Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 147
Side: 195 r
Titel: Benedikt Knudsøns Fæstemø dør
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 455 Aa VII 512-513
Kommentar: VII 517a
1. | |
| Tthett waar Benndygtt Knudsenn, | |
| hand luo seg vnder øø; | |
| saa stercke waar hans drøme | |
| altt om saa wen enn møø. | |
| :: Med mynn iumfru wilde ieg løffue saa gladellig. :: | |
2. | |
| Tthett wor Benndygtt Knudsenn, | |
| hand wogner om mydy-naatt; | |
| vd-aff synn stercke drøme | |
| sygger hand saa offuer-braatt. | |
3. | |
| "Meg thøgtte, att mynn skaarlagenn rød | |
| och thend word wordenn suortt; | |
| thett hermelynn, der vnder saad, | |
| och thett waar skaaren buortt. | |
4. | |
| Meeg tøgtte, att mynne falcke graa [1] I udg.: "[tuo]". | |
| att thy word wordenn graa; | |
| thieeris wienger wor suøbtt y sylcke, | |
| thy for mynn fødder luo." | |
5. | |
| Alltt luo Bendigtt Knudsenn, | |
| hand thaalde synn stercke drøme; | |
| wagenn laauo hanns muoder, | |
| hun gaff thett weell y gieme. | |
6. | |
| "Tthett theeg tøgtte, dynn falcke thuo | |
| och thi waar worddenn graa, | |
| thett waalder, thend iumfru, thu haffuer kieer, | |
| thu kandt hynder aldrig faa. | |
7. | |
| Dett theeg tøgtte, dynn skaarlagenn rødt | |
| och thett word wordenn suortt, | |
| thett wolder, hun daglig sorig berr, | |
| och theend gaar aldrig bortt." | |
8. | |
| Ind daa kaam denn lyddenn smaa-dreng, | |
| waare kled y kiortteell huid: | |
| "Y staar op, Benddigtt Knudsenn, | |
| ieg weell edder tydding sygge. | |
9. | |
| I seeder her offuer thauffuelle-buord | |
| och lieeger med guld saa rød; | |
| stalltt Mettelild lieeger y hyffuelofft, | |
| hun er saa gaatt som død!" | |
10. | |
| Dett wor Bendigtt Knudsenn, | |
| beeder saadell ganger graa: | |
| "Allt skaall ieg ridde till Giøøde-mands gaard | |
| och siee, huor iumfru [Mettelild] maa!" | |
11. | |
| Tthett wor Beendigtt Knudsenn, | |
| hand kaam daa ryddenn y gaarde; | |
| vdde stuod herre Giødde-mand, | |
| suøbtt waar hand y mord. | |
12. | |
| "Hør du, Beendigtt Knudsenn, | |
| huy rider du y myn gaard? | |
| du weedst thett saa giørlig, | |
| myn huoff er paa thegg saar." | |
13. | |
| "Tthett ieeg haffuer loffuett edders daatter | |
| och giortt edder thett y-muod, | |
| thaa weell ieg giørre hynnder hieedder och erre | |
| och falde eder seelleff till fuod." | |
14. | |
| Hyndis muoder vd aff wynduett suoo, | |
| thett waar enn frue saa haard: | |
| "Her holder vde Bendigs Knudsenn, | |
| hand skaall icke kome løffuendis aff garde!" | |
15. | |
| Tthett meelltte staallttenn Mette-lild | |
| vdi synn største nød: | |
| "Maa ieg gaa till wyndueett och myn herre siee, | |
| førre ieg gaar till myn død?" | |
16. | |
| Tthett suaritt hyndis muodder, | |
| hun waar y hoffuen saa wred: | |
| "Rett aldrig løffuer du saa guoddenn dag, | |
| du skaalltt hanom med øggenn siee!" | |
17. | |
| Tther waar ynnck y fruerstuoffue | |
| och halleff mieere haarum: | |
| stalltt Mettellild dødde for synn søner smaa | |
| vdi synn muoders arum. | |
18. | |
| "Tthagger y nu hyndis sønner thuo, | |
| suøber denom y sylcke smaa: | |
| y laadder denom føllgge synn faadder aff gaarde, | |
| menn muoderenn icke løffue maa!" | |
19. | |
| Tthett meelltte Beendigs Knudsenn, | |
| stuor sorig haade hand y synde: | |
| "Saa mennd weed, staallttenn [2] I udg.: "staallttennn". fru Ingelild, | |
| edders hiartte er haarer ind stieenn!" | |
20. | |
| Togge thy Mettelild Giødemands-datter, | |
| lagde hynder paa lygge-baare; | |
| Bendigtt Knud-senn fieck thend hiarttellig sorrig, | |
| der hanom monne aldrig forgaa. | |
| :: Meed mynn iumfru wylde ieg løffue saa gladelig. :: |