Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 152
Side: 200 v
Titel: Fattig Jomfru giftes
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 496 C IX 19-20
Kommentar: -


1.
Sttalltt Ellenns-borig seeder offuer droning borrd, 
hun haffuer saa guode laader: 
"Wilde here Peedder giffue meg synn thro, 
herre Gud giffue meg den naade." 
:: Saa løffuer wy med erren. ::

2.
Dett suaridtt danske droning, 
och saa tuog hun paa: 
"Du thy quer, staallttenn Elenns-borrig, 
och sig du icke saa. 

3.
Du thye quer, staallttenn Engeeborig, 
alltt med dynn stuore ord; 
spør [thett] herre Peeder, 
hand spotter deg offuer kongens borrd." 

4.
Dett suaridtt stalltt Ellennboriig 
ett ord med tuogtt och sinnde: 
"Her Peedder hand spaatter rett alldrig meg 
eller nogen godtt quindde." 

5.
Dett suaridtt dannske dronning, 
och saa tuog hun opaa: 
"Ieg skaall eders wennskab att-skieelle, 
alltt om ieg løffue maa." 

6.
Dett wor danske droning, 
thaaller till suenne thuo: 
"Y bedder stalltt fru Mettelild 
y stoffuenn ind for meg gaa." 

7.
Dett wor staalltte frw Mettelli[l]de, 
hun ind aff dørenn threend; 
thett wor danske droning, 
hun recker hynder haanddenn igenn. 

8.
"Hør y, stalt frw Meettelild, 
ieg weell edder sigge stuor wuodde; 
i beeder her Pedder, edders ieeneste sønn, 
thro-loffuer icke denn faattig iunfru. 

9.
Hyndis faadder er død, hynndis guods er ød, 
seeg seelleff kaand hun icke leerre; 
saamend wed, stalltte fru Meettelild, 
hun skall icke hans kierist werre. 

10.
Hand fuor meed hynder huerckenn slott eller leen 
och ingen guodde gaffue; 
saa mend weed, stalltte frw Mettelild, 
hun skaal hanom icke haffue." 

11.
"I haffuer tack, danske droning, 
for edders stuor vmag; 
ieg thacker eders nade ydmygelig, 
for y wylde waare meg adtt. 

12.
Weell mynn sønn meg lydde, 
hun skaall hanom aldrig faa." 
Saa monn<e> hun saa braadelig 
ind for her Peedder gaa. 

13.
"Her seedder thu, mynn keerre sønn, 
er kleed y skaarlagenn smaa: 
ieg haffuer thett for sanddingenn spuordt, 
thu wellt throloffue den fattig iumfru. 

14.
Hyndis guods er ødd, hyndis frennder er død, 
seeg seelleff kand hun icke leere: 
saa mend, her Pedder, myn ieneste sønn, 
hun maa icke dinn kerrist werre." 

15.
Dett suaridtt herre Peedder, 
for hand haffde iumfruenn kieer: 
"Dog guods och pending er faldenn hynd fraa, 
dog haffuer hun hieeder och erre. 

16.
Hyndis fader er død, hyndis guods er ød, 
sieeg seellffuer leerr hun meed erre; 
for hynders stuor dyd och ymygheed 
sømer hynder enn rydder med erre. 

17.
Ieeg wylde edder beedde, kerre muoder mynn, 
y bliffuer hynder icke vund; 
men aldrig skall y løffue den daag, 
y skeeller wor hiarttens grrund." 

18.
Sttalltt Ellindsborig lyde paa beegis dieris ord 
vdj denn hyffue-loffts suaalle; 
hindis hiartte thett luo, hyndis øgenn dy gred, 
hun hørdde her Peedder saa taalle. 

19.
Dett meelltte stallttenn Ellens-borig, 
hun haffde her Peeder saa kieer: 
"Skulde ieg eder nogenn tid om-berre, 
ieg vilde aldrig gleedde meg merre." 

20.
Her Peeder hand tuog hynder y synn arum 
med tuogtt och møgenn erre: 
"Ieg wilde thett icke for myn femtten buo, 
och sie hynnder ienn synn greedde." 

21.
Hannd thuog hynnder leestelig y synn arum 
med tuogtt och møgenn erre: 
"Och waar ieg ind enn kongens sønn, 
daa skulde y were myn keerre." 

22.
Thack haffue heerre Peedder, 
hand liude icke synn muodirs ord: 
maanitzsdag der-eftter kaam, 
luod hand sytt brølup buo. 

23.
Nu suoffuer sttalltenn Ellens-borig 
vdj her Pedders arum; 
thett wor hans keere muoder, 
hun døde vd-aff den haarum. 

24.
Nu leeger staalltte frw Meettelild 
op vnder suortten moldtt; 
nu gaar staallttenn Ellinds-borig, 
haffuer altt hyndis gods y wolld. 
:: Och nu løffuer dy buode med errenn. ::