Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 142
Side: 188 v
Titel: Tyge Hermandsøn hævner Spot
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 363 Aa VI 313-314
Kommentar: VI 316-317a


1.
Der buor en frue vdy Sellannd, 
hun haffuer [en] [daatter] vdy Skaanne; 
hun spennder guld-bratzenn vdi synn brøst, 
hun tagger till
[1] I udg.: "teell".
guld att laanne.
 
:: Well er thennd suendtt, der iumfruen weell wnndtt. ::

2.
Hunn spattyd saa mangenn welbyrdig [mand], 
buode faattig och saa rigge, 
och mest
[2]+1: I udg.: "miest hanom".
hannd Tøige Hermandsenn;
 
hand wylde hynder spaatten wydde. 

3.
Thett wor Tyøge Hermandsenn, 
hand beder saadell synn hest: 
"Och ieg weell rydde meg op att laand, 
denn spodske frue att gieste." 

4.
Thett wor Tiøge Hermandsen, 
hannd kaam der rydendis vdi gaarde; 
vde stuod staallttenn Mettelille, 
hun wor weell suøbtt vdi mordtt. 

5.
"Hør y, staallttenn fru Mette-lylde, 
alltt huad ieg sygger etther: 
er etters faadder hieme, 
y døller thett icke for meg! 

6.
Huor er etters møørr, och huor er etters suene, 
som etther skulde wogtte och gieme? 
hør y, stallttenn Mette-lild, 
huy stander y her saa enne?" 

7.
"Mynne suene de erre att tynnge, 
mynn møør paa marcken att skeerre; 
hør y, Tiøge Hermandsenn, 
och huad tha well y heerre?" 

8.
Thett giørde Tyøge Hermandsenn 
altt for hyndis møggen hoff-muod: 
och thett weell ieg for sandingenn syge, 
hand wold-tog denn iumfru guod. 

9.
"I laadder thett aldrig nogenn mand spørgge, 
att etther er wuorden myenn; 
y spotter aldrig meg 
eller nogenn faattig suend!" 

10.
Thett wor Tiøge Hermand-senn, 
hand reed saa glad aff gaardt; 
epthter stuod staalttenn frue [Mettelille], 
hun wred synn hyender saa saare. 

11.
Thett wor staaltten fru Merrgrett, 
hun kaam fra kyrrkenn hyem; 
och thett wor hynndis keere datter, 
hun stander hiende op igenn. 

12.
Thett wor hynndis keerre datter, 
hun stander hynde op igenn: 
"Hør du, mynn kieere datter, 
hua[d] er dieg gangenn tiell myeenn? 

13.
Hør thu, mynn keerr datter, 
huad er tieg gongenn tiell mieen? 
huy erre worre dørre aff hengsle [løfft], 
wor gaard medtt heeste om-reenntt?" 

14.
"Thy erre wor dørre aff hengsellett løfftt, 
wor gaard med hest om-renntt: 
her wor Tiøge Hermandsenn, 
hand giorde meg last [och] mienn!" 

15.
"Thu thy quer, mynn kierre datter, 
och sygg du icke saa! 
spør thett Tiøge Hermand-senn, 
hand spotter [digh] offuer ald maade!" 

16.
Thett fieeck staalltte Mettelild 
alltt for hyndis spodske ordt: 
y siu aar saad hun sorrig-fuld 
altt offuer hynnis faaders buord. 

17.
Thett wor Tiøge Hermandsenn, 
och laader hand spørge tiell: 
allt om hun staallttenn fru Mettelil 
sytt spott laade
[3]+2: I udg.: "[for]-laade well".
well were.
 

18.
"Alltt om hun weell sytt spaatt for-laade, 
thaa weell ieg gierne hørre; 
eller om hun mone sytt røde guld berre, 
holde seeg som andre møørr?" 

19.
"Icke beer hun sytt røde guld, 
som hun waar waand att giøre: 
icke laader hun nogen fattig suendt 
spotten aff seeg hørre." 

20.
Thett wor Tiøgge Hermandsenn, 
hand tencker paa møggenn erre: 
feeste hand staalttenn Mette-lild 
tiell syn hiartins-kerre. 
:: Well er denn suend, der iumfruen well vndt. ::