Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 161
Side: 213 v
Titel: Hr. David og hans Stesønner
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 337 Aa VI 108-110
Kommentar: VI 113a
Generelle oplysninger: Forkvædet "Saa vel hej" antydes foran hvert Vers: saa well h. ell. s. w. h.


1.
:: Saa well heey! ::
Stalltt Mettelild
[1] I udg.: "Ellinnd".
buor seg vde wed aa,
 
och hyndder ridder bieeggell buodde till och fraa. 
:: Saa saare daa sørgger staalltt Ellinnd. ::

2.
Och hynnder rydder beeggell buod till och fraa, 
hynnd rig her Pedder hand giør och saa. 

3.
Och hyndder rydder
[2] I udg.: "bedis".
beeggell paa hyffuen heest,
 
hynnd rigge her Peedder hand haffuer hynnd geest. 

4.
"Mynn sønner dy er buod lidell och smaa, 
ieg weell dennom icke saa thieellig styffaadder faa." 

5.
Hand suor om aldtt thett, iordenn kund bere, 
hand wild denom alldrig styffaadder werre. 

6.
"Ieg skaall edder sønner for faadder were, 
tell dy kaand seelliff skiold y lieeding føre." 

7.
Stalltt Mettelild
[3] I udg.: "Ellinnd".
gaff her Pedder synn throff,
 
och sa luod hand synn brølup buo. 

8.
Dy waar icke saamell vddenn maanitt three, 
hand wilde hinndis sønner huerckenn hørre eller siee. 

9.
Her Peeder suøber seeg hoffuett y skiend, 
hannd gaar y lofftt for staalt Mettelild
[4] I udg.: "Ellinelil".
innd.
 

10.
"Hør y, staalltt Mettelild,
[5] I udg.: "Ellind".
mynn hiarttenskeerre:
 
skaall icke edders sønner hoffmennd werre?" 

11.
"Mynn sønner ere buode lyden och vnng, 
thy kand icke beerre dierris brynne thwnge." 

12.
"Kand thy icke skiolld y lieedinng førre, 
daa skaall dy denom II skibmeend weerre. 

13.
Menn dy kannd icke heeste rydde, 
och daa skaall sneckenn vnder dem skridde." 

14.
Dy børnn wegste op aff dierris muoder[s] skiød, 
her Peedder hand thett saa saarre fortrød. 

15.
Her Peedder hannd laader biuge ett skibb, 
der kaam rett aldrig paa wandditt sligg. 

16.
Thett wor forgylltte emellom beegge staffuenn, 
ther stuod skreffuen iumfru Maari hyndis naffuenn. 

17.
Mersenn waar aff thett huidde sølleff, 
och fløffuen wor aff thett rødde guld. 

18.
Seeglenn waar aff silcke smaa, 
huer-anden dug wor gwll, huer-annddenn wor blaa. 

19.
Thett waar for vdenn med huidde maalls
[6]+1: I udg.: "huallsbieenn".
bieenn,
 
thett worr for inddenn meed suoll och brennd-stieenn. 

20.
Dy till straanddenn vddrogge 
derris acker och dierris thuoe. 

21.
Stalt Ellind hyndys sønner till straandden reendde, 
guld-skuo vndder dieeris ganger skieenndde. 

22.
Staalltt Ellinnd hun fwlde synn sønner till straannd, 
gwlditt skieenndde offuer dieeris huide haand. 

23.
Stalltt Ellind bødde guodde-natt sønner synn, 
saa stridde daa rand hynnd thaarre paa kyeennd. 

24.
Stalltt Ellind hyndis sønner y skibbitt threend, 
hun beffoll denom Ieesws Maary sønn. 

25.
Her Peedder hand skøød hynndys sønner fraa laand, 
saa saatte hand ild y frenner-stauffuenn.
[7] I udg.: "fremer-stauffuenn".
 

26.
Dy lagde dennom buodde nieeder att suoffue, 
dy wognitt, daa stuod skibbitt y breenendis luoffue. 

27.
Der kaam wierr och weestenn-wynd, 
dy bleste dy lygg for østenn innd. 

28.
Her Peedder hand ganger vd meed denn strand, 
daa kaam lyggenn paa huidenn saannd. 

29.
Hand tuog guldringenn aff huiddenn haandtt, 
haand groff denn
[8] I udg.: "dem".
needer vdy denn saandtt.
 

30.
Det stuod saa y otte aar, 
stolltt Ellind aldrig syn søønner saa. 

31.
Stolltt Ellinnd hynndder rand torr paa kynndtt: 
"Heer Gwd raad weell for sønner mynn!" 

32.
Her Peedder skulde till seennggenn gaa, 
daa bleff staalltt Ellind først dy gulderinge waar. 

33.
"Hør y, her Peedder, kieer herre mynn: 
huor feeck y dy gulderinnge?" 

34.
"Saa fieeck ieg thy gulderinge ny, 
myn muoder gaff meg alle dy." 

35.
"Ieg aldrig thi gulderinnge suo, 
syddenn myne sønner hagde dennom opaa." 

36.
"Thi querr, stolltt Hylldelild,
[9] I udg.: "Ellind".
du sigg icke saa!
 
saa mangtt er guld hynd anndditt lygg." 

37.
Stollt Ellinnd gaar buod vd och innd, 
saa sarre daa rindder hynndder thorre paa kinndt. 

38.
Stoltt Ellinnd gaar till ørcke, 
hun drager y syllcke-sercke. 

39.
Hun drager y synn syllcke-seerck, 
saa saare daa monne hyndis hiartte wercke. 

40.
Staalltt Ellind skulde thill seenge gaa, 
hun tog med seeg dy knyffue smaa. 

41.
Denn første søffuen her Peedder feeck, 
staalltt Mettelidd
[10] I udg.: "Ellind".
aff hans arum gyck.
 

42.
Och hun drog knyff vnder huiden linn, 
saa sluo hun seeg y hiartte synn. 

43.
Her Peedder wogner, och op hand suo, 
thett koollde blod op vnnder hanom stuod. 

44.
"Och wy, staalltt Ellinnd, allerkiereste mynn! 
saa lydditt weeste ieg aff sorigenn dynn." 

45.
:: S[aa] w[ell] h[ey]! ::
Her Pedder wor denn død wall werd: 
hand stack seeg ihi[e]ll paa sytt eggitt suerd. 
:: Saa saare sørger stalltt Ellinn. ::