Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 144
Side: 191 r
Titel: Den afhugne Haand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 199 Ac IV 158b-160
Kommentar: IV 156-158, 903a
Generelle oplysninger: c er ene om mange Læsemaader. V. 5 og 24 maa saaledes vistnok betragtes som vilkaarlige Indskud, endskjønt de ere saa vel holdte i Stilen, at de ikke i sig selv bære Uægthedens Præg; 5 er en overflødig Udvidelse af Textens 4, og 24 adskiller de to nøje sammenhængende og i alle andre Afskriftklasser paa hinanden følgende Vers 23 og 24. At c mangler Textens 17, er sikkert en uforsætlig Udeladelse.


1.
Tthett war Ebby hynnd vngge, 
hand haade thy døtter feem: 
fyrre daa haffuer hand maande-gyffuett, 
den femtte er iunfr
[1]+1: I udg.: "iunfru".
[2] Hdskr.: iunfr- | fru.
fru eend.
 
:: Thett er saa fuortt om suomerenn. ::

2.
Firre daa haffuer hand mande-gyffuett, 
denn femtte er iumfrw ennd: 
hun heeder iumfru Elluerronn, 
hun er denn weenist aff dem. 

3.
Dett wor herre Peeder, 
hand haffdde thy sønner thuo: 
thy locker saa mangenn staalltt iumfrw, 
thy gyffuer denom icke troo. 

4.
Tthett wor Lauy Peedersenn, 
hand beeder saadell heeste: 
"Wy weell ryde thiell Ebbis gaard, 
hand
[3] I udg.: "hans".
datter weell ieg geeste.
 

5.
[4] Dette vers findes kun i variant Ac.
Hand haffuer saa ween enn datter, 
hynder agtter ieg att gieeste: 
ieg loffuer hynd paa mynn chrestelig thro, 
ieg weell hynder alddrig feeste." 

6.
Dett wor Lauy Peedersenn, 
kaam der ryddenn y gaard: 
vd stuod stallttenn iumfru, 
hun børster synn fuffre hard. 

7.
"Her staar y, iumfru Elleuerronn! 
well y were mynn kieere: 
huerind fingger, ther y haffuer, 
thy skaall thett røde guld berre." 

8.
"Du ryd bortt, Lauy Peeddersenn! 
ieeg weell deeg icke thro: 
rett allddrig løffuer du saa guo en dag, 
du wold offuer meg skaltt faa. 

9.
Du lockitt staallttenn Blyddelild, 
du lagde hynder y dynn arum: 
huerind dag, thett østind daggis, 
daa ber hun for deg harum. 

10.
Du lockitt och staallttenn Ingelild, 
sorrig ber hun for deeg: 
du ryd bortt, Lauy Peeddersenn! 
denn sorrig heender aldrig meeg." 

11.
Lauy hand wende synn ganger om-kring, 
hand reed saa wred aff gaarde: 
"Løffuer wy nu buode y firre aarr, 
daa skalltt thu greedde fuld saarre." 

12.
Dett stuod saa y maanitt, 
och thett stuod saa y thuo: 
icke thuorde stallttenn iunfru 
bortt till kierkenn faarre. 

13.
Deett wor om enn paaske,
[5] kun c.
 
saa heellig waar den thyd: 
thett wor staalltte Elluerronn, 
hun wilde till kierkenn ridde. 

14.
Hynndis faader fiecke hynd suene feem, 
som hynder skulde wogtte och gieme: 
"Du skønndt deg, myn kierre daatter, 
snaarlig fraa kierckenn och hieem!" 

15.
Dett wor iunnfru Elleruerron, 
hun kaam y grønen lund: 
ther møødder hynd Lauy Peeddersenn 
vdj saa snartt en stund. 

16.
Dett waar Lauy Peedersenn, 
hand tuog hyndis heest y mylle: 
"Y wer weell-komenn, iumfru Ellnerronn!
[6] I udg.: "Elluerronn".
 
och her saa well wy huylle." 

17.
"Ryd bortt, Lauy Peeddersenn, 
och giørr meg ingen quidde! 
weelltt du meeg for erren luoffue, 
ieg weell deg iunfru bydde. 

18.
Mett vdj mynn faaders aabbell-gaard 
der staar en stieene-stuoff: 
der plier ieg och mynne meend 
huer natt y att suoffue. 

19.
Du bynntt dynn heest weed lynnde-quest, 
du gyck
[7] I udg.: "gack".
saa lestelig fram!
 
du lad thett icke mynn faadder hørre! 
hand kynder saa weell dyn gang." 

20.
"Hør thu, staallttenn Elluerronn! 
thu est enn rosenns-blome: 
laad du meg y affttenn ind! 
saa weeslig weell ieg kome." 

21.
Bortt reed staallttenn iumfru 
paa synn ganger graa: 
thett weell ieg for sandingenn sigge, 
saa hiarttelig hun luo. 

22.
Hieem kaam iumfru Elluerronn 
y synn faaders gaard: 
thett wor hyndis keerre faader, 
hand vde for hynd staar. 

23.
"Weell-komenn, mynn keerre datter! 
huy haffuer thu byd saa lennge? 
ieg fieeck deeg feem raske mend, 
som deeg skullde føllge hiem." 

24.
[8] Dette vers findes kun i variant Ac.
"I feeck meg dy suene feem, 
som meg skulde wogtte och gieeme: 
meg møtte Lauy Peeddersenn 
med XXX raske hoffmend. 

25.
Dett wolldtte meg Lauuy Peddersenn, 
hand reed meg ymod: 
herre Gud giffue hanom laster och skaam, 
och byee thett aldrig buod! 

26.
Hand bynder synn hest weed lynde-quest, 
hand gaar saa leestelig freem: 
i leeger daa waagenn, mynn keerre faader, 
och wogtter paa hans gang!" 

27.
For gyck iumfru Elluerroonn 
med tuogtt och fuore synde: 
efftter gyck hynndis faader 
med dragenn suerd vnder skynndde. 

28.
Syldig om denn affttenn, 
der røgenn den falltt paa, 
daa kaam Lauy Peeddersenn 
ryddenn paa ganger graa. 

29.
Hand bandtt synn heest wed lyndde-greenn, 
hand gick saa lestelig frem: 
wagenn luo hyndis faader, 
hand agthett saa weell hans gang. 

30.
Dett wor Lauy Peedersenn, 
hand klaper paa dørenn med skieend: 
"Thu staatt op, alder-keereste mynn, 
thu lad meg snarlig ind!" 

31.
"Inngenn haffuer ieg støffnne 
till mynn burre saatt: 
saa mend weed, Lauy Peedersenn! 
thu komer icke ind y natt." 

32.
"Welltt thu icke, staalltt Elluerronn! 
snarlig till dørren gaa, 
daa skaall ieg och mynne meend 
seellff løfftte døren aff." 

33.
Dett wor Lauy Peedersenn, 
hand løfftte dørenn aff: 
thett wor Ebby, hyndis faader, 
hand hog hanom haanden fraa. 

34.
Dett wor Lauuy Peddersenn, 
och hand sprang tiell syn heest: 
thett war iumfru Elluerronn, 
hun er en iumfru best. 

35.
Nu ryder Lauy Peedersenn, 
hannd haffuer icke for-vden en hand: 
och ind ber iumfru Elluerronn 
med erre synn iunfru-naffuenn. 

36.
Deett feeck iumfru Elluerronn, 
for hun holltt weell syn thro: 
hynde feeste ienn den gieueste suend, 
der wor y kong[en]s gaard. 
:: Thett er saa fuortt om suomerenn. ::