Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 140
Side: 186 r
Titel: Den overbærende Ægtemand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 362 Ba VI 295-297
Kommentar: VI 311a


1.
Thett wor vnngenn herre Kaall, 
haand reed seeg vnder øø; 
feste hand stalltte Mettelild, 
hun waar saa ween en mø. 
:: Thy leegtte med hertugens thauffuelle. ::

2.
Hand red seg vnder ø, 
iumfru Mettelild wilde hand luoffue; 
hyndis faader och hyndis muoder 
thy hanom saa giernne gaffue. 

3.
Thi waar samell y wyntter, 
och thy waar samell y thuo; 
ther war ingenn y werdenn tiell, 
enn fieer eskuo suo. 

4.
Ingenn waar der y wardenn till, 
enn fierr ellskuo suo, 
ind-till hynnd vnge her Olluff 
hand woonnttis till dieris gaard. 

5.
Her Kaarll hand fuor aff landenn vd, 
hand wand buod pryss och erre; 
hieme sieder herre Olluff, 
hand locker her Orums
[1] Sic udg.
[2] +1; sikkert ikke en simpel Fejlskrift, da her [Kaalls] kieerre vil give daarlig Rytme; snarere er det indløbet fra en anden Vise.
kieerre.
 

6.
Hand lieger gylltte saaddell paa ganger graa, 
saa offtte rydder hand dyd; 
hand byød hynder buod guld och sølleff, 
hand agthett hynder att suigge. 

7.
Fru Mettelild staar y hyffuenn-lofftt, 
och raade hun med synn tharne: 
"Huad skaall ieg her Olluff suaare? 
hand beeder mig altt saa giernne." 

8.
Thett thaa suar<ett> <the>nd tharnne, 
och hun fuor alltt med suig: 
"Weell <er> <the>nn fru y waardenn, 
der maatte faa sliggenn lygge! 

9.
Slig er her Olluff for anddre mend, 
som suollenn er for maane; 
waar ieg enn fru, och hand meg bad, 
ieg rømett med hanom aff laannde. 

10.
Slyg er her Olluff for andre mend 
blantt rider och andre suenne, 
som sabbell och morrd y kongens gaard 
och guld for eddellig stieenne." 

11.
Thett wor vnge her Olluff, 
sluo offuer hynd skaarlagenn skyennd; 
saa fulde hand hynder saa lestelig 
y thett hyffue-lofftt ind. 

12.
Thett wor icke der-efftter 
maanitt mierre ind ieenn; 
daa kam vngen herre Kaall 
seelleff y lanndenn hieem. 

13.
Fru Mettelild leeger y herre Kaalls aarum, 
och suocker hun weed seeg ieenne: 
"Thett wor ilde, ieg skulde løffue y werdenn till, 
saa mangen mand tiell myen! 

14.
Thend thyd att wy tiell-samell kaam, 
daa waar wy buode vnge; 
nu haffuer ieg sorigen for elskuo fangitt, 
myn børdenn giørres meg saa tunge." 

15.
Alltt luo stalltt fru Mettelild, 
hun suockitt, hun sorgitt saa saare; 
hun weeste icke anditt, ind herre Kaall suo, 
och vagen daa luo dy buodde. 

16.
"Gud nade deg, staalltte Meettelild, 
huy ber du saarrig saa tunge? 
du est icke fulde XV aar, 
du est der-till for vng." 

17.
Denn thaarnne sagde thett till her Kaall, 
och giorde hanom wred och harum: 
"Staltt Mettelild haffuer her Olluff loffuett 
och lagtt hanom y synn arum." 

18.
Thett wor vnngenn herre Kaall. 
hand tengtte paa raaden beest: 
"Ieg weell meg y affttenn 
myn kerre muoder gieste." 

19.
Thett wor vngenn herre Kaall, 
hand kaam der ryddenn y gaard; 
thett wor hans kierre muoder, 
vdde for ham staar. 

20.
"Weell-komen, vngenn herre Kaall, 
och kierre sønne myn! 
huor lider stalltte Mettelild, 
kerre høstru dynn?" 

21.
"Hør y thett, mynn keerre muoder, 
haffuer y thett icke førre spuordt: 
thett mynn wenne høstru 
hun haffuer mig suegitt y thruo? 

22.
Hør y thett, mynn kerre muoder, 
ieg klager eder med stuor sume: 
ieg hører saa thytt y kongens gaard 
vd-aff her Olluff[s] kome." 

23.
"Thy du nu querr, mynn kerre sønn, 
thu skaalltt thett icke thro! 
saa mangenn høffskenn frwe 
daa blyffuer der løggenn paa." 

24.
Thett wor staalltte fru Bryneld, 
hun beder saadeell heeste: 
"Ieg weell mig y affttenn 
hynnd stalltte Mettelild gieeste." 

25.
Thett wor staallttenn fru Bryneld, 
hun kaam der ridenn y gaard; 
vd stuod staallttenn Mettelild, 
hun feelditt saa muoddige taarre. 

26.
"Her staar du, staalltten Mettelild 
och keerre datter mynn: 
huy greeder du saa saarre, 
huy fallmer dynn roosens-kynder?" 

27.
"Fordy greder ieg saa saarre, 
thy fallmer meg kyeender saa: 
thett haffuer mig woldytt mynn thaarnne, 
hun haffuer mig løgenn paa. 

28.
Alld denn møødde, der ieg berr, 
denn haffuer iegh
[3] I udg.: "[m]eg".
woldditt mynn thaarnne,
 
och ald denn sorrig, der ieg haffuer, 
denn klager ieg eder saa giernne." 

29.
"Thu laad thynn thaarnne kleder skierre, 
seende hynder y fremede land; 
thu ladt thett ingenn y waarden wydde, 
theeg er thimitt denn waande." 

30.
Thett wor staalltte fru Brynild, 
hun weende synn ganger om-krynng; 
saa reed hun saa glaadelig 
hieem til her Kaall igeenn. 

31.
"Hør y thett, mynn kerre muoder, 
och huad saa skaall ieg thro: 
om hynd staalltte Mettelild 
hun haffuer saa ilde giortt?" 

32.
"Hør thu thett, mynn keerre sønn, 
rid hym till høstru dynn; 
du mynde hynde for synn rosens-mund, 
thag hynder y arrme dynn! 

33.
Hun waar icke for
[4]+1: I udg.: "for-vddenn".
vdedenn ett baarnn,
 
der hun kaam y dynn seenng; 
hyndis muoder fieeck hynder en thieeneste-møø, 
som hynder skuld wogtte och gieme. 

34.
Nu haffuer hun lerrdtt hynder vnde raad, 
for-dy sørger hun saa saarre; 
thu haff hynder y thitt hiartte kieer, 
som thu haffuer giortt till-fornn. 

35.
Du skaalltt hynnder icke baande, 
du skaalltt hynder icke slaa; 
och thett skaalltt thu meg loffue, 
førind du rider her-fraa." 

36.
Thett wor vngen herre Kaall, 
red y synn eggenn gaard; 
op stuod staalltte fru Mettelild, 
hun gick hanom vd y-muodd. 

37.
Thett wor staallttenn Meettelild, 
hun recker hanom huidenn haannd: 
"Edders wen-skab bedder ieg saa gierne 
vdi wor-herris naffuenn." 

38.
Thett wor vngenn herre Kaall, 
klaaper hynder weed huidenn kinnd: 
"Ieg forlaader theg gerne alld brøde, 
hiartt-aller-kieereste mynn." 

39.
Hand thuog hynder lestellig y synn aarum, 
kaaldett hynnder synn hiarttens-keerre: 
"Ieeg wylde thett icke for buode huss och gaard 
och siee theeg iett sinndde greede." 

40.
Thy waar saamell y mangenn guod dag 
efftter beegis derris guodde wilige; 
der waar ingen y wardenn thill, 
dennom hørrde ett ord att-skieelle. 
:: Dy leegtte med herttugens tauffelle. ::