Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 14
Side: 20 v
Titel: Pillegrimsmordet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 339 A VI 141-142
Kommentar: VI 142
Generelle oplysninger: Omkv: saa antydes ogsaa ved V. 2; ved V. 3 a. d. w. d; siden kun A. D. v.


1.
Ieg well edder sige 
aff thuo pielligrim; 
dy gyck dennom aff Danemarck 
y deris fieerste thid. 
:: Aff Danmark saa waare dy. ::

2.
Ginnge dy denom aff Dannemarck 
y derris allfieerste tid; 
dy gick dennom till denn stad, 
som denn hieddenske konge wor y. 

3.
Thy gick dennom till denn puortt, 
och røstett thi vdi den renng; 
vd stuod denn hieddenske droning, 
hun war wel suøbt y skiennd. 

4.
"Hell stander y, hienske droning, 
y er buod høffsk och fyn: 
well y osz herberig laane y-nat, 
tho fattig pieligrim?" 

5.
"Skall ieg eder herbberig laane 
och giørre, som y meg beder, 
tha skall y sige
[1]+1: I udg.: "meg sige".
meg,
 
hueden y komen er." 

6.
"Vy er komen aff thett lannd, 
thi stuore [klocke] y rynge; 
och wy er komen aff thett land, 
thi stuore heste y sprenge." 

7.
"Tha staar y herr enn lydenn [stund], 
y blyffuer icke des ware, 
men ieg gaar meg y hiuffue-lofft 
och raader wed mynn herre." 

8.
Thett wor hienske droning, 
hun suober
[2] I udg.: "suøber".
seg hoffuet y skieend;
 
saa gaar hun y hiffue-lofft 
for hienske koning ind. 

9.
"Her sedder y, henske konge, 
edelle herre mynn: 
well y herrberig lanne 
tho fattig piellegrim? 

10.
Thy er komen aff thett land, 
thy stuore klocke y rienge; 
och thy er komen aff thett land, 
thi stuore heste dy
[3] I udg.: "y".
sprenge."
 

11.
"Er thi komen aff thett land, 
thi stuore heste y sprenge, 
daa maa dy gaa y laaen ind, 
der plier pielligrim att huille." 

12.
Thy gick denom y laadden ind, 
dy agthett denom y freden att werre; 
saa snartt bleff dy aff lyffuet raad 
med thi skarpe suerrde. 

13.
Thett thaa wor denn hiennske konge, 
hand axller skarlagenn-skie<nd>; 
saa gaar hand i ladenn ind 
till dy pelligrim. 

14.
Hannd drog dennom først aff deris kiorttell, 
dy war aff va<d>meelld graa; 
vnder war dy y thrøer, 
dy war aff fløyuell bl<aa>. 

15.
Hannd drog dennom aff dy thryer, 
som war aff fløuell bl<aa>; 
vnder war dy y skiortter, 
dy war aff silke smaa. 

16.
Hannd drog denom aff dy skiortte, 
dy war aff sylcke smaa; 
ther fandtt hand vnder dy guldringe, 
deris naffuen stuod schreffuen paa. 

17.
"Thett melltte hiennske konge, 
hand blegner y syn skiend: 
"Fuld wssenn alle dy muodig stund, 
thett war søster-søner m<yn>. 

18.
Ieg well gyffue edder buod gulld och søllff, 
menn y løster att haffue: 
lader y nu mynn søster-søner 
y Marekloster begraffue! 

19.
Lader y myne søster-sønner 
y Marekloster kome! 
ieg giffuer for denom buod sølleff och guld 
och thre meser huer dag till duom." 
:: A[ff] D[anmark] [saa] v[aare] [dy]. ::