Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 157
Side: 208 v
Titel: Adelbrand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 311 Aa V,2. 308-309
Kommentar: V,2. 351a
Generelle oplysninger: V. 1 og 2 skrevne i ét.


1.
Der war drøck paa heelle, 
der drack kemper suelle.
[1] I udg.: "snelle".
 
:: Y-huor langtt som y weell! ::

2.
Der wor lyden Kiersteenn, 
der waar och staaltt Kaarrenn. 

3.
Lyddenn Kierstenn, 
[der] [waar] [och] [staaltt] [Kaarrenn]. 
Dy wor denom att thrette, 
huelckenn fierste haade haard. 

4.
[Att] [thrette]. 
hueelckenn fieerste haadde haar. 
Kieerstenn fierste haadde haar; 
huellckenn beest biyrdig waar. 

5.
Haade haar; 
huelckenn best biurdig waar. 
Kierstenn waar saa wenn enn møø, 
hynder bad saa rige beegle vnder øø. 

6.
Saa weenn enn møø, 
hynder bad saa rige beeglle vnder øø. 
Hynnder bad herttug Hyldeb[r]aand, 
kongenns sønn aff Engeland. 

7.
Hyldebrand, 
konggenns sønn aff Engellannd. 
Hand gaff hinder thett guld saa rød, 
hand kunde icke faa den wene møø. 

8.
Guld saa rød, 
hand kunde icke faa denn weene møø. 
Hand gaff hynder dy gulde-rynge smaa, 
hand kunnde icke aff thend iumfru faa. 

9.
Gulde-ringe smaa, 
hannd kunde icke aff thend iumfru faa. 
"Thaa skaall ieg hynnder med woldden thagge, 
men hun weell meg icke med errenn haffue! 

10.
Wolldenn thage, 
menn hun weell meg icke med errenn haffue!" 
Thett [stuod] saa y wynntter firre, 
thend iumfru thuorde icke till kierkenn ryde. 

11.
Wyntter fyrre, 
denn iumfru thuorde icke till kierkenn ryde. 
Thett wor om enn iylle-dag, 
till kieerkenn wyllde thennd speeddell kllaar. 

12.
Iulle-dag, 
tell kierckenn wyllde thennd speedell kllaar. 
Iumfruen ogg y grønenn lund, 
ther mødder hynder Hylldebrand y krannkenn stu[n]d. 

13.
Grønnenn lund, 
ther møødder hynnder Hylldebrand y krannken stund. 
Hand red seeg till heenggind karum, 
mynditt thenn iumfru, tog hynder y arum. 

14.
Hennggind karum, 
mynnditt thend iumfru, thog hynder y arum. 
Hand tog iumfruenn weed huydenn haand, 
hand bannd hynd till synn saadell-baanndd. 

15.
Huyddenn haannd, 
hand baannd hynnd tieell synn saaddelboond. 
Buode beecke och dybbe sigge: 
thed rydder Hyllde-brannd alld tillygge. 

16.
Dybbe sygge: 
thett rydder Hyllde-braand alld teellygge, 
thett wor alldder saa breed enn daam, 
thett Hyllde-brands ganger io offuer saam. 

17.
Breed enn daam, 
thett Hyllde-brandthis gaanger io offuer saam. 
Thett wor aldrig saa lyddenn en quest 
hun tog iog guldenn aff iumfruens brøst. 

18.
Lyddenn enn queest, 
hun tog ioo guldenn aff iumfruens brøst. 
Thett wor aldrig saa lyddenn enn ruod, 
hun stuod io bloddig y iumfrue[n]s fuod. 

19.
Lyddenn enn rodd, 
hun stuod io blodig y iumfruens fuod. 
Der thy kaam y grønnenn lund, 
der bad iumfruenn huille enn stund. 

20.
Grønnenn lund, 
der baad iumfruenn huille enn stund. 
"Icke saa weell ieg huille meed dieg; 
for du wilde aldrig tro-loffue meg! 

21.
Hwille meed dieg; 
for du wylde aldrig tro-loffue meg!" 
"Weelltt thu icke huylle med meg, 
y lyffue kaand ieg icke følge dieeg! 

22.
Huylle med meg, 
i lyffue kannd ieg icke følge deeg. 
Thu thaa mynn seerck saa bloddig, 
och før deenn till mynn muoder! 

23.
Saa blodig, 
och før denn tieell mynn muodder! 
Du beed hynnd bleeg och tuo hynnd vd, 
møde meg y-morgenn wed Strolsund! 

24.
Och tuo hynnd vd, 
møødde meg y-morgenn weed Strolsund. 
Thu bed hynd thuo och bleg enn huidd, 
kome y-morgenn och følgge mytt lygg! 

25.
Och bleg en huid, 
kome y-morgenn och føllge mitt lyg!" 
Hyldebrand nedder fraa ganger rand 
med gylltte biedseell y huiddenn haannd. 

26.
Ganger rannd 
med gylltte biedseell y huidenn haand. 
Hyllde-brannd feeck aldrig enn større quide: 
iumfruen døde alltt wed hans sydde. 

27.
Større quidde: 
iumfruenn døde alltt weed hans sydde. 
Hylde-brannd feeck aldrig enn større harum: 
iumfruenn dødde vdi hanns arum. 

28.
Større haarum: 
iumfruenn dødde vdi hanns arum. 
"Nu skaall ieg laadde thett koolde staall 
raade for skeell och skrøffte-maall! 

29.
Kallde staall 
raade for skeell och skrefftte-maall! 
Nu skall ieg laade thett koolde iaarnn 
slucke buode sorrig och hiartte[n]s harum! 

30.
Kollde iaarnn 
sluocke buode sorig och hiartens harum!" 
Hyllde-brand waar denn døø vuerdt, 
hand stuock seeg paa syn egen suardtt. 

31.
Død vweerdtt, 
hand stuock seeg paa syn eggen suerdtt. 
Hand saatte suerden y-mod en stienn, 
oddenn giorde hans hierte stuor mien. 
:: Y-huor langtt som y weell! ::