Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 16
Side: 22 v
Titel: Fæstemand og Fæstemø i Skibbrud
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 374 Ca VI 368-370
Kommentar: VI 373
Generelle oplysninger: Foran V. 8 har Skriveren først begyndt et andet Vers og derpaa overstreget det: Nu well ieg meg enn høstrw thag och løffue med rou och nade.
1. | |
| Her Niellus och harre Tymand | |
| thett war tho stalbrøder throste; [1] I udg.: "thrøste". | |
| thy red denom att wielle [2] I udg.: "gielle". | |
| denn første dag y høste. | |
| :: End løffuer edlige rider-sønner dy riggest. :: | |
2. | |
| Thy teell stranndenn vdbare | |
| thierris acker och aarer saa rete; | |
| thi feck bør hind blide, | |
| therris skib thett løbber saa lett. | |
3. | |
| Saa kaaste dy derris acker | |
| paa den huidenn saand; | |
| her Nielus och her Thimand | |
| dy thrennd der først y lannd. | |
4. | |
| Thett thaa war thi rider thuo, | |
| rider y her Thorbens gaard; | |
| vd stuod herre Thuorbens, [3] I udg.: "Thuorben". | |
| hun [4] I udg.: "hand". war well suøbt y mordt. | |
5. | |
| "Hell staar y, herre Tuorbenn, | |
| y er well suøbt y skiend; | |
| well y meg eders datter giffue | |
| till kerre huostru min?" | |
6. | |
| "Mynn datter er saa lidenn, | |
| ieg well hinder icke giffte eennd; | |
| drager y eder henn op att land, | |
| y bliffuer thuo rige købmend!" | |
7. | |
| "Wy haffuer saa lenge y haffuett seglett | |
| och satt wor liff till woed; | |
| nu well wy oss enn huostru thage | |
| och løffue med ruo och nade." | |
8. [5] Foran V. 8 har Skriveren først begyndt et andet Vers og derpaa overstreget det: Nu well ieg meg enn høstrw thag och løffue med rou och nade. | |
| Saa kaste dyff [6] I udg.: "dy". aff derris købmands-kleder, | |
| som denom sømer icke att berre; | |
| dy stuod vnder y sylke grønn, | |
| som rider plieer att werre. | |
9. | |
| Thett war herre Tuorbenn, | |
| taller tell suenne thuo: | |
| "Y beder nu myn kerre datter | |
| y stoffuen ind for meg gaa!" | |
10. | |
| Innd kaam stallttenn Søybborig, | |
| och stedis hun for bordtt: | |
| "huaud [7] I udg.: "Huad". wilde y mig, mynn kerre faader, | |
| men y haffuer sendt meg ordt?" | |
11. | |
| "Hell staar du, mynn kerr datter, | |
| herre Gud lad theg well løffue! | |
| deg beder herre Thymand, | |
| och hanom wel ieg deg gyffue." | |
12. | |
| Dett melltte iumfru Søborig, | |
| och suarit hun daa saa: | |
| "Saa men wed, myn kerre fader, | |
| ieg loffuer ingen rider y-aar!" | |
13. | |
| Frem gaar herre Thimand, | |
| thager iumfruen y syn arum; | |
| saa gaff hand iumfru Søbborig | |
| synn throu med huidenn hanndt. | |
14. | |
| Ther war stuor løst y Marre-kiercke, | |
| prestenn buod løste och sanng; | |
| saa war ther och y her Thuorbenns gard, | |
| thy gyfftte denn lille saa vng. | |
15. | |
| Ther war løst y Mari-kircke, | |
| som presten løste den lest; | |
| saa war der och y her Thuorbens gard, | |
| dy løffte den lyle till hest. | |
16. | |
| Saa drack dy derris brøllup | |
| well y dage thre; | |
| herr Thiman<d> och hans guode mend | |
| dy gled denom alle der-weed. | |
17. | |
| Der bleff sylcke och skaarlagen | |
| neder paa iorden bred; | |
| thett wor stalltenn Søbborig, | |
| hun bleff till strande<n> lied. | |
18. | |
| Thett wor herre Thimand, | |
| hand thuog hind y synn arum; [8] I udg.: "faffuen". | |
| saa løfftte hand hinder saa hiederlig | |
| vdi forgyldne staffuen. | |
19. | |
| Ther thi kam [9] I udg.: "kann". ther mette paa sund, | |
| terris skib thog till att suantzs: | |
| "Nu well wy prøffue wor raskee hoffmeend, | |
| och icke nogenn iumfru-dantz." | |
20. | |
| "Myndis y thett, herre Thimandt, | |
| y loffued meg thro med haand: | |
| y skuld meg alldrig suige | |
| anten till land eller wand?" | |
21. | |
| "Ieg loffued edder, stalltenn Søyborrig, | |
| ieg skuld edder aldrig suige; | |
| y-naar ieg wel eder suige, | |
| tha suige meg Chr[i]st hind rigge!" | |
22. | |
| Huerind bylle, for buorre gick, | |
| thi bromlitt som biørn hind brune; | |
| huer den naffuell, y knarenn war, | |
| thi stunck som suane-dun. | |
23. | |
| Ther wor stuor ynck y haffuet vd, | |
| ther war saa ynklig enn ry; | |
| thi sprang buode y en lidenn buod, | |
| then slouess y støcker thi. | |
24. | |
| Thack haffde herre Thimand, | |
| synn konnst mone hannd icke forgleme: | |
| hand thog stalt Søyborig paa synn bag, | |
| hannd lagde seg neder att søme. | |
25. | |
| Thett melltte herre Thimand, | |
| der hand landen suo: | |
| "Y gledder er, staltenn Søybborig, | |
| her bliffuer nu ennde paa!" | |
26. | |
| Stalltt Søyborrig stander paa saande, | |
| hun wridder synn gulle lock: | |
| "Gud nade eder, herre Thimand, | |
| saa saare eder arme maa werke!" | |
27. | |
| Thack haffue herre Nielus, | |
| hand war denom broder best: | |
| hand kaam sømende til landde | |
| med beggis deris godde heste. | |
28. | |
| Thett melltte stalltten Søybborig, | |
| hun ganger vd med denn straand: | |
| "Borrtte saa er myn gode guld-kiste, | |
| hun legger paa haffsens bonde." | |
29. | |
| "Ieg haffuer husz, och ieg haffuer iord, | |
| och der-till grøne skoffe; | |
| y sørger icke, stalten Søybborig! | |
| y skall well røde guld faa." | |
30. | |
| Her Thimand och stalltte Søyborig | |
| thi gaar paa huiden sannd; | |
| ther fandt dy denn guode guld-kiste, | |
| hun kaam der wragen til land. | |
31. | |
| Her Thy-mand førdde stalltten Søyborig | |
| hiem tiell [synn] [10] synn har næppe staaet i Linjens (nu stærkt afslidte) Kant, men er vist oversprunget af Skriveren. egenn gaard; | |
| alld denn stund dy løffued tillsamell, | |
| thi haffde huer-andre saa kierr. | |
| :: E[n]d l[øffuer] e[dlig] rider-sønner dy riggest. :: |