Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 159
Side: 211 r
Titel: Verkel Vejemandsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 198 Aa IV 152-153
Kommentar: IV 153


1.
Dett war Werkeell Wyemandsenn,
[1] i Registeret: Dett wor Werckild Weymandzen.
 
sttar y synn eggenn gaard: 
ther suo hand iumfruens rødde guld-krone, 
skeenner offuer hynndis fuoffre haard. 
:: Med errenn. ::

2.
Sierr hand iumfruenns rødde guld-kronne, 
skenner offuer hyndis fuoffre haard: 
"Thend skaall ieg needder leegge, 
alt om ieg løffue maa." 

3.
Dett wor Werckell Wyemandsenn, 
hand kaam der ryddenn y gaard: 
vd stuod iumfrw Gundellild, 
hun waar weell suøbtt y morrd. 

4.
"Hør y, iumfru Gundellild! 
huy staar y herr saa ieenne? 
huor er edder faadder och muoder, 
edders møørr, som edder skuld gieeme?" 

5.
"Mynn faader hand er paa tynngy, 
mynn muodder er vdde y by; 
hør y, Werckell Wiemandsenn! 
och huad wylde y fordy?" 

6.
Saa thuog hannd iumfru Gundellild 
vdj synn gwlle lock: 
saa band hannd hynder saa haadellig 
till synn fuolle-thop. 

7.
Løfftte hand iumfru Gundellild 
paa synn hyffue heest: 
saa førrde hand hynndder y skuoffuen, 
som thyknett thett wor mieest. 

8.
"Hør y thett, iumfru Gunndellild! 
y hollder wor heest y myll, 
i-men ieg brydder thi liennde-løff, 
som wy skaall buode paa huille!" 

9.
Tthend iumfru bleff hanom heendis-løss 
vdj thy tycke ryss: 
hand lieette y dage, hand lieette y thuo, 
hand bleff hyndder alldrig wyss. 

10.
Tthennd iumfru bleff hanom heendis-løsz 
vdj thy tycke kiaar: 
hand lieette y dage, hand lieete y thuo, 
hand bleff hynder aldrig werdtt.
[2] I udg.: "wardtt".
[3] dvs. Tillægsordet var.
 

11.
Iumfruenn gyck till straanndde, 
och giordde hun korsz for seeg: 
"Alltt waar thett enn anndenn brudde-seeng, 
mynn muodder haffdde agthett meeg!" 

12.
Iumfruenn stuod paa saanndde, 
sluo kaarsz y bylle hynd blaa: 
saa thuog hun thett
[4] I udg.: "thend".
mørcke stye,
 
ther nieedder tilbunden
[5] I udg.: "til bunden".
luo.
 

13.
Dett waar hynndis keerre faadder, 
hand ryder till huerinde thynng: 
hans
[6] I udg.: "hand".
lyuser eftter iunfru Gundelild,
 
enniste datter synn. 

14.
Op stuod Wierkeell Wieemandsenn, 
och suor hand der opaa: 
ieg suo icke iumfru Gunddellild 
och icke y otte aaar."
[7] I udg.: "aar".
 

15.
Op stuod guoddenn fieesker, 
saa frosen och saa wuod: 
"Ieg war meg y haffuett vd 
och feeskitt paa mynn baad. 

16.
Ieg waar meg y haffuett vd 
och fieeskitt med mynn glybb: 
ieg fieck y mynn fiesker-gaarnn 
saa vndderligtt ett ligg. 

17.
Aff silcke waar hynndis kiorttell, 
och søll-spenntte waar hindis skuoo: 
saa thøgtte meg y synndde mynn, 
tthett liggitt adt meg luo. 

18.
Gwlle saa haffdde hun locker, 
och kronne aff guld saa rød: 
ieg suo alldrig y mynne daage 
en halle fier møø." 

19.
"Er thett nu saa sanndingen, 
alt som du sigger for megg: 
thennd rødde guld-kronne, thennd iumfruen baar, 
den well ieg giffue deeg." 

20.
Lyggett kaam paa thynnge, 
thett waar, som fieskerenn saagdde: 
thaa waar thett iumfru Guneld, 
som Weerkeelld haffdde for-radtt. 

21.
Tthi thog aff hynndder denn kronne, 
som waar aff guld saa rød: 
"Thaag denn, dynn faattig feesker, 
och kiøb dynn bøn for brød!" 

22.
Saa thuog thi iumfru Gunild, 
lagde hynder i kierre-gaard: 
saa thog thi Weerckell Wieemandsenn, 
giordde aff hanom møggenn muord. 

23.
Saa thuog dy Weerkeell Wieemandsenn, 
fulde hanom for offuen by: 
thett weell ieg for sanding sygge, 
hand kleedde ther steegller three. 
:: Med errenn. ::