Karl og Kragelil

1.
Her Kaall seeder offuer sytt breede buord,
och taaller hand till synn suene:
"Y skaall fly meg den weenist iunnfru,
der suollenn mone offuer skieenne."
:: Imenn hand rydder imuod hynder. ::
2.
Op saa stuod dy dannysuenne,
thy suaritt thieresz herre igenn:
"Huor skulde wy fynde denn weenist iunfru,
der suollenn offuer skieenn?"
3.
"Lieeder y edder ^[1]+3: I udg.: "eder y". y eder y laande,
och lieeder y eeder y ryge:
y ^[2]+6: I udg.: "y skaall meg denn iumfru fly". skaall fly meg denn skønne iumfru,
der weell maa were myn lygge."
4.
Tthy lieette denom y fyrre aar
och buode om laand och ryge:
icke kunde dy denn iunfru fynde,
som weell maatte werre edders ^[3] I udg.: "hans". lygge.
5.
Dy reed offuer dy ennge
och offuer thy grønne thued:
ther fandtt thy saa skønn enn iumfru,
hun wogttett thi bøønders fiee.
6.
"Her seeder y, mynn staalltt iumfrw,
op vnder den lynd saa grønn:
huad for sleegtt thaa er y aff,
men y er saa skøønn?"
7.
"Hiorddenn er mynn faader,
hand wogtter dy bymder ^[4] I udg.: "bynnder". derris fiee:
seelleff hieeder ieg Kraage-lylde,
altt om y weell thett wydde.
8.
Hiordenn er mynn faader,
hand wagtter thett fiee y muose:
seelleff hieeder ieg Kraage-lilde,
mytt naffuen tør ieg icke rose."
9.
Hieem daa red thy daannesuennd,
thy luod derris herre sygge:
thy kund icke denn iumfru fynnde,
som weell matte werre hans ligge.
10.
"I loffuer oss thett, mynn eddellig herre,
att giørre oss ingenn mieenn:
daa wyser wy edder denn skønnist ^[5] I udg.: "weenist". iumfru,
der suollenn kaand offuer skieenne."
11.
"Tthett hun haffuer icke slott eller feeste,
och heelder hun er icke ryg:
er hun dyddis ^[6]+3: I udg.: "dandeis och dyddelig". och dandeis lig,
daa maa hun werre myn lyge."
12.
"Wy ^[7] En Rettelse fra: Tthy. red offuer dy enngy
och offuer den grønne thueed:
ther fannttett ^[8] I udg.: "fantt". ^[9]+1: fantt vy, er en Rettelse fra: hynttett thy, hvorved der nu er kommet til at staae: fanttett vy. vy thend skøne iumfrw,
alltt ^[10]+3: I udg.: "hun wogttett thi bøønders". som hun wogttett fiee. ^[11] en Læsemaade, som er paa sin Plads i V. 15, men her indkommen ved samme Fejltagelse, som er rettet i L. 1 og 3; den rette Læsemaade maa være den i Texten (efter V. 5) optagne: hun wochte de bonnder dieris feed.
13.
Hiorttenn ^[12] I udg.: "Hiorddenn". ^[13] med en anden Haand rettet til: hiørddenn (jf. V. 7 og 8). er hynndis faader,
hand wogtter thett fiee y muose:
seelleff hieeder hun Kragelild,
synn naffuen thør hun ycke rose."
14.
"Daa slaar y offuer hynnder sylcke,
seetter hynder paa ganger rød:
saa førrer y hynder till Axeelborig,
och laader meg sie denn møø."
15.
Bortt daa reed thy dannesuend
altt offuer denn grøne thueed:
thy red thieell denn staalltt iumfru,
alt som hun wogttet fiee.
16.
Tthy sloff offuer hynder sylcke,
saatte hynder paa ganger rød:
saa førde thi hinder till Axlborig,
luod hynde dierris heerre siee.
17.
Tthett wor staallttenn iunfru,
hun ind aff dørrenn thrend:
thett wor vngenn herre Kaall,
hand stuod hynd op igenn.
18.
Tthett wor vngenn herre Kaall,
hand klaper paa hønde blaa:
"Y komer, mynn staalltte iunfru,
och huyller edder her paa.
19.
Sygger meg thett, mynn skønne iumfru,
menn wy er her saa ienne:
huad for sleegtt daa er y aff,
men y er saa skøønn?"
20.
"Herr Kaall heedde mynn faader,
hand er ^[14] I udg.: "wor". en mand saa bold:
frw Kremolt ^[15] Det synes mig rimeligst, at Grimild urigtig er indkommet isteden for Brynild paa Grund af Lydlighed; thi saaledes forvexles i den norske Vise om Sigurd Svein Navnene Brynild og Grimild oftere af kvæderne. (S. Bugge.). hieede myn muoder,
seelleff hieeder ieg Aaddellroonn."
21.
Tthett wor vngenn herre Kaall,
tuog hynnd y synn arum: ^[16] I udg.: "faffuen".
"Alt thett guods, ieg auffle maa,
thett gaar oss buode till gaffuen."
22.
Frem gick staallttenn iunfru,
hun gaff her Kaall synn throo:
thett skieede ind for maanits dag,
hand luod sytt brølup buo.
:: Imen hand ryder imuod hynder. ::

Den ældste danske viseoverlevering