Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 149
Side: 197 r
Titel: Herr Ebbes Døttre
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 194 Aa IV 123-124
Kommentar: IV 127-129a
Generelle oplysninger: Det første af de to Navne synes at maatte henføres til oldn. Brynjólfr; til det andet veed jeg intet tilsvarende. (Skálmólfr, Skildólfr?).
Omkvæd. Den rette Læsemaade er formodenlig: Saa listelig de fore.


1.
Her Brynelld och her Skeenelld 
thy luo dennom vnnder ø: 
saa sterrcke daa waar dieris drøme 
om thuo saa weenne møø.
[1] I udg.: "møør".
 
:: Saa løstelig paa iorrddenn. ::

2.
Tthett wor herre Brynelld, 
hand wogner om myde-natt: 
vd-aff synn sterrcke drøme 
sygger hand saa offuer-braatt. 

3.
"Ieg
[2] I udg.: "Mig".
drømtte, thett ieg skullde ryde
 
freem for Ebbis gaard: 
hand
[3] I udg.: "mynn".
ganger sluo meg vnder seeg,
 
hand leeb till wyldenn stuod. 

4.
Derr bleeff wuod mynn kiorttell 
och saa mynn kaabe blaa: 
vdde stuod Ebbys døtter thuo, 
thy spaatt
[4]+1: I udg.: "spaattet".
thett meg for haad."
 

5.
"Hør thu thett, mynn kieerre broder, 
och wyll thu lydde mynn raad, 
thaa well wy ryde till Ebbis gaard 
och locke hanns datter
[5] I udg.: "døtter".
for haadt."
 

6.
Tthett suaritt heer Skieenelld, 
hannd raade fast beedde[re] raad: 
"Byder wy, till thieris faader komer hieem! 
for erre weell wy denom faa." 

7.
Tthett suaridtt her Bryneld, 
och hand war
[6] I udg.: "stod".
iarne-kled:
 
"Wussen wordtte thu brodder mynn, 
nar
[7]+5: I udg.: "menn du skulle vorde saa red".
est du wuorden saa rred.
 

8.
Tther er ingenn hieme, 
for-vddenn enn lydenn smaa-dreng: 
worre hannd end fuld-woxenn, 
hand giorde oss ingenn mienn." 

9.
Her Brynelld och her Skieeneld 
tthi reed y Ebbis gorrdt: 
vdde staar hans døtter thuo, 
thy børstett
[8] I udg.: "børste".
thierris fauer haarr.
 

10.
"Heell
[9]+1: I udg.: "Hører".
[10]+2: Heell staar y, maa være en Skrivfejl i det Hdskr., fra hvilket alle Afskrr. stamme, da denne Læsemaade er uforenelig med den i Texten beholdte Form af L. 2.
staar y, Ebbis døtter thuo,
 
alt huad ieg siger etter:
[11] I udg.: "eder".
 
er edders faader hieme? 
y døller thett inthett for meg!" 

11.
"Mynn faadder er icke hieme, 
mynn muoder er aff by: 
heer Brynelld och her Skieeneld! 
huy spør y att dy?" 

12.
Her Brynelld thog thend elldste 
alltt vnder synn skaarlagenn-skieennd: 
her Skieenelld tog theend yngeste, 
thy fuldis y hyffuelofftt ind. 

13.
[12] Verset mangler ganske.
[Dy] [fulde] [thennom] [offuer] [then] [høge-lofftz] [brou] 
[och] [offuer] [thenn] [høge-lofftz] [thillie]: 
[inden] [thenn] [høge-lofftt] 
[der] [wold-tog] [di] [de] [klare] [lilier]. 

14.
[13] De isl. Opskrr. [A 14, B 14] have: Hun bar meira mein, hvilket ikke maa tydes: hun tog mest Skade, men: hun bar den mindre godt, tog den tungere, saa at hun overgav sig til passiv Fortvivlelse; medens den anden Søster, ikke mindre ærekjær, viste større Selvbeherskelse og vaktes til aktiv Energi. Dette vilde i Kæmpevise-Dansk kunne hedde: hun tog sig det mest til men, og et saadant Udtryk er da vel det oprindelige i Visen.
Tthett thaa meelltte thend ynggeste søster, 
aff sorrig och møggenn mieenn: 
"Gaar wy oss till mølle-daam, 
wy siuncher
[14] I udg.: "senker".
os nieedder med stieenn!"
 

15.
Tthett thaa suareede thend elldste søster, 
hun weeste fast beddere raad: 
"Blyffuer wy y wor faadders gaard, 
alltt som wor faadder oss baad!" 

16.
Ebby vd-aff Quieste 
hannd kaam fraa Rom och hieem: 
saa stercke daa waar dy tyddinng, 
och der hanom kaam igenn. 

17.
Tthett wor herre Ebby, 
hand innd aff
[15] I udg.: "att".
dørrenn threend:
 
thett wor hans keerre søster,
[16] I udg.: "høstru".
 
hun gaar hanom sørind igeenn. 

18.
"Sygg meeg, mynn keerre høstru! 
huad er her gangind till mieen? 
huy erre wor dørre aff hengseell løfftt, 
wor gaard meed heeste om-reend?" 

19.
"Fordy er wor dørre aff heengseell løfftt, 
wor gaard med heeste om-rend: 
her Brynelld och her Skieeneld 
haffuer giortt worre døtter stuor myeenn." 

20.
"Illde haffuer ieeg steed mynn Rome-riese 
och saa mynn Ørseell-feerdtt: 
skaall ieg nu for edders skyldd 
giorde
[17]+4: I udg.: "drage bryne og huase suerdtt".
meg meed dragen suerdtt!"
 

21.
"I skaall ickee for worre skylld 
drage bryne och hwase suerdtt: 
seelleff weell wy thett høffnne, 
om quindder maa were thett veerdtt."
[18] Saal. kun a (og i).
 

22.
Eebbis døtter aff Quieste 
thy erre saa horrde quinder: 
thy gaar ycke till afftteens-saang 
vddenn
[19]+2: I udg.: "vddenn".
thy haffuer draggenn suerd vnder skieennd.
 

23.
Ebbis døtter aff Queste 
dy løffuer meed sorrigenn thuong: 
tthi gaar denom y hyffue-lofftt, 
dy fødde dy sønner saa vngge. 

24.
Dy luod wogseett weegsee
[20] I udg.: "wrie".
 
och dy luod lysenn snoo: 
thett
[21]+1: I udg.: "imod".
wor Ebbis døtter [thuo],
[22] mangler.
 
dy skuldde till kierckenn gaa. 

25.
For daa gaar denn ynngeste, 
hun skieende alltt som guld; 
efftter gaar denn elldste, 
och hun waar sorrig-fuld. 

26.
Ebbis døtter af Quieste 
dy gaar y kierckenn ind: 
thy baar saa møgitt aff rødde guld, 
och suerd vndder skaarlagenn-skieennd. 

27.
Tthett meelltte her Brynells muoder, 
hun giorde der-aff stuor gamell: 
"Laader y nu dieese brøddere-høstru
[23] I udg.: "brøddere-høstruer".
 
staa y stuoll tillsamell!" 

28.
Tthett wor her
[24]+1: I udg.: "Ebbis".
Ebbis døøtter [thuo],
[25] mangler.
 
dy gynge tiell offers saammell: 
herr Brynelld och her Skieeneld 
dy giordde der-aff gaatt gamell. 

29.
Tthett thaa waar denn elldste, 
hun drog vd sytt suerd: 
saa wuo hun herre Skieemelld, 
denn død waar hand weell werrd.
[26] Saal. kun a (og i).
 

30.
Hun
[27]+1: I udg.: "Saa woge dy".
woo herre Skieenelld
 
denn
[28]+5: I udg.: "weed Marri kiercke-dørr".
død waar hand weell werrdtt:
 
hyndis
[29]+4: I udg.: "her Bryneld wed høye alter".
søster wuo herr Brynelld,
 
weed
[30]+2: I udg.: "dy naade hanom icke førr".
Marri kiercke-dørr.
 

31.
"Wy beeder eder, alle y guode folck, 
y rømer aff edders skaamell: 
y laadder nu theette brødderes-blod
[31] I udg.: "brøddere-blod".
 
rynde y kierkeen till-sammell!" 

32.
Hieem fuor Ebbys døtter thuo, 
meed
[32]+3: I udg.: "der dy haffde".
gleedde haffde thy høffnnett derris skaadde:
 
med sorrig monne stallttenn [fru]
[33] mangler.
Mettellild
 
kome synn sønner till graffue. 
:: Saa løstellig paa iorrdenn. ::