Ravengaard og Memering

1.
Frw Guner seeder y Spirre,
hynder beedis beeggle saa dyre.
:: Hynnde frw Gundder. ::
2.
Hyndder beedder bieegle aff synndenn,
thy rigest och thy yngist.
Hyndis ^[1] Denne Ejeform er vistnok her en Skrivfejl for: Hyndir, skjøndt den jo i en ældre Sprogform vilde være fuldkommen rigtig. beedis beeglle aff weestenn,
dy riggest och thy beste.
3.
Hyndder bieedis till aff nuordenn
alle thy beedde thuorde.
Hyndir beedder till aff østenn
thy rigest och thi thrøste.
4.
Hynndder baad hertug Heenddrick,
saa krancke skieebbenn thi saamell fieeck.
Hand hynd bad, och hand hynd fiennge,
storum och strid der-efter ginge.
5.
Tthend herre skulde y lieedinng faarre,
Raffuenngaard hand skulde hieeme werre:
"Wogtte thu weell Bronsuig,
och halle-beeddere Slesuig.
6.
Wogtte thu fuld weell y ^[2]+1: I Steden for y Spirre bør vel læses Spirre el. Spyrre; jf. 1,1 og 10,1. (S. Bugge.) Spirre,
och miest frw Gunder hynnd dyrre."
Haartugenn styrrer synn sneecke fraa land,
Raffuengaard rider synn gaanger paa sannd.
7.
Raffuenngaard axller skaarlagenn-skieend,
hand gaar i lofftt forr droningen ind:
"Y skaall faa meg suer Aaddellring,
saa bad Henddrick herre mynn."
8.
"Icke saagde mynn herre meg saa
thett sidste synde hand skildis meg fraa."
"Kand ieg icke Aaadellring ^[3] I udg.: "Aadellring". faa,
daa skaall ieg eedder lygge opaa."
9.
"Daa lyff och lyuff, thett thu faar skaam,
ind er herre Gud langtt beder ind graam."
Heerttugenn kaam fraa lieeding hieem,
Raffuengaard gaar hynd ^[4] I udg.: "hanom". vd igenn.
10.
"Huor staar thett y Spyrre?
huor lydder frw Guneld hynn dyre?" ^[5] Rettelse i Hdskr. (sagtens af Skriveren selv) for: blyde.
"Edders landde staar som dy stuode,
frw Gunild haffuer ^[6]+3: For haffuer saa ilde giortt bør det hedde: saa ilde giorde (∼ stuode). Den indløbne Læsemaade sagtens paavirket af den i 14,2. saa ilde giortt."
11.
"Och icke weell ieg dynn ord nu thro,
ieg aldrig vthroskaab til hind suo."
"Ieg thett med myn øggen souo, ^[7] I udg.: "suo".
att erricke-bieespenn huoss hynd luo."
12.
"Tthaa skaall ieg hynndder saa byrrig och slaa,
dett ingenn mand hynd hiellpe maa."
Hertug Henddrik axller skaarlagenn-skyeend,
hand gaar y lofftt for droningenn ind.
13.
Harttugenn innd aff dørrenn threend,
droningenn stuod hanom op igenn:
"Weell-komenn, eddellig haare myn,
huor haffuer eedder y lieeddinng lidd?"
14.
"Weell haffdde meg lydd y lieedding y aaar, ^[8] I udg.: "aar".
haffde dw icke saa ildde giortt."
"Mynn naaddige herre, y sygger icke saa,
rett aldrig ieg der thengtte opaa."
15.
"Saa weeslig du der thengtte paa,
der errkee-bespenn huosz deg luo."
Saa sluo hand hynndder saa saarre,
slett ingenn hynder hieelpe thuordde.
16.
Tther waar heelder ingenn indde,
for-vden thuo høffske quinde.
For-vddenn thuo høffske wyffue,
dy bad thend frw y lyffue.
17.
"Mynn eddellig herre, y skaall thett icke thro,
Raffuengaard haffuer hynd løggenn paa."
"Thaa skaall hun nu fly seg denn mand,
y kriensenn ^[9] I udg.: "krinnsenn". thør med Raffuengaard staande."
18.
Offuen-hoffuett och baarre-fuod,
saa vseell kaam hun aff dørrenn vd.
Hun gick seeg till heelde,
som kieemper dy drak sneelde. ^[10] maaskee: sneeilde.
19.
Droninggenn ind aff dørrenn thrennd,
alle stuod kieemper hynd op igenn.
"Er her nu ingenn inde,
som feegtt weell for quinndde?"
20.
Alle stuod kieemper och thuaffued,
for-vddenn Miemerinng, suaridtt:
"Ieg thimtte ^[11] I udg.: "thientte". ^[12] maaskee Skrivf. for: thinntte. y edders faaders gaard
weell y fulde femttenn aaar. ^[13] I udg.: "aar".
21.
Ieeg suo edder aldrig saa vseell,
saa baar om edders axell.
Ieg suo edder aldrig baare-fuod
paa den grøne greese-rod.
22.
Some daa gaff hand giøbbind guld,
och snuome ^[14] I udg.: "suome". daa gaff hand skoller fuld.
Raffuenn-gaard gaff hand allder-mieest,
men hand haffuer sueegenn edder alder-først.
23.
Allttyd suod ieeg weed ennde,
som alle guodde gaaffuer weendde.
Nu weell ieg for edder y kreendsenn gaa,
om y weell meg suerd Aadellring faa."
24.
"Alltt om du welltt y krindsenn gaa,
saa weell skall thu suerd Addellring faa."
Tthi skreff krindsenn paa denn moold,
thy gick der-y meed suerd och skiold.
25.
"Nu skalltt thu saa suere meg,
att thu weedst icke suerd Aaadellring." ^[15] I udg.: "Aadellrinng".
"Saa hiellp meg Gud paa mynn thro:
ieg weed icke vddenn grebb for-offuen iiordt.
26.
Nu skaalltt thu saa suerre iggenn, ^[16] Hdskr. egenlig: meeg iggenn, men meeg er overstreget.
att thu west icke suerd Saaderinng."
"Saa hieellpe meg Gud foroffuenn, ^[17]L. 3-4: Rimet vel: Gud oppaa min tro ∼ Sudevind for oven jord. (Jfr. V. 25,3-4.) (S. Bugge.)
som ieg weed icke suerd Swdde-wynndtt."
27.
Tthett første huog, der Raffuengaard huog,
daa huog hand Meemerings suerdtt y thuo.
Thett melltte heerttugenn som hand stuod:
"Nu matte ^[18] rettere matt d.e. maatt, 2. Person Ental af "maa". (S. Bugge.) thu siee denn gierning dw giordde."
28.
Hun suaridtt: "Ieg haffuer icke deenn gierning giortt,
ind-dog mynn sølligge keemppe saa fuor."
Thett første huog, ther Mømering huog,
tha hog hand Raffuengaards suerd y thuo.
29.
"Du holltt op, Mymerring, hog icke meeg,
men ieg kaand myn skuo tuing."
Raffuengaard nedder ad iorddenn løb, ^[19] I Steden for løb, leebb (∼ skøød) har formodentlig tidligere lydt lød (= oldn. laut af lúta ∼ skaut af skjóta).
suerd Swd-wynnd hand for seeg skøød.
30.
"Du haffuer nu dieeg om mieen suoritt,
dynn søllig seell hun er forlorenn."
Dett første huog, der Raffuengaard huog,
daa huog hand Memerings suerd y thuo.
31.
"Holtt op, Raffuengaard, huog icke meeg,
men ieg kaand myn skoo tuing."
Miemering needer till iorrdenn leebb,
suerd Aadellring hand for seeg skøød.
32.
"Nu haffuer du dieg om myeen suorenn,
dynn søllig seel hun er forlorenn."
"Ieg haffuer meg icke om ^[20]+1: I udg.: "om mieenn". ^[21] +1; Skriveren har vel her famlet imellem to Læsemaader: den ene lig den i Texten indsatte, den anden: miere, med Udeladelse af om. mierenn suorit:
ieg west icke vdden greff for-offuen iordtt."
33.
Tthett første huog, der Miemering huog,
daa huog hand Raffuengards suerd y thuo.
Thett anditt huog, der Miemerring huog,
da huog hands ^[22]+1: I udg.: "hand Raffuengaards". Raffuengaard hallss y thuo.
34.
"Sie nu, kieer herre mynn,
huor hand fuor med keempen dynn.
Myn eddellig herre, weell y throff,
att Raffuengaard haffuer meg løffuett paa?"
35.
Herr Heennddrick klaper hynder weed huiden kinnd:
"Forlaad meg thett, allerkieereste mynn."
Miemerrig ^[23] I udg.: "Miemerring". kaam der staalkeenn hiem
med blodig hoffued och brøden bienn.
36.
"Frw Guner, giør for edders faadders sieell:
gyff meg brød, men ieg maa løffue."
"Hørdu, Miemering, huad ieg sigger dieeg,
dinn saard skall ieg laadde leege deeg.
37.
Alle dynn dage ieg giffuer dieg brød,
seelliff skallt thu slidde skaarlagenn rød."
:: S[agde] G. ^[24] I udg.: "f[rw]". G[undder]. ^[25] Omkvædet, som staaer heelt udskrevet ved V. 1, findes ellers ikke engang antydet, undtagen her, hvor der staaer: S.G.G. Min Læsning heraf er kun en Formodning, der for at være rigtig forudsætter, at det første G er en Skrivfejl for: F. Det her antydede Omkvæd har dog ialfald været forskjelligt fra det ved 1ste Vers, hvoraf altsaa skjønnes, at den Egenhed, som de nye danske Opskrifter have: at Omkvædet varieres, den har allerede fundet Sted i denne 300 Aar ældre. ::

Den ældste danske viseoverlevering