Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 161
Side: 213 v
Titel: Hr. David og hans Stesønner
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 337 Aa VI 108-110
Kommentar: VI 113a
Generelle oplysninger: Forkvædet "Saa vel hej" antydes foran hvert Vers: saa well h. ell. s. w. h.
1. | |
:: Saa well heey! :: | |
Stalltt Mettelild [1] I udg.: "Ellinnd". buor seg vde wed aa, | |
och hyndder ridder bieeggell buodde till och fraa. | |
:: Saa saare daa sørgger staalltt Ellinnd. :: | |
2. | |
Och hynnder rydder beeggell buod till och fraa, | |
hynnd rig her Pedder hand giør och saa. | |
3. | |
Och hyndder rydder [2] I udg.: "bedis". beeggell paa hyffuen heest, | |
hynnd rigge her Peedder hand haffuer hynnd geest. | |
4. | |
"Mynn sønner dy er buod lidell och smaa, | |
ieg weell dennom icke saa thieellig styffaadder faa." | |
5. | |
Hand suor om aldtt thett, iordenn kund bere, | |
hand wild denom alldrig styffaadder werre. | |
6. | |
"Ieg skaall edder sønner for faadder were, | |
tell dy kaand seelliff skiold y lieeding føre." | |
7. | |
Stalltt Mettelild [3] I udg.: "Ellinnd". gaff her Pedder synn throff, | |
och sa luod hand synn brølup buo. | |
8. | |
Dy waar icke saamell vddenn maanitt three, | |
hand wilde hinndis sønner huerckenn hørre eller siee. | |
9. | |
Her Peeder suøber seeg hoffuett y skiend, | |
hannd gaar y lofftt for staalt Mettelild [4] I udg.: "Ellinelil". innd. | |
10. | |
"Hør y, staalltt Mettelild, [5] I udg.: "Ellind". mynn hiarttenskeerre: | |
skaall icke edders sønner hoffmennd werre?" | |
11. | |
"Mynn sønner ere buode lyden och vnng, | |
thy kand icke beerre dierris brynne thwnge." | |
12. | |
"Kand thy icke skiolld y lieedinng førre, | |
daa skaall dy denom II skibmeend weerre. | |
13. | |
Menn dy kannd icke heeste rydde, | |
och daa skaall sneckenn vnder dem skridde." | |
14. | |
Dy børnn wegste op aff dierris muoder[s] skiød, | |
her Peedder hand thett saa saarre fortrød. | |
15. | |
Her Peedder hannd laader biuge ett skibb, | |
der kaam rett aldrig paa wandditt sligg. | |
16. | |
Thett wor forgylltte emellom beegge staffuenn, | |
ther stuod skreffuen iumfru Maari hyndis naffuenn. | |
17. | |
Mersenn waar aff thett huidde sølleff, | |
och fløffuen wor aff thett rødde guld. | |
18. | |
Seeglenn waar aff silcke smaa, | |
huer-anden dug wor gwll, huer-annddenn wor blaa. | |
19. | |
Thett waar for vdenn med huidde maalls [6]+1: I udg.: "huallsbieenn". bieenn, | |
thett worr for inddenn meed suoll och brennd-stieenn. | |
20. | |
Dy till straanddenn vddrogge | |
derris acker och dierris thuoe. | |
21. | |
Stalt Ellind hyndys sønner till straandden reendde, | |
guld-skuo vndder dieeris ganger skieenndde. | |
22. | |
Staalltt Ellinnd hun fwlde synn sønner till straannd, | |
gwlditt skieenndde offuer dieeris huide haand. | |
23. | |
Stalltt Ellind bødde guodde-natt sønner synn, | |
saa stridde daa rand hynnd thaarre paa kyeennd. | |
24. | |
Stalltt Ellind hyndis sønner y skibbitt threend, | |
hun beffoll denom Ieesws Maary sønn. | |
25. | |
Her Peedder hand skøød hynndys sønner fraa laand, | |
saa saatte hand ild y frenner-stauffuenn. [7] I udg.: "fremer-stauffuenn". | |
26. | |
Dy lagde dennom buodde nieeder att suoffue, | |
dy wognitt, daa stuod skibbitt y breenendis luoffue. | |
27. | |
Der kaam wierr och weestenn-wynd, | |
dy bleste dy lygg for østenn innd. | |
28. | |
Her Peedder hand ganger vd meed denn strand, | |
daa kaam lyggenn paa huidenn saannd. | |
29. | |
Hand tuog guldringenn aff huiddenn haandtt, | |
haand groff denn [8] I udg.: "dem". needer vdy denn saandtt. | |
30. | |
Det stuod saa y otte aar, | |
stolltt Ellind aldrig syn søønner saa. | |
31. | |
Stolltt Ellinnd hynndder rand torr paa kynndtt: | |
"Heer Gwd raad weell for sønner mynn!" | |
32. | |
Her Peedder skulde till seennggenn gaa, | |
daa bleff staalltt Ellind først dy gulderinge waar. | |
33. | |
"Hør y, her Peedder, kieer herre mynn: | |
huor feeck y dy gulderinnge?" | |
34. | |
"Saa fieeck ieg thy gulderinge ny, | |
myn muoder gaff meg alle dy." | |
35. | |
"Ieg aldrig thi gulderinnge suo, | |
syddenn myne sønner hagde dennom opaa." | |
36. | |
"Thi querr, stolltt Hylldelild, [9] I udg.: "Ellind". du sigg icke saa! | |
saa mangtt er guld hynd anndditt lygg." | |
37. | |
Stollt Ellinnd gaar buod vd och innd, | |
saa sarre daa rindder hynndder thorre paa kinndt. | |
38. | |
Stoltt Ellinnd gaar till ørcke, | |
hun drager y syllcke-sercke. | |
39. | |
Hun drager y synn syllcke-seerck, | |
saa saare daa monne hyndis hiartte wercke. | |
40. | |
Staalltt Ellind skulde thill seenge gaa, | |
hun tog med seeg dy knyffue smaa. | |
41. | |
Denn første søffuen her Peedder feeck, | |
staalltt Mettelidd [10] I udg.: "Ellind". aff hans arum gyck. | |
42. | |
Och hun drog knyff vnder huiden linn, | |
saa sluo hun seeg y hiartte synn. | |
43. | |
Her Peedder wogner, och op hand suo, | |
thett koollde blod op vnnder hanom stuod. | |
44. | |
"Och wy, staalltt Ellinnd, allerkiereste mynn! | |
saa lydditt weeste ieg aff sorigenn dynn." | |
45. | |
:: S[aa] w[ell] h[ey]! :: | |
Her Pedder wor denn død wall werd: | |
hand stack seeg ihi[e]ll paa sytt eggitt suerd. | |
:: Saa saare sørger stalltt Ellinn. :: |