| som engellenn waar paa paskemaann, | |
| der Chrestus stuod op aff døde. | |
19. [16] Dette Sangerens Slutningsvers, der kun findes her, hører vel egenlig ikke med til Visen; men det passer godt sammen med det for alle Opskrifter fælles Indledningsvers, og i de isl. Folkeviser træffe vi saa ofte en saadan Slutning (Vendi eg mínu kvæði í kross o.s.v.), at den vel kan antages at have været almindelig ogsaa hos os, skjøndt den i vore Opskrifter for det meste er bortkastet. | |
| Nw haffuer deenne wyse faaitt enndde, | |
| som ieg haffuer for eder sagtt: | |
| herre Gud vnnde oss freedden guod | |
| och gyff oss aff synn naadde! | |
| :: Y ridder ey! :: |