Hin rige Valravn

1.
Kongenn och hynnd riige Wall-raffuenn
dy drock mød y Købenn-haffuen.
:: Saa wyde som løffuen vdsprenger. ::
2.
Thy drock mød och klarenn wynn:
Wallraffuen hand feste hind lidenn Kierstinn.
3.
Kongenn hand rider till lantzsting:
hand biuder dy danske y lieding.
4.
Hand biuder vd firre, hand biuder vd fem:
hind rigge Wall-raffuen skuld følge dem.
5.
Hand biuder vd firre wiee fraa by:
hynd rigge Wal-raffuen skulde følge dy.
6.
Iumfruenn stander wed borige-led:
hun thaalde dy kongenns mend, som dy red.
7.
Hun tollde well firre, hun thollde well fem:
men ike daa war Wallraffuen med dem.
8.
Hun tholldee well otte, hun thollde well ny:
men ycke daa war Wallraffuen med dy.
9.
Saa ryder hand selleff kongenn saa fryde-fulld:
hand førde enn kronne aff rødde guld.
10.
Och saa rider och hynd rige Wellraffuen:
hand thog den iumfru y synn arum. ^[1] I udg.: "faffuen".
11.
Wellraffuen hand rider till stranden vden lieeg:
sorigen giorde hans kinder bliege.
12.
Well-raffuenn hand syder inden skibs-bordtt:
hand saad der thre daage, hand thalde ike en ord.
13.
Thett melltte daner-kongenn y fremer-staffuenn:
"Huy sørger thu saa, hynd rige Waldraffuenn?
14.
Thu skiemptte theg med dynn forgylltte lud!
liden Kersten hun bliffuer rett alldrig dynn brud.
15.
Thu skiempte med ditt guode guld-neste!
ieg well haffue denn iumfru, der du haffuer fest."
16.
Wallraffuen sende hynder ett lønlig buod:
"Thu bed thend iomfrw holde sinn thro!"
17.
Wallraffuenn hand war saa dydefuld:
hand sende den iumfrw enn kronn aff guld.
18.
Daanner-konngen hand mellte enn wredellig ord:
"Y kaaster Wall-raffuen for skibs-bord!"
19.
Lennge stuod kongenn och suo der-paa:
Wallraffuen thog denn styg, till buonden luo.
20.
Konngenn hand thaaller till styrismand:
"Du seglle hiem for mynn egenn land!"
21.
Thy kaaste dierris acker paa huidenn saand:
kongen thrend selleff først y land.
22.
Iumfruenn stuod wed borig-leed:
hun tooelde dy kongenns mend, som dy red.
23.
Frem saa red da alld denn skaare:
hun kunde icke bliffu<e> Wallraffuen warre.
24.
Frem rider kongenn y skarllagen-skiend:
hand klaper de<n> iumfrw weed huyden kiend.
25.
"Enn kronne aff gulld den skall y berre,
om y well werre mynn hiarttens-kerre."
26.
Tthett melltte denn iumfrw med rosens-kiend:
"Valraffuen hand er allerkereste mynn."
27.
"I thør slett inthett effter hanom tra:
Wallraffuen er sunckenn for bylle saa bllaa."
28.
Thennd iumfru hun gred, och hender hun sluo:
saa sørglig gaff hun kongen synn throff.
29.
Danner-konngenn thog denn iumfrw y syn arum: ^[2] I udg.: "faffuen".
hand gaff hynder guld-kronn och droninge-naffuenn.
:: Saa wyde som løffuen vdspringe. ::

Den ældste danske viseoverlevering