Blak og Ravn hin brune

1.
Hylldebrannd hannd synn søster bortt-gaff,
:: Vnder lyddenn. ::
hynnder tieell manggenn muoddig dag.
:: Ieg weed weell, huor denn iumfru er, der meeg bydder. ::
2.
Hunn bleeff bortt-gyffuen och ildde gyfft,
wed ald synn gleedde daa bleff hun skieeldtt.
3.
Om sønndagenn waar hun saa høffskenn brud,
om manddagenn bleff hun saatt y mørckenn bwrre.
4.
"Mynn herre, huad laadder y wydde meg,
imenn y laader saa bieendde meg?"
5.
"Tthett haffuer ieg att wyde deeg:
thu førrde icke nock gwld y gaardde tiell meeg."
6.
"Ieg førrde y etters bwrre
weell otte kyster fullde.
7.
Dy thuo waar fulde aff saabbeell och morrd,
thy tho waar fuldde aff dyrris-hornn.
8.
Tthy thuo waar fwlde aff huyddenn sølleff,
thy thuo waar fwld aff rødenn gwld.
9.
Ieg gaff edders faadder
gylltte ^[1]+4: I udg.: "graa ganngger och gylltte saaddell". saaddell och graa ganngger.
10.
Ieg gaff edders muodder
skaarlagenn rød till fuodde.
11.
Ieg gaff edders brodder
sneckenn vdj floude.
12.
Ieeg gaff edder søster
røde guld y ^[2] +1; burde vel hedde: for sytt. sytt brøste.
13.
Ieg gaff edders guode hoffmend
skiortter smaa, waar huidde som bienn.
14.
I haffdde aldrig saa lyddenn enn mord,
ieg gaff hinder io syllcke tiell synn haard.
15.
Mynn herre, huad laader y wyde meg?
och huy lader j saa bynnde meg?"
16.
"Tthett haffuer ieeg att wydde dieeg:
dynn brødder dy sluo mynn faadder fraa meg."
17.
"Ieg matte der slett inthett y wollde,
thett mynn brøder wore bløffuen saa bollde.
18.
Tthett feeck y for edders faadders død:
syuff thønder sølleff och guld saa rød.
19.
Mynn herre, huad laader y wydde meg?
huor-for laader y saa bynnde meg?"
20.
"Dett haffuer ieg att wydde theeg:
thu kaamst icke møø y bwrre till meeg."
21.
"Saa hieellpe meg Gud aff alle mynn nød,
som ieg kaam y mynn brwddeseeng møø!
22.
Herre Gud løsse saa weell mynn harum,
som ieg kaam møø y eeders arrum!"
23.
"I dag skaalltt dw seedde innde,
i morgenn skalltt thu brindde."
24.
Der saad hun saa lenng[e],
teell hun hørrde raffuens wennge.
25.
"Hør du nu, raffuenn hynn bruue: ^[3] I udg.: "brune".
kaandtt thu thend weegtter ^[4]+1: I udg.: "weeg teell Thuoonne". ^[5]+1: Den i Texten foretagne Forandring er støttet paa den isl. og færøiske Tradition. Sammenligne vi hermed isl. Opskr. C's: /Heyrðu það, hrafninn brúni://kanntu veg til Túna?/ og det færøiske: /Hoyr táð, fuglurin brúni://kantu bera boð til Túna (Túnoy, Dúnoy)?/ saa kunne vi ikke vel tvivle om, at jo vort Thuoonne i V. 25 er = Tuone i V. 27 (som i de senere Afskrr. er blevet til Tønne) dvs. Stedet, hvor Hildebrand bode, og at da det foregaaende weegtter er læst eller hørt fejl for "veg til"; og saaledes have vi her det mærkelige Tilfælde: efter en islandsk Optegnelse, der næppe er ældre end fra dette Aarh., at kunne restituere en 300 Aar ældre dansk. Tune som Stednavn er vist det rette, forskjelligt fra Intetkjønsordet tún dvs. Hjemmemarken ved en Gaard; skjøndt saaledes synes det opfattet i den norske Tradition (Landst. Nr. 57, V. 26. 45): "han ber meg best otor tóni", "korpen settist han neð pá tón", samt i isl. A (11-12): "ekki ber eg þín boð i tún". For Tune som et bestemt til Visen knyttet Stednavn vidner ogsaa den svenske Tradition, hvor det ligeledes findes, skjøndt fra Stedet overført paa dets Beboer, thi "herr Tune" er det traadt i Hildebrands Sted. thuoonne?
26.
"Iaa saa meend, ieg hannom weell kannd:
ieg waar saa lyddenn, der ieg hanom naam."
27.
"Wylldtt thu flyffue for meg tieell Tuone-by?
der buor alld mynn freendder y.
28.
Der buor faader och muoder,
mynn søster och mynn broder.
29.
Ieg gyffuer deeg ett rødde gwld-baand:
du berre mytt buod till Hylldebraannd.
30.
Ieg gyffuer theeg thett røødde guld-baann:
thu wildtt hannom sygge vd-aff mynn waande."
31.
"Huad skaall ieg med thett guld saa røde:
langtt heelder tager ieg mynn raffnne-føde."
32.
"Raffuen-lild, wildtt thu flyffue for meg,
mynn hiarris ^[6] I udg.: "harris". ^[7] hiarris er Skrivfejl foranlediget ved det følgende: hiartte. hiartte saa gyffuer ieg thieeg."
33.
"Neye saa mend, ieg icke weell,
for-vddenn ieg faar hans øggenn tieell."
34.
"Dw flyff bortt, raffuen-lyld, om dw wildtt:
du skallt weell faa hans øggenn teell."
35.
Raffnenn sluo synn wynnger
offuer thrinde konnge-rygge.
36.
Raffnenn flyuer y stuoffuen ind,
som Hyldebrann drecker denn klaarre wynn.
37.
"Hør thu thett, vnge Hylldebraand:
dynn søster seedder bunden y haarden baand.
38.
Tthu seeder her och drecker wynn:
y morgenn daa breender dy søster dynn."
39.
Hylldebrannd sprang offuer bredenn borrd:
denn kllaarre wynn paa guolditt stuod.
40.
Hylldebraand gaar y staalde,
hand skuodde thy fuollerr allee.
41.
Hand skuodde denn brune, hand skuodde denn graa,
men Black lagde hand gyltte saaddell paa.
42.
"Black-lyllde, willdtt dw beerre meeg?
thaarskenn hueedde saa gyffuer ieg dieeg."
43.
"Saa giernne daa wylde ieg beerre deeg,
om dw wilde icke nøffne meg."
44.
Hylldebrannd saatte seg paa Black synn bag,
saa reendde hand offuer denn saalltte hauff.
45.
Denn thyd hand kaam der meette paa sund,
daa neffnid hand Black y kranckenn stunde.
46.
Black hand saam till laande,
men Hylldebrand saanck tilbuondde.
47.
Iumfruenn staar paa tynnge,
der hørde hun Black-lyld skrynny.
48.
"Nu hørrer ieg Black y kranckenn stund,
mynn broder leegger sunckenn paa haffsenns buonde."
49.
Black-lyld leebb att tyngenn frem:
haand suo synn søster bonndenn staanddenn. ^[8] I udg.: "staand". ^[9] staanddenn, kunde vel forklares som Tillægsform, men er dog nok Skrivf.
50.
Black-lyld ind paa tynngenn sprang:
thy rømett for hanom buode quinde och mand.
51.
Black-lyld sluo, och raffnenn hog:
thy stuod y hunddertt maannde bluod.
52.
Black-lyld sluo, hand wor saa threett:
hand stuod y mande-blod saa røtt.
53.
Hand thog synn søster paa synn bag:
hand gyck aff thiengenn, hand waar saa spaag.
54.
Tther thy kaam till straande,
Hylldebrand stuod paa saannde.
55.
Well-komenn, lyddenn Kierstenn, kerre søster mynn,
huy blegner deeg dynn rosens-kynnd?"
56.
"Fordy blegner meg myn rosens-kynder,
for ieg waar langtt fraa muoder mynn.
57. ^[10] V. 57-58, have maaske deres rette Plads som i de færøiske Opskrr.: i Visens Begyndelse.
Ieg raader nu huer daannemand:
gyfftte aldrig synn bønn till fremede laannd.
58.
Weell faar dy buod sølleff och guld:
dy er dog weed all deris gledde skyld."
59.
Hylddebrand klaper hynder weed huidenn kynd:
"Thu sørgge icke, kierre søster mynn.
60.
Mynn kerre søster, for-laad meg wrede:
thend sorig thend haffuer ieg wolditt deeg."
61.
Tthett meelltte Black-lild, som hand stuod:
"Du mynnde meg nu, myn søster guod!
62.
Lydenn Kierstenn, wiltt thu mynndde meeg?
saa giør du och meed raffuen-lild meed!"
63.
Saa gladellig mynnditt hun denom for dierris muond:
saa bleff dy frellsitt y same stunde.
64.
Hun myndditt denom buode med willy guod:
dy bleff till hynndis brødder, thy huoss hynd stuod.
65.
Dy thuog hynnder daa alle vdj derris arum,
:: V[nder] l[yddenn]. ::
forsuondenn er nu buode angist och harum.
:: Ieg weed well, huor denn iumfru er, der meg bydder. ::

Den ældste danske viseoverlevering