Fattig Jomfru giftes

1.
Sttalltt Ellenns-borig seeder offuer droning borrd,
hun haffuer saa guode laader:
"Wilde here Peedder giffue meg synn thro,
herre Gud giffue meg den naade."
:: Saa løffuer wy med erren. ::
2.
Dett suaridtt danske droning,
och saa tuog hun paa:
"Du thy quer, staallttenn Elenns-borrig,
och sig du icke saa.
3.
Du thye quer, staallttenn Engeeborig,
alltt med dynn stuore ord;
spør [thett] herre Peeder,
hand spotter deg offuer kongens borrd."
4.
Dett suaridtt stalltt Ellennboriig
ett ord med tuogtt och sinnde:
"Her Peedder hand spaatter rett alldrig meg
eller nogen godtt quindde."
5.
Dett suaridtt dannske dronning,
och saa tuog hun opaa:
"Ieg skaall eders wennskab att-skieelle,
alltt om ieg løffue maa."
6.
Dett wor danske droning,
thaaller till suenne thuo:
"Y bedder stalltt fru Mettelild
y stoffuenn ind for meg gaa."
7.
Dett wor staalltte frw Mettelli[l]de,
hun ind aff dørenn threend;
thett wor danske droning,
hun recker hynder haanddenn igenn.
8.
"Hør y, stalt frw Meettelild,
ieg weell edder sigge stuor wuodde;
i beeder her Pedder, edders ieeneste sønn,
thro-loffuer icke denn faattig iunfru.
9.
Hyndis faadder er død, hynndis guods er ød,
seeg seelleff kaand hun icke leerre;
saamend wed, stalltte fru Meettelild,
hun skall icke hans kierist werre.
10.
Hand fuor meed hynder huerckenn slott eller leen
och ingen guodde gaffue;
saa mend weed, stalltte frw Mettelild,
hun skaal hanom icke haffue."
11.
"I haffuer tack, danske droning,
for edders stuor vmag;
ieg thacker eders nade ydmygelig,
for y wylde waare meg adtt.
12.
Weell mynn sønn meg lydde,
hun skaall hanom aldrig faa."
Saa monn<e> hun saa braadelig
ind for her Peedder gaa.
13.
"Her seedder thu, mynn keerre sønn,
er kleed y skaarlagenn smaa:
ieg haffuer thett for sanddingenn spuordt,
thu wellt throloffue den fattig iumfru.
14.
Hyndis guods er ødd, hyndis frennder er død,
seeg seelleff kand hun icke leere:
saa mend, her Pedder, myn ieneste sønn,
hun maa icke dinn kerrist werre."
15.
Dett suaridtt herre Peedder,
for hand haffde iumfruenn kieer:
"Dog guods och pending er faldenn hynd fraa,
dog haffuer hun hieeder och erre.
16.
Hyndis fader er død, hyndis guods er ød,
sieeg seellffuer leerr hun meed erre;
for hynders stuor dyd och ymygheed
sømer hynder enn rydder med erre.
17.
Ieeg wylde edder beedde, kerre muoder mynn,
y bliffuer hynder icke vund;
men aldrig skall y løffue den daag,
y skeeller wor hiarttens grrund."
18.
Sttalltt Ellindsborig lyde paa beegis dieris ord
vdj denn hyffue-loffts suaalle;
hindis hiartte thett luo, hyndis øgenn dy gred,
hun hørdde her Peedder saa taalle.
19.
Dett meelltte stallttenn Ellens-borig,
hun haffde her Peeder saa kieer:
"Skulde ieg eder nogenn tid om-berre,
ieg vilde aldrig gleedde meg merre."
20.
Her Peeder hand tuog hynder y synn arum
med tuogtt och møgenn erre:
"Ieg wilde thett icke for myn femtten buo,
och sie hynnder ienn synn greedde."
21.
Hannd thuog hynnder leestelig y synn arum
med tuogtt och møgenn erre:
"Och waar ieg ind enn kongens sønn,
daa skulde y were myn keerre."
22.
Thack haffue heerre Peedder,
hand liude icke synn muodirs ord:
maanitzsdag der-eftter kaam,
luod hand sytt brølup buo.
23.
Nu suoffuer sttalltenn Ellens-borig
vdj her Pedders arum;
thett wor hans keere muoder,
hun døde vd-aff den haarum.
24.
Nu leeger staalltte frw Meettelild
op vnder suortten moldtt;
nu gaar staallttenn Ellinds-borig,
haffuer altt hyndis gods y wolld.
:: Och nu løffuer dy buode med errenn. ::

Den ældste danske viseoverlevering