Hustru og Slegfred

1.
Her Iffuer aff Lunde
hand feste synn iumfru y saa kranckenn stundde.
:: Dett wolder mynn eggenn rose: min hiartte haffuer ey rouff. ::
2.
[Aff] [Lunde]
[hand] [feste] [synn] [iumfru] [y] [saa] [kranckenn] [stundde].
Hand feeste hynder medt saa møgle erre:
och saa luod hand synn brøllup giøre.
3.
Saa møggenn erre,
saa luod hand synn brøllup giørre.
Denn føste natt, dy samell suo,
daa bleff hun medt thi søner thuo.
4.
Dy samell suoff,
daa bleff hun med thi sønner thuo.
Hanns sleffreed-wyff hun giordde dett saa:
att hun skulde aldrig børrnne faa.
5.
Hun giorde thett saa,
att hun skulde alldrig bønne faa.
Hun skulde aldrig bønen fødde,
imen hun war paa den ^[1] I udg.: "denne". ø.
6.
Børnenn fødde,
imenn hun war paa denn ^[2] I udg.: "denne". ø.
[Di] [førgitiuffue] [vgger] [forgangen] [war]:
[stalt] [Mettelild] [tager] [till] [at] [lange] [saa] [saare].
7.
[For-gangene] [war],
[stalt] [Mettelild] [tager] [till] [at] [lange] [saa] [saare].
Dy fulde hynd vd, thy fulde hynd innd:
menn icke daa bleff hyndis pinne dess mindde.
8.
Vd och innd,
menn icke daa bleff hyndis pinne diess minde.
"Men ieg kand huerkind løffue eeller død:
daa fører meg dyd, som y hientte meg møø!
9.
Løffue eller død,
daa fører meg dyd, som y hientte meg møø."
Her Iffuer hand tuog hynder y synn arum:
"Och y toller huerckind ganger eller karum."
10.
I synn arum:
"Och y thaaller huerkind ganger eller karum."
"Imend ieg kaand icke kaarmen lydde,
thaa well ieg paa mynn fuod hynd-skridde.
11.
Kaarmenn lyede,
paa mynn fuod weell ieg hyen-skridde."
Bortt gick stalltt Meettellild, enn rosse saa rød:
hynder fuld buodde fruer och møørr.
12.
Enn rose saa rød,
hynder fulde buode fruer och møørr.
Frw Giøreell hun vd aff wyenduett suo:
hun suo synn datter y lundenn gaa.
13.
Wenduuett suo:
hun suo synn datter y lunddenn gaa.
"Weell wuorde meg alle mynne stundde!
ieg sieer mynn daatter y rosenns-lund. ^[3] I udg.: "rosenns-lunde".
14.
Mynn stundde,
ieg sier myn datter y rosens-lund." ^[4] I udg.: "rosens-lunde".
"Sleett inthett tha thør y gleedde edder:
for ald denn ynnck, y maa siee paa meeg.
15.
Gleedde edder,
for ald denn ynck, y maa siee paa meeg."
Bortt gyck frw Giøreeld, enn frwe saa guod:
och saa gyck hun synn datter imuod.
16.
Enn frue saa guod,
och saa gyck hun synn datter imuod.
"Weell-komenn, stalltte Meettelild, datter mynn!
huy komer du saa gangind hyd?
17.
Datter mynn,
huy komer du saa gangind hydd?"
"Tthett war myn here hans største harum:
thett ieg tholde huerkind ganger eller kaarum.
18.
Sttørste harum,
thett ieg tholde huerkinnd g. ^[5]+2: I udg.: "ganger eller kaarum". ^[6]+2: ganger eller kaarum, er her glemt, men over Lin. er tilskrevet: g. e. k. e. k."
Hyndis thieenste-møø hun suaredtt ett ord:
"Hans sleeffred-wyff haffuer hynder forgiordtt."
19.
Suaridtt ett ord:
"Hans sleeffred-wyff haffuer hynder forgiordt.
[Hun] [haffuer] [hinder] [for-giordt] [saa]:
[at] [hun] [skulle] [aldrig] [barnedt] [faae].
20.
[For-giordt] [saa],
[at] [hun] [skulle] [aldrig] [barnedt] [faae].
[Det] [hun] [skulle] [aldrig] [barnedt] [føde],
[i-mens] [hun] [war] [paa] [denne] [øe].
21.
[Barnedt] [føde],
[i-mens] [hun] [war] [paa] [denne] [øe]."
"[I] [tender] [nu] [op] [liusset] [brat]!
[her] [will] [icke] [soffuis] [i] [denne] [nat].
22.
[Op] [liusset] [nu] [brat],
[her] [will] [icke] [soffuis] [i] [denne] [nat]."
Thi sluo offuer hynd skaarlagenn-skieend:
saa fulde thy hinder y fruerstuoff ind.
23.
Skaarlagenn-skiend,
saa fuldde thy hyndder y fruerstuoff ind.
Dy baar ind thy bollster bllaa: ^[7] L. 3-4; skulle først komme efter Textens V. 26, L. 1-2.
dy giordde staalt Mettelilds senng der-paa.
24.
Bolster blaa, ^[8] L. 1-2; skulle først komme efter Textens V. 26, L. 1-2.
dy giorde stalt Meettellilds seng der-paa.
"Y recker nu op a ^[9]+1: I udg.: "alle". alle edders haand:
beedder herre Gud løsse mynn haarde boonnd!
25.
Edders haand,
beedder herre Gud løsse mynn haarde boond!"
"Dw wer selliff wed en fuld-guod thrøst!
dynn haarde boond bliffuer fuld weell løst.
26.
Enn fuld-guod thrøst,
dynn haardde boond bliffuer fuld weell løst."
Thett skieede vdj thennd saame dag:
staalt Meettelild føøde thi sønner smaa.
27.
Saame dag,
staalltt Meettellild fødde thy sønner smaa.
Stalltt Mettelild thaaller till synn muodder daa:
"Y laadder myn herre denn thyyding faa!"
28.
Muodder daa:
"Y laadder mynn heerre denn thyding faa!"
Heer Iffuer hand ind aff dørrenn threend:
staltt Mettelild recker hanom hanndenn igenn.
29.
Dørenn threennd,
stalltt Mettellild reecker hanom haandenn igeenn.
"Y wer weell-kommenn, kieerre herre myn!
kerre muoder, ladder hanom mynn sønner siee!
30.
Herre mynn,
keerre muodder, laader hanom mynn sønner siee!"
Her Iffuer tog dennom y syn arum: ^[10] I udg.: "faffuenn".
"Och loffued werre wor heeris naffuenn!"
31.
I synn arum: ^[11] I udg.: "faffuen".
"Och luoffuett werre wor herris naffuen!"
For ald denn gleedde her Iffuer feeck: ^[12] L. 3-4; Saal. som Linierne staa kunne de ikke vel lægges Hr. Iver i Munden, men maa opfattes som en selvstændig Sætning: For være lig thi, og her Iffuer Forsætningens Hovedord.
thett staltt Mettelild till synn muodder gyck.
32.
Her Iffuer fieck,
thett stalltt Meettelild till synn muoder gyck.
"Loffuett werre Gud, deeg frelste aff harum!"
Saa tuog hand stalltt Meettelild y synn arum.
33.
"Freelste aff harum."
Saa tog hand stallt Mettlild i synn arum.
Hand gaff stalltt Meetteld ^[13] I udg.: "Meettelild". thett guld saa rød:
synn sleffred denn luod hand brindde y glød.
:: Thett woolder y meg, en rose: mytt hiartte haffuer ey ruo. ::

Den ældste danske viseoverlevering