Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 146
Side: 193 v
Titel: Ellenssønnerne hævne Fader
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 291 Ca V,2. 41-43
Kommentar: V,2. 52-53a


1.
Fru Ellind buor y Seellannd, 
hun er en frue seeleff:
[1] er en Misforstaaelse af sæl, lykkelig.
 
thett maa weell alle hyndis sønner luøffue, 
hun lerer denom alle saa weell. 
:: Fru Ellinde [och]
[2] +1; mangler.
[hun] kand raaden sigge. ::

2.
"Hør y thett, mynn kerre sønner! 
y-nar y ryder att gyllie: 
y loffuer edder alldrig encher eller møørr 
imod dieris freenders wyllige! 

3.
Wy waar ycke sødskynnd vdenn thuo, 
ieg och saa myn broder; 
myn faader satte meg y chloster ind, 
dødt saa war mynn muoder. 

4.
Ttha bad
[3] I udg.: "badtz".
meg etthtter kerre faader,
 
och hanom saa sagde ieg iaa; 
ieg spuorde icke mynn faader att 
och ingenn mynn frender till radt. 

5.
Dett wor daa mynn herre faader, 
myn løcke saa wylde hand spylde: 
hand gaff meg enn anden ryder, 
och ther-med giorde hand ilde. 

6.
Dett wor eders keerre faader, 
der hand dy tydenn fruo: 
hand fuor seeg tiell Rippe, 
denn saame ryder hand woo. 

7.
Der hand haffde wieett thend rydder, 
och kongen bleff hanom wreedt, 
saa fuor hand aff laanditt vd; 
thend første sorrig ieg feeck. 

8.
Saa wor hand borrtte y otte aar, 
saa kaam hand aater
[4]+1: I udg.: "acter igeen".
hieem;
 
saa baad hand danskenn
[5]+1: I udg.: "danske droning".
droningen
 
att førre seeg brudenn hieem. 

9.
Tack haffue danske droning, 
och hun waar meg saa guodt: 
saa førde hun meg vdj hans gard, 
som thett haffde weritt mynn muoder. 

10.
Wy worre samell y femttenn wyntter 
efftter beegis wor guode wilige; 
thend løffuer icke y werdenn till, 
oss hørdde ett ord att-skeelle. 

11.
Wy gynge y wor seeng om natt 
efftter beegis wor guode wilige; 
wy wogenede icke førre aff første søffuenn, 
før løffuen gyck offuer thy thyllie. 

12.
Hand klaapitt baarnitt weed huydenn kyend, 
i wuogenn som thett luo: 
Mynn hob er till dynn muor-broder, 
hand skeeller oss icke att saa!" 

13.
"Hørr y thett mynn kerre muoder! 
och sygger y oss thett saa: 
huad thaa hieeder thend rydder, 
ther osz tog faaderenn fraa?" 

14.
"Tthett thaa weell ieg giørre, 
ieg giører thett lige saa: 
thett wor eders enneste moor-broder, 
der etthtter thog faaderenn fraa!" 

15.
"Tthett wor ycke wor muor-broder, 
wy weell hanom ycke wor morbroder kaallde, 
menn hand haffuer tagitt oss faadderen fraa, 
och wolditt oss sorigenn alle!" 

16.
Suaritt thett Knud-lyld Ellinne-sønn, 
hand suaritt for denom alle: 
"Alltt skulde wy høffne wor faadders død, 
førind soollenn skieener offuer thy halle!" 

17.
"Hør y thett, mynne kerre sønner! 
huad ieg edder bedder: 
maa ieg meed edder rydde, 
y-naar y rydder dyd?" 

18.
Aff gaardenn reed thy feemthenn rydder, 
mand maa denom rette rydder kaalde; 
efftter reed stalttenn fru Ellinn, 
war muoder att denom alle. 

19.
Tthett wor herre Peder, 
och sieer hand vd saa wydde: 
"Hyssitt sieer ieg mynn søster-sønner 
och femthtenn rydder rydde!" 

20.
Tthett wor herre Peder, 
hand tog synn høstru y arum:
[6] I udg.: "faffn".
 
"Kyender meeg nu nogenn guode rad 
vdi woor heerris naffuenn!" 

21.
"Tagger y nu worre daane-suend, 
som reeditt haffuer wor heester; 
søgger y nu wor styeen-stuoffue, 
emeeden oss trenger nødd!
[7] I udg.: "mest".
[8]Hdskr.: nødd (jfr. 22,4).
 

22.
Tthager y nu worre danne-suend, 
som edditt haffuer eders buord;
[9] I udg.: "brød".
 
søgger y nu wor stienn-stuoffue, 
men os trenger miest."
[10] I udg.: "nød".
[11] Hdskr.: miest (jfr. 21,4).
 

23.
Vdde gyck staltte fru Mettelild, 
herre Gud løsse weell hindis waandde! 
tolleff aff hyndis døøtter for hynder gyck, 
den threttende haade hun y heenndde. 

24.
Meelltte thett sttalltte fru Meettelild, 
ther hun dy børn suo: 
"Thett maatte werre stuor seelle-waader, 
att thage eder faaderen fraa!" 

25.
Suaridtt thett Knud-lild Ellind-sønn, 
och suaritt hand daa saa: 
"Saa stuor daa waar denn seelle-waade, 
att thage os fadderenn fraa! 

26.
Wy waar buodde fllerre, 
och wy waar buodde saa smaa: 
thett worr saa stuor en seelle-wuode, 
att thage oss faaderenn fraa!" 

27.
Tthett suaridt Knud-lyld Ellinne-sønn, 
som hand wor y hoffuen saa wred: 
"Alltt pleeggitt hosbunndenn geesterne
[12] I udg.: "geeste".
att suaare,
 
och saa wor ryder-sieed!" 

28.
"Tthett huide sølleff, thett røde guld, 
thett biuder hand edder tieelbordtt
[13] I udg.: "tieel boedtt".
 
med huer thennd freende, wy haffuer, 
hand falder edder gerne till fuod!" 

29.
Tthett wor herre Pedder, 
hand vd aff wynduett suo: 
"Hør y thett, myn søster-søner, 
i-huad ieg edder bedder! 

30.
Hør y thett, mynn søster-sønner, 
y-huad ieg etter beeder: 
y weell [mig]
[14] mangler.
huerken<n> huog eeller slaa,
 
y-meddenn ieg thaaller meed edder!" 

31.
Tthett suaridtt Knud-lylle Ellinne-sønn, 
hand waar saa wred y hoffue: 
"Thett wilde du icke wor faadder luoffue, 
thett angerer meg ind-nu!" 

32.
Suaridtt thett staallttenn fru Ellinnd, 
hynndis sønner lydde hynnder saa weell: 
"Saa men, mynn keerre sønner! 
hand haffuer giortt buod for edders faaders seell. 

33.
Hand gyck seeg tiell Rom 
paa synn muodygg byeenn; 
hand haffuer biugett buodde kierker och kloster 
vd-aff denn mallmer-stieenn." 

34.
Suarede
[15] I udg.: "Suarett".
thett Knud-lyld Ellnne-sønn,
 
suaridtt hand daa saa: 
"Ycke weierr
[16] weierr eller wieer?
ieg mynn morbroder y-dag
 
for alltt thett guods, ieg haffuer!"
[17] I udg.: "aar".
 

35.
Ther wor gleede y herre Pedders gaard 
och halleff mieree gaamell: 
sødskind och thy sødskind-bønn 
thi waar daa komenn tiell-saamell. 
:: Fru Ellnne hun kaand raaden sygge! ::