Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 143
Side: 189 v
Titel: Gralver Kongesøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 29 B I 377-378
Kommentar: I 383b + II 654a
Generelle oplysninger: Gr. bemærker, at B, for saa vidt som den skiller sig fra A, næppe er andet end en vilkaarlig, skjøndt gammel Bearbejdelse af den. - Dog synes mig Navnet "Stiernn-ffieeld" i Omkvædet at bære alt Præg af at være virkelig traditionelt. (Bugge.)


1
Dett wor Graller kongennsz[-]sønn, det var Gralver kongenssøn,
och beder hand saadell synn heeste: og beder han sadle sin heste:
"Ieg weell ridde till Sylliisborig, "jeg vil ride til Sylvisborrig,
hynd vnge frw Sienield att gieste." hin unge fru Signild at gæste."
:: For hind sttalten Sieneld vnder Stiernn[-]ffieeld. :::: for hin stolten Signild under Stjernfjeld. ::

2
Dett wor Graaller kongenns[-]sønn, det var Gralver kongenssøn,
hand rydder medtt thennd lydde: han rider med den lide:
møtte hanom thend lieede orum, mødte hannum den lede orum,
vdj gressen mone hand skrydde. udi græssen monne han skride.

3
"Alld dennd sttryd, och ther ieg kand, "al den strid, og der jeg kan,
och thend kome meg tiell guode: og den komme mig til gode:
ieg skall wiee thend lieede orum, jeg skal vej den lede orum,
der gulditt ber offuer syn buoe." der guldet bær over sin buge."

4
"Hør thu, Graller kongen[-]sønn, "hør du, Gralver kongensøn,
tthu est fød aff herer och førster: du est født af herrer og fyrster:
iche fichter thu med meg vdj dag, ikke fægter du med mig udi dag,
thu haffuer icke hiarttett vdj brystitt." du haver ikke hjertet udi brystet."

5
Suaritt thett Graaller kongen[-]sønn, svaret det Gralver kongensøn,
for ormen worr hand icke reed: for ormen var han ikke ræd:
"End well ieg fichte med thieg y dag, "end vil jeg fægte med dig i dag,
vardst thu ind tøsser saa stercker." varst du end tøsser så stærker."

6
Suaritt thett Graaller kongenn[-]søns heest, svaret det Gralver kongensøns hest,
hand stuod saa weel optømptt: han stod så vel optømt:
"Dw seett dieg vdj mynn gylltte saadell, "du sæt dig udi min gyldte saddel,
weell skaall ieg berre deg fram." vel skal jeg bære dig frem."

7
Dett wor Graaller kongenn[-]sønn, det var Gralver kongensøn,
hand drog vd Aadellring: han drog ud Adelring:
thett matte mand hørre saa langtt aff lieed, det måtte man høre så langt af led,
huor ormen skyfftte lyy om-krinng. hvor ormen skifte lyd omkring.

8
Tthy strydde y dage, thy stryde y thuo, de stride i dage, de stride i to,
tthend thridy dag till enndde: den tredje dag til ende:
thett wor Graaller kongen[-]sønn, det var Gralver kongensøn,
hand da ormen feeldde. han da ormen fældte.

9
Saa thuog hand thett orme-hoffuet, så tog han det ormehoved,
hand saatte thett paa synn spyd: han satte det på sin spyd:
saa rieed hand till Søllffuerborig, så red han til Sylverborrig,
hand bød stalltt Sieneld vd. han bød stolt Signild ud.

10
"Hell siedder y, stalltten Sienield, "hel sidder I, stolten Signild,
vdj etters skaarlagenn rød: udi eders skarlagen rød:
nu haffuer ieg wieett den lieede orum nu haver jeg vejet den lede orum
och skieeld edder weed den møøde." og skilt eder ved den møde."

11
"Haffuer y wieett denn lieede orem "haver I vejet den lede orum
och skieeldt meg weed den møø: og skilt mig ved den mød:
tha skaall i raadde offuer Sølborig da skal I råde over Sylborrig
och offuer mytt guld saa rød. og over mit guld så rød.

12
Haffuer y wieett denn lieede orum haver I vejet den lede orum
och skieeldtt meg wed thend harum: og skilt mig ved den harum:
thaa skaall y raade offuer Sølborig da skal I råde over Sylborrig
och suoffue vdj myn arum." og sove udi min arum."

13
"Weell y laade edder chrestenn, "vil I lode eder kristne,
buode y och alld edders rygge: både I og al eders rige:
ieg loffuer eder, staaltten Sieneld, jeg lover eder, stolten Signild,
ieg weell eder alldrig suyge." jeg vil eder aldrig svige."

14
Suaridtt thett stalttenn Sieeneld: svaret det stolten Signild:
"Thett err saa langtt der-fraa: "det er så langt derfra:
ieg weell meg alldrig chrestenn laade jeg vil mig aldrig kristne lade
thett stund ieg løffue maa." det stund jeg leve må."

15
Suarridtt thett Graller kongen[-]sønn, svaret det Gralver kongensøn,
hand luod seg fuld[-]weell tøcke: han lod sig fuldvel tykke:
"Gyffuer ieg enn hiening mynn thro y dag, "giver jeg en hedning min tro i dag,
daa skeer meg aldrig løcke. da sker mig aldrig lykke.

16
Ieg haffuer meg enn iumfru feest jeg haver mig en jomfru fæst
y øster-kongens rygge: i østerkongens rige:
ieg haffuer hynder loffuett myn chrestelig tro, jeg haver hender lovet min kristelig tro,
ieg well hinder aldrig suige." jeg vil hender aldrig svige."

17
"Nock
[1] maaskee: Nack, er Skriverens egen Rettelse for: Allt.
haffuer ieg buode gulld och sølleff
 
"nok haver jeg både guld og søllev
och der-tieell rideer och suenne: og dertil ridder og svende:
y faar buortt, Graaller kongenns[-]sønn, I far bort, Gralver kongenssøn,
y hiertter
[2] I udg.: "hientter".
edder thro igenn."
 
I henter eder tro igen."

18
Dett wor Graaller kongens[-]sønn, det var Gralver kongenssøn,
hand kaaste syn ganger om-krinng: han kaste sin ganger omkring:
"Haffuer guode[-]natt, stallttenn Sieneld, "haver godenat, stolten Signild,
ieg komer her alldrig igenn." jeg kommer her aldrig igen."

19
Dett wor Graaller kongen[-]sønn, det var Gralver kongensøn,
hands hest gyck alld y sprønng: hans hest gik alt i spring:
vdde stuod stalltten Sienelld, ude stod stolten Signild,
och hynder rand thaar paa kynnd. og hender randt tår på kind.

20
Dett wor Graaller kongensøn, det var Gralver kongensøn,
hand rider att wieen fram: han rider ad vejen frem:
der møødder hanom en ieette-grøffue, der møder hannum en jættegreve,
hand war buod wred och graam. han var båd vred og gram.

21
"Hell seell, Graller kongenn[-]sønn, "hel sæl, Gralver kongensøn,
meg løster med deeg at stride: mig lyster med dig at stride:
ingenn skaall fraa huer-anddree wygge, ingen skal fra hverandre vige,
førind ieenn haffuer laatt synn lyff." førend en haver ladt sin liv."

22
Suaridtt thett Graaller kongensønn, svaret det Gralver kongensøn,
hand wor y hoffuen saa fry: han var i huen så fri:
"Ieg løster meed deeg att fechtte, "jeg lyster med dig at fægte,
men meg wyndis lyff." men mig vindes liv."

23
Tthy fechttis y dage, dy fecthis y thuo, de fægtes i dage, de fægtes i to,
den thrydy dag till quelde: den tredje dag til kvælde:
daa gaff Gud hanom lyckenn saa guod, da gav Gud hannum lykken så god,
och thett hand ieetten feeldde. og det han jætten fældte.

24
Tthett wor Graaller kongensønn, det var Gralver kongensøn,
reed tiell stalltt Sieneld igenn: red til stolt Signild igen:
vdde stuod stallttind Sieenild, ude stod stolten Signild,
stuor sorig haffde hun y synde. stor sorrig havde hun i sinde.

25
"Her staar y, staallttenn Sieenild, "her står I, stolten Signild,
vdj eedders skaarlagen-skind: udi eders skarlagenskind:
well y ind nu lade eder chrestne vil I end nu lade eder kristne
och blyffue aller-kereste myn?" og blive allerkæreste min?"

26
"Sttaar aff edders heeste, Graaller kongens[-]sønn, "står af eders heste, Gralver kongenssøn,
ieg gyffuer edder thro meed haand, jeg giver eder tro med hånd,
for edders skylld laader ieg meg chrestene, for eders skyld lader jeg mig kristene,
buod ieg och ald myn land. båd jeg og al min land.

27
Ieg loffuer edder, Graaller kongen[-]sønn, jeg lover eder, Gralver kongensøn,
y haffuer thack for edders quide: I haver tak for eders kvide:
y skaall blyffue alle-kierreste mynn, I skal blive allekæreste min,
raade for thre konge-rygge." råde for tre kongerige."

28
Op stuod Graaller kongenn[-]sønn, op stod Gralver kongensøn,
hand tuog hynder y syn arum: han tog hender i sin arum:
saa gaff hand staallttenn Sieeneld så gav han stolten Signild
gulld-kronne och droninge-naffuenn. guldkrone og dronningenaven.
:: For hynnder staallttenn Sieeneld vnder Stiern-ffeeld. :::: for hender stolten Signild under Stjernfjeld. ::